Terapi til børn

Hvis du lige nu sidder og tænker, at dit barn muligvis lider af angst, kan det være rart at kunne komme i gang med at gøre noget ved problemet. Og her er det faktisk sådan, at du som forældre ofte kan gøre en hel masse, da vi ved, at forældre spiller en betydningsfuld rolle i forhold til angsten. 

Som forældre til et barn med angst kan det være ubehageligt at opleve sit barn være presset, ked af det og stresset over de ubehagelige og angste tanker, der trænger sig på. Det kan betyde, at man kommer til at gøre ting omkring eller for barnet for at lette det ubehag, som barnet oplever. Desværre er denne adfærd noget af det, som bliver vedligeholdende for problemet og i længden gør det sværere at komme af med angsten, da barnet ikke selv får erfaringen med at kunne klare og håndtere de situationer, de er bange for.

Som eksempel kan det være, at dit barn har brug for at tale med dig for at falde til ro, når bekymringerne bliver svære at stoppe? Det kan også være, at du hjælper dit barn med eksempelvis at tænde for vandhanen, da dit barn ellers vil få tanker om at være blevet smittet med bakterier? Måske sender I sms’er frem og tilbage flere gange dagligt, når barnet får en ubehagelig tanke i skoletiden? Eller måske har I aftalt at dit barn ikke behøver at tage med til familie-fødselsdage, fordi det er ubehageligt? 

Samarbejde om angsten med jer som forældre til barn med angst

Netop dét at få erfaringen med at kunne klare de situationer, der fremkalder angst, er en af de vigtigste måder at få bugt med angsten. Det betyder, at barnet skal eksponeres for de situationer eller ting, som barnet er bange for. I som forældre og barnet kan samarbejde om at lave en plan for, hvordan barnet kan udsætte sig selv for de situationer, der fremkalder angst i et tempo, hvor barnet synes det er OK. For at hjælpe barnet til at turde se det angstfremkaldende i øjnene, kan belønning være en god hjælp. Det kan være, at I aftaler, at for hver dag, barnet klarer at gøre det, der er ubehageligt, får barnet et kryds. Når barnet har optjent 10 krydser, tager I i biografen eller laver barnets favoritmåltid til aftensmad.  Når barnet møder det, han/hun oplever som ubehageligt eller angstfyldt, fremfor at undgå det, vil barnet i første omgang opleve at blive angst. Men det, som dit barn og du også vil opleve, er at angsten aftager og går i sig selv efter noget tid. Barnet vil altså få en erfaring med, at følelsen af angst og de kropslige symptomer vil gå over af sig selv. Jo mere og hyppigere barnet udfordrer angsten, jo mindre vil angsten fylde for hver gang. Din barn vil samle erfaring, som hedder: ”det var ubehageligt men ufarligt” og truslen vil stille og roligt aflæres.

Hvor sandsynlig er det, at det frygtede vil ske?

En anden og lige så vigtig vej til at komme angsten til livs er at hjælpe barnet med at finde beviser for, at det han/hun oplever som ekstremt farligt og angstfremkaldende ofte er relativt usandsynligt. Gå på jagt efter beviser for, at situationen sandsynligvis ikke vil ske, og hvad der taler for alternative udfald. Det kan også være, at I opstiller et eksperiment for at undersøge om en tanke er sandsynlig.  Det kan være, at I undersøger, hvad der sker, hvis barnet en hel dag ikke sender sms’er til jer? Hvordan fik barnet det så? Skete der noget med jer? Og hvad skete der med angsten?

Din rolle som forælder til barn med angst

Som forældre til et barn med angst bliver din egen rolle enormt vigtig. Du spiller en stor rolle i at vise barnet, at det, de oplever, som farligt, ikke er spor farligt. Det kan du gøre ved at minde dit barn om, at angsten driller dem og at det er angsten, der snyder dit barn til at tro at noget er farligt, selvom det ikke er. Det kan også være, at du aktivt fortæller dit barn, at du IKKE vil give dem forsikringen, fordi det er angsten eller OCD’en der beder om det og ikke barnet.  Når dit barn klarer at møde angsten, så husk at ros dit barn for det, han/hun har klaret og mind ham/hende om, hvad han/hun er lykkedes med. I fællesskab kan i den vej igennem komme angsten til livs! 

Hvis I stadig oplever angsten som svær at få bugt med, har vi inde hos Lind & Karmark dygtige børnepsykologer med erfaring med netop angstproblematikker hos børn, som står klar til at hjælpe! I kan kontakte os via telefon, mail eller booke online. 

Det kan være meget svært som forælder at vurdere, hvornår man skal søge psykologhjælp til sit barn. For alle børn gælder det, at rejsen igennem barndom byder på svære stunder, perioder og udfordringer. Som er en helt naturlig del af deres udvikling. Disse udfordringer er forbigående og vil fortage sig med tid og udvikling.

Når problemerne ikke er forbigående men varer ved, er det en god ide at reagere og opsøge en børnepsykolog. Du kan være opmærksom på følgende tegn:

- Når problemerne udvikler sig og forværres i en grad, hvor dit barn begrænses i sin udfoldelse og livskvalitet.

- Når adfærden hos dit barn pludselig ændrer sig drastisk.

- Når dit barn over længere tid klager over kropslige symptomer (fx ondt i maven, kvalme, uro, stress etc.). 

- Når dit barns adfærd ikke stemmer overens med, hvad børn ofte kan i den alder.

Vores dygtige børnepsykologer kan hjælpe med at vurdere problemet og dets omfang samt sætte et behandlingsforløb i gang, hvis det vurderes at være nødvendigt. Og hvis det giver god mening for jer. 

Hvor meget skal vi forældre med i terapien til vores barn? 

Hvis jeres barn starter op i terapi hos os, så sørger vi altid for et fast samarbejde med jer som forældre. Det skaber tryghed for dit barn, og giver samtidig jer mulighed for at støtte godt op om terapien. Forskning peger på, at når forældre (så vidt muligt) inddrages, så bliver effekten af terapien større. 

Vi tilpasser altid terapien til det enkelte barns gældende problematik og alder. Generelt kan man sige, at jo lavere alderen er hos barnet, jo mere inddrages forældrene. Jo yngre barnet er, jo mere fokus vil der også være på adfærdsterapi i sessionerne. Det skyldes, at yngre børns kognitive færdigheder ikke er lige så udviklet. Hos de større børn vil vi i højere grad også inddrage kognitive eller metakognitive elementer til at håndtere svære tanker. Men alt det skal børnepsykologen nok tage stilling til og formidle godt videre til jer.