Angstanfald og panikangst

Panikangst er en angstlidelse karakteriseret ved voldsomme og tilbagevendende angstanfald, som pludseligt og uventet kan skylle ind over dig. Du føler måske, at du er ved at dø? Eller at du er ved at blive sindssyg? Vi ved, hvor skræmmende angstanfald er, men vi ved også, hvor nemt det kan behandles. Lad os hjælpe dig.
Billede af mand med panikangst

Hvordan føles et angstanfald?

De fleste af os kommer til at opleve et eller flere angstanfald i løbet af et liv. Et voldsomt og ubehageligt anfald af angst, som pludselig vælder ind over os og antænder en række kropslige symptomer i kroppen.

Typiske angstsymptomer ved angstanfald:

  • Kraftig hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Følelse af åndenød eller kvælningsfornemmelse
  • Prikkende eller sovende fornemmelser i hænder og fødder
  • Kuldegysninger eller svedeture
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Trykken for brystet
  • Uro og smerter i maven eller kvalme
  • Mundtørhed
  • Sløret syn og prikken for øjnene
  • Rysten og en følelse af gummiben

Vil du købe vores online selvhjælps kursus til øjeblikkelig download: "Sådan stopper du panikangst" 

Hvad er forskellen på angstanfald og panikangst?

Der er tale om angstlidelsen panikangst, når du begynder at frygte og bekymre dig om angstanfaldene. Når du tolker dine symptomer som værende farlige og giver dem meget opmærksomhed. Når du begynder at indrette dit liv efter angstanfaldende (undgåelse og sikkerhedsadfærd) - i håb om at forhindre dem. 

Har jeg panikangst?

De mest almindelige tolkninger ved panikangst er, at man er bange for at være alvorligt syg og skulle dø (fx af hjertestop). Eller at man frygter, at man er ved at miste forstanden og kontrollen over sig selv. Kæmper du med sådanne tanker? Så giver det mening at læse videre.

Er angst farligt? Angst for angsten

Det er vigtigt at understrege, at du IKKE kan blive sindssyg eller dø af panikangst. Angstanfald føles VILDT ubehageligt og farligt, men vi forsikrer dig, at det er 100% ufarligt.

Det, der sker i kroppen under angst er, at din krop er blevet fejlaktiveret og så og sige tror, at der er fare på færde. Derfor gør den (hvad den tror er) sit job og forsøger at gøre dig klar til overlevelse. Det vil sige kroppen sætter gang i kamp-, flugt- eller frys-responsen. 

Angst og det autonome nervesystem

I aktiveringen af kamp-, flugt- og frys-responsen aktiveres den del af dit nervesystem, som vi ikke er herrer over. Det er det autonome system.

Hjertet pulserer hurtigere, for at øge ilt-transporten til de store muskelgrupper. Musklerne spænder op, ilt-indtaget ændres (igen), da kroppen hiver ekstra ilt ind til musklerne. Blodet løbet fra fingre og tæer for at centrere blodet om de storemuskler, som er dem, du skal bruge, hvis du skal kæmpe eller løbe hurtigt. 

Sådan kropslig aktivering kommer med en lang række af bivirkninger som muskelrystelser, hyperventilering, et hjerte som galoperer og prikkende fornemmelser i dele af kroppen (og meget mere). Ubehageligt? JA, bestemt! Farligt? NEJ, slet ikke!

Panikangst og bekymring

Da angstanfald opleves som ekstremt ubehagelige er det forståeligt, at du begynder at frygte for symptomerne. Det betyder desværre, at du ofte kommer til at fokusere meget på de kropslige symptomer, og det konstante negative fokus herpå er med til at vedligeholde angsten.

Samtidig er det typisk, at du begynder at undgå situationer, som du tænker, kan fremprovokere symptomerne.

Typisk adfærd forbundet med panikangst er, at man:

  • mærker meget efter i kroppen (ex tager sin puls)
  • undgår fysisk krævende aktivitet
  • har en vandflaske på sig 
  • forsøger at være tæt på frisk luft (vinduer og døre)
  • undgår at være alene, støtter sig op af andre/andet
  • undgår at sidde stille og ”slappe af”. 

Agorafobi med panikangst

Hvis man først har oplevet et angstanfald, vil mange have en stærk trang til at undgå en lignende situation igen, hvor angstanfaldet fandt sted. Kender du til det?

Mange begynder også at undgå steder, hvor de frygter ikke at kunne få hjælp samt steder, hvor de ikke hurtigt kan flygte fra situationen. Når man konsekvent begynder at undgå bestemte steder og situationer pga. angsten for et angstanfald, så kaldes det for agorafobi. Panikangst og agorafobi går ofte hånd i hånd. 

Undgåelse og sikkerhedsadfærd ved agorafobi

Typiske eksempler på undgåelsesadfærd ved agorafobi er køen i supermarkedet, angst for at køre bil, angst for steder med mange mennesker, kørsel med transportmidler som tog, bus og metro samt angst for at flyve.

Det er også helt almindeligt at have en del sikkerhedsadfærd, som man forsøger at dæmpe sin angst med. Det kan fx være at sætte sig tættest på nødudgangen i biografen eller på restaurant, altid at følges med nogen, kun køre i bestemte vejbaner i trafikken eller handle ind i ydertiderne, hvor der ikke er mange mennesker.  

Hvad vedligeholder angst?

