Om psykologerne

Psykologer centralt i København

Læs mere

Hos Lind & Karmark – Kognitiv & Metakognitiv Psykolog Praksis har vi alle mange års erfaring som kliniske psykologer med terapi som vores kerneydelse. Vi vægter høj faglig kvalitet i vores arbejde i kombination med en rar atmosfære, hvor du føler dig velkommen og tryg.

 

Vi er universitetsuddannede psykologer og medlemmer af Dansk Psykologforening. Vi er alle specialiseret inden for kognitiv terapi eller metakognitiv terapi og efteruddanner os løbende med både uddannelsesforløb, kurser samt supervision. 

 

Som psykologer og medlemmer af Dansk Psykologforening, er vi underlagt Psykologloven, hvilket betyder, at vi har tavshedspligt og arbejder efter særlige etiske regler. Så alt hvad du siger bliver mellem os og bliver behandlet med den største respekt. 

 

Du kan læse lidt om hver af os psykologer i nedenstående tekster. Ring eller skriv endelig, hvis du har nogle spørgsmål. 

Psykolog København og Nordsjælland

Psykolog Trine Lind Laursen

Mit navn er Trine Lind Laursen, og jeg er medstifter af Lind & Karmark – Kognitiv Psykolog Praksis. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2006 og har siden specialiseret mig i kognitiv adfærdsterapi. I mit arbejde som klinisk psykolog har jeg primært behandlet angstlidelser, OCD, stress og depression. Områder jeg virkelig brænder for at behandle.

 

Psykolog København

Psykolog Camilla Karmark

Jeg hedder Camilla Karmark og er medstifter af Lind & Karmark – Kognitiv Psykolog Praksis. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har over 10 års klinisk erfaring med terapi for voksne og unge. Jeg har specialiseret mig i behandling af angstlidelser, OCD, depression og stress. Jeg er efteruddannet inden for kognitiv terapi og metakognitiv terapi. 

 

Psykolog København og Nordsjælland

Psykolog Sophie Risom

Jeg hedder Sophie Risom og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er en engageret og dygtig klinisk psykolog, som har specialiseret mig i angstbehandling, herunder panikangst, generaliseret angst, social angst, sygdomsangst og OCD. Derudover har jeg også terapeutisk erfaring i forhold til stress- og belastningsreaktioner samt depressive symptomer og selvværdsproblematikker.

 

Psykolog København

Psykolog Miriam Sandbeck

Mit navn er Miriam Sandbeck, og jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret. Jeg har specialiseret mig i kognitiv adfærdsterapi og har i mit arbejde som psykolog og underviser især beskæftiget mig med angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd. Jeg har desuden erfaring med sorg og krise og arbejder aktuelt også med familier med kræftramte børn.

 

Psykolog København

Psykolog Melissa Elveberg

Jeg hedder Melissa Elveberg, og jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er autoriseret og har specialiseret mig i at arbejde med kognitiv terapi, og er i øjeblikket ved at efteruddanne mig inden for dialektisk adfærdsterapi. Det er en kognitiv adfærdsterapeutisk retning, som beskæftiger sig med mindfulness, accept og regulering af svære følelser. Jeg ser rigtig gode resultater i terapien med den metode gang på gang.  

 

Psykolog København

Psykolog Helene Rau-Kaufmann

Jeg hedder Helene Rau-Kaufmann og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Jeg er en dedikeret klinisk psykolog, som har specialiseret mig inden for kognitiv terapi. Til en start arbejdede jeg primært ud fra den kognitive tilgang Acceptance and Commitment Therapy (ACT), men det seneste år har jeg i højere grad fokuseret på metakognitiv terapi og bliver superviseret heri. Metakognitiv terapi er en yderst effektiv metode til at afhjælpe belastende bekymringstanker, og den skaber gode vedvarende resultater.