Fobier

Hvad er fobi?

Fobisk angst er meget udbredt blandt befolkningen og betegner den angst, der begrænser sig til frygt for specifikke situationer eller objekter. Der er tale om en overdreven angst, som personen selv erkender er urimelig, men som alligevel ikke kan beherskes. Eksempler på fobiske situationer og genstande er fugle, edderkopper, højder, blod, tandlægebesøg, lukkede rum og fly.

Sådan opleves fobisk angst

Overdreven angst for specifikke situationer og/ eller objekter
Angsten erkendes urimelig, men kan ikke beherskes
Undgåelsesadfærd, der hæmmer funktion og livsudfoldelse

De fleste mennesker har én eller flere enkeltfobier. Det kan være, at man fx er overdrevent bange for slanger, højder eller lukkede rum.

Angsten trigges ved fobier

Her vil tanken om fx slangen, billedet af slangen eller mødet med den ”trigge” kroppens angstberedskab med klassiske kropslige angstsymptomer, såsom hjertebanken, svedeture, ryste og overfladisk vejrtrækning. Følelsen koblet til sådanne kropslige reaktioner er selvsagt angst og ubehag.

Fobier og undgåelse

Mennesker undgår helst ubehag, og naturligt er det altså, at personen med slangefobien vil forsøge at undgå de triggere, der vil udløse angsten.

Vedkommende undgår måske at se dokumentarprogrammer om slanger og skruer væk fra kanalen, hvis han/hun tilfældigt falder over programmet. Det kan være, at ferierne planlægges, så at familien ikke rejser til en destination med risiko for at møde en slange. Mange kan sagtens leve et liv uden, at fobien griber ind i en grad, så livskvaliteten forringes eller personen begrænses væsentligt af sin angst.

Hvornår er fobi et problem?

Problemet opstår, når angsten bliver omsiggribende og hæmmer personen i at foretage sig almindelige hverdagsting.

En nåle- eller blodfobi kan betyde, at personer undlader at lade sig vaccinere eller måske holder sig væk fra hospitaler generelt. Personen med fuglefobien får måske tiltagende svært ved at begive sig udenfor hjemmet af frygt for at møde en fugl. En fobi kan vokse sig hæmmende og invaliderende og betegnes her som en angstlidelse.

Kortsigtet og langsigtet strategi ved angst

Undgåelsesadfærd kan siges at være en kortsigtet løsning, da den holder ubehag og angst på afstand nu-og-her.

Langsigtet er denne strategi dog uhensigtsmæssigt, da man aldrig ”korrigeres” i sine katastrofetanker om det fobiske objekt eller den fobiske situation. Man får aldrig erfaringen med, ”at der skete jo ikke noget” ”eller ”det kan jeg sagtens overkomme”. Undgåelsen gør altså, at den fobiske angst vedligeholdes og typisk også forstærkes.

Hvilke fobier findes der?

Araknofobi (edderkoppefobi)
Akrofobi (højdeskræk)
Emetofobi (angst for opkast og for selv at kaste op). Læs mere om emetofobi.
Brontofobi (angst for tordenvejr)
Klaustrofobi (angst for små lukkede rum)
Aerofobi (flyskræk)
Aichmofobi (fobi for nåle og skarpe genstande)
Dentofobi (tandlægeskræk)

Nålefobi karakteriseres som en specifik fobi, hvilket vil sige, at angsten bliver udløst i afgrænsede og særlige situationer – i dette tilfælde i relation til nåle. Nålefobi er meget udbredt, og det antages at op mod 25% af den danske befolkning kæmper med lidelsen. Lidelsen er ikke i sig selv farlig, men kan være farlig i den forstand, at den kan forhindre den nålefobiske person i at tage nødvendige forholdsregler i tilfælde af ulykke eller sygdom.

Hvordan kommer nålefobi til udtryk? Ved nålefobi kommer angsten til udtryk ved tre forhold; kropslige reaktioner, handlinger og tanker. Kropslige reaktioner: når man som nålefobikker sættes i en situation, hvor man skal stikkes med en nål eller sprøjte, kan man opleve et stort kropsligt ubehag, som f.eks. kan komme til udtryk ved svimmelhed, sveden, hjertebanken, rysten og kvalme. Handlinger: lider man af nålefobi, vil man som oftest forsøge at undgå situationen der involverer nåle. Denne form for adfærd kaldes for undgåelsesadfærd og er typisk for alle former for fobier. Undgåelsesadfærd kan på den korte bane formindske eller helt holde angsten væk, fordi man ikke konfronteres med det man frygter. På den lange bane opretholder undgåelsesadfærd dog angsten, da man ved at holde sig væk, bekræfter sig selv i, at nåle er farlige, og at man må holde sig væk, for at forblive i sikkerhed. Tanker: ved fobier er tankerne skævvredet og overdrevne, og man vil som regel have katastrofetanker om, hvad der kan ske, hvis man skal stikkes. F.eks. kan man frygte at blive dødeligt syg af injektionen, eller at blive smittet med diverse sygdomme fra nålen.