Både ved panikangst og agorafobi indskrænker undgåelses- og sikkerhedsadfærd din mulighed for at leve et normalt liv, hvor du kan bevæge dig frit og gøre de ting, som du har lyst til. Samtidig bliver kerneantagelser om angsten aldrig afkræftet. Eksempelvis bliver forestillingen om, at der er noget galt med dit hjerte aldrig korrigeret, hvis du altid undgår at få pulsen op ved fx at motionere eller gå på trapper.

Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er derfor i høj grad med til at vedligeholde din angst. 

Hvordan behandles panikangst?

Panikangst føles skræmmende og følelsen af panik er ofte dominerende i starten af et behandlingsforløb. Den gode nyhed er, at der er rigtig gode behandlingsmuligheder for både panikangst og agorafobi med kognitiv terapi - og din effekt af terapien vil indtræffe forholdsvis hurtigt. Så fortvivl ikke.

Du kan starte i et forløb i klinikken (eller via online forbindelse, hvis du bor længere væk). Du skriver eller ringer blot - eller tilmelder dit booking på siden.

Hvis du gerne vil have hjælp lige her og nu, så kan du også købe vores selvhjælps kursus, som er til øjeblikkelig download: "Sådan stopper du panikangst"

Gode råd til angstanfald (og panikangst)

Panikangst kan være enormt hæmmende. Ofte bliver man bange for, hvornår det næste anfald kan komme, og man kan have svært ved at bringe sig selv for langt væk fra sit hjem eller de trygge rammer. Måske undgår man ligefrem store forsamlinger eller offentlige steder, fordi man frygter at blive ramt af panikangst. Desværre har undgåelsen den konsekvens, at den vedligeholder, eller ligefrem forværrer angsten. Det er derfor vigtigt at sætte ind over for sin panikangst. Det positive er, at du kan gøre meget for at modvirke din angst, og samtidig er der rigtig god hjælp at hente i terapi til panikangst. 

Her er nogle ting, du selv kan gøre ved panikangst og angstanfald:

1. råd til angstanfald: Tanker er bare tanker

Noget af det vigtigste for at håndtere panikangst er at arbejde med sine katastrofetanker. Selvom panikangst føles meget voldsomt, er det altså ikke farligt. Dine katastrofetanker bidrager kun til at gøre dig mere bange, og hvis du lytter til dem, vil du komme til at handle uhensigtsmæssigt og på den måde vedligeholde angsten. Mind dig selv om, at tanker bare er tanker. Dine tanker er ikke sandheden, og du skal ikke handle på dem. Så husk - det du oplever er helt ufarligt!

2. råd til angstanfald: Accepter ubehaget

Husk at uanset, hvor ubehageligt det føles, så har din krop og dit autonome nervesystem helt styr på det. Så du kan så og sige ikke gøre noget forkert, og lige meget hvad så sker der ikke en katastrofe – det er ”blot” ubehageligt. Før eller siden tager den parasympatiske del af nervesystemet over og bringer din krop til ro igen. Husk dog at væbne dig med tålmodighed. 

I terapien er målsætningen aldrig at gøre vores klienter symptomfri. Vi har ikke direkte kontrol over krop og følelser, og hvis du har det som målsætning, gør du dig selv endnu mere angst. 

Så ved angstanfald og panikangst er det vigtigt at øve sig i at acceptere ubehaget. Jo mere vi øver at give det lov til at være, jo mindre bange bliver vi. Du skal så og sige lære at blive gode venner med de kropslige symptomer.

At blive venner med angstsymptomerne er også en virksom del af vores terapi til panikangst, hvor vi laver øvelser, som giver dig erfaring med, at ubehag er en midlertidig tilstand med en udløbsdato. Jo mere du bliver i stand til at acceptere ubehaget, når det kommer (uden at zoome ind og give det opmærksomhed), jo hurtigere vil det klinge af.

Ubehag skal accepteres og mødes - ikke undgås og bekæmpes!

3. råd: Få nye erfaringer - og øv igen og igen

At få et panikanfald påvirker dig ikke blot imens det står på. Angsten vil stå stærkt i både din mentale og kropslige hukommelse. Den kan generalisere sig, så du tolker forskellige situationer som farlige, og dermed får lyst til at undgå dem. Det er derfor vigtigt at opsøge situationer, der minder om dén, hvor du fik et panikanfald, så du kan erfare, at det ikke er situationen, der er farlig, men at det var din hjerne, der lavede en ”falsk alarm”.

Det er ikke nok at opsøge stedet en enkelt gang. Du har brug for mange nye erfaringer for at danne modvægt mod den erindring, der stammer fra episoden med panikangst.

Så jo mere du tør gøre det modsatte af, hvad panikangsten prøver at bilde dig ind, jo bedre. Hvad enten det er at løbe på trapper og få hjertet til at slå hurtigere, om det er at gå på en bro så du oplever lidt svimmelhed eller tage en tur i sauna og fornemme din indånding på en ny måde, så er det rigtig godt at øve det. Og husk at rose dig selv!

FÅ HJÆLP TIL DINE ANGSTANFALD

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte i et forløb, hvor du lærer at håndtere dine angstanfald og panikangst. Vi kan gøre rigtig meget for dig. 

Hvis du ønsker hjælp her og nu, så kan du købe vores online selvhjælps kursus til netop angstanfald: "Sådan stopper du panikangst"

Du kan læse om os psykologer her, hvis du vil lære os lidt bedre at kende, inden du booker tid.  

Endelig tag kontakt til os, så vi kan hjælpe dig videre. Du kan skrive til kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller ringe til 5388 1200

Flere behandlingsområder

Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.

Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.