Coaching

Læs mere

Hvad er coaching?

Psykologen vil gennem coaching kunne støtte dig i at nå de mål, du ønsker. Skal du træffe en svær beslutning og har brug for sparring? Er det udvikling af nye egenskaber? Vil du blive klogere på nye muligheder og veje frem? Trænger du til et kærligt spark bagi, så du får handlet i overensstemmelse med dine mål? Uanset hvad dit ønske for coaching er, så er der hjælp at hente hos os psykologer hos Lind & Karmark.

 

Hvordan virker coaching?

Coaching tager udgangspunkt i nutiden, og fokus er på dine ressourcer og dit potentiale for udvikling. Et coachingforløb i praksissen vil altid foregå ud fra en klar målsætning med udgangspunkt i dine behov og værdier. Forløbet kan tage udgangspunkt i personlige såvel som arbejdsrelaterede forhold – og kan derfor bruges som redskab til både personlig og faglig udvikling. Vi evaluerer løbende på dit udbytte af coachingen for at finde de redskaber og den vej, der leder til de bedste resultater for dig. Psykologisk rådgivning og vejledning indgår naturligt i coachingforløbet.