Hvorfor opstår nålefobi? Nålefobi kan opstå af flere forskellige og blandede grunde. Nogen udvikler en fobisk angst for nåle efter en voldsom eller ubehagelig oplevelse med nåle/sprøjter/injektioner. En anden årsag til udviklingen af en specifik fobi kan også være, at man har set andre være bange for nåle – f.eks. sine forældre eller søskende – og herved selv blevet bange. Slutteligt er nogen mennesker genetisk disponerede for at udvikle en angstlidelse, og vil i et sådant tilfælde være mere tilbøjelige til at udvikle angst, hvis vilkårene er tilstede.

NÅLEFOBI - 8 GODE RÅD

Husk det er NORMALT at være bange for nåle – det gælder både mange børn og voksne. Så ikke tænk, at du er unormal eller svag – det er helt almindeligt.
Fortæl det til dem, som skal stikke dig, at du har nålefobi. Så kan sygeplejersken eller lægen tage hensyn og støtte dig ekstra godt. Hvis du har tendens til at blive svimmel eller få kvalme (det er normalt med blodtryksfald ved nåle og blodfobi), så tag dig forholdsregler inden. F.eks. ligge ned på en briks fra start eller have en spand tæt ved dig.
Accepter det kropslige ubehag – ved angst har kroppen det som om, at der er fare på færde (ligesom hvis der var en bjørn foran dig). Så det er helt almindeligt og okay at hjertet banker hurtigere, at vejrtrækningen øges, at du får det varmt eller f.eks. har kvalme. Det er midlertidigt og går over igen.
Forsøg at tænke alternative tanker, som kan svare angsten igen. Frygter du f.eks. at blive smittet med bakterier eller sygdom fra nålen, så forsøg i stedet at tænke tanker så som at nålen er helt steril, og at du ikke bliver smittet med bakterier eller sygdom fra nålen.
Da man ved nålefobi kan få blodtryksfald, så er det fint at lave nogle opspændingsøvelser. Det kan f.eks. være at spænde i fødder, ben og balder samtidig – spænd op / slap af /spænd op / slap af….osv. Samtidig med det har en funktion rent fysisk, så er det også godt at have en lille opgave, som man kan vende fokus imod, når man sidder der og venter. Ubehaget vil stadig være i kroppen, men det er fint at lade det passe sig selv lidt og vende fokus mod en opspændingsøvelse.
Hvis ikke man har tendens til at blive svimmel, så er det fint at distrahere sig selv med f.eks. at kigge på sin telefon, tælle alle blå genstande omkring sig, fortælle sygeplejersken om hvad man har lavet i sin ferie el.lign.
Husk at selvom det gør lidt ondt, så er det hurtigt overstået. Du kan sagtens klare det.
Husk at rose dig selv – og måske en lille belønning bagefter er på sin plads.

Hjælp til fobier

Den gode nyhed er, at fobisk angst i de allerfleste tilfælde let behandles med kognitiv adfærdsterapi. Helt op mellem 90-95% af personer, der modtager kognitiv adfærdsterapi for deres enkeltfobi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen – resultater der er vedvarende og som opnås på forholdsvis få sessioner.

Kerneelementet i kognitiv behandling af fobisk angst er eksponering, hvilket betyder realistisk og gradvis udsættelse for den fobiske situation eller det fobiske objekt.

Eksponeringen sker som følge af et samarbejde psykolog og klient imellem. Om end man som klient omsorgsfuldt motiveres til at konfrontere angsten fremfor at løbe væk fra den, så påtvinges man ikke situationer, man ikke er klar til. Med eksponering lærer man, at ”man godt kan magte situationen” og ligeså vigtigt læres, at angsten langsomt stilner af som følge af eksponeringen.

Vi deltager og støtter dig i eksponeringstræning i og udenfor praksissen. Vi bor perfekt og centralt i forhold til mange gode eksponeringsmulighed. Hvis træningen ikke kan foregå i eller lige uden for klinikken, er vi kreative og finder en vej sammen.

Arbejdet med tanker i kognitiv terapi

Der arbejdes også med kognitiv omstrukturering, så du tankemæssigt klædes godt på til eksponeringen med gode alternative tanker og måder at distancere dig fra katastrofetankerne.

Hjemmeopgaver med fobier

Hjemmetræning er en vigtig del af din angstbehandling. Vi følger op på dine hjemmeopgaver fra gang til gang og støtter dig hele vejen i et tempo, som passer til dig.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller på telefonnr.: 53 88 12 00.