Anmeldelse af god psykolog

Læs mere

Det siger andre klienter ...

 

“Fantastisk professionelt og effektivt forløb, hvor man føler sig imødekommet og hjulpet. Jeg går altid derfra med fornyet motivation, konkrete opgaver og idéer som virker”.

- Louise, 45 år

 

"Siden jeg var lille har jeg lidt af OCD, først da jeg startede hos Lind & Karmark, har jeg fået en psykolog, som kan hjælpe mig med de rette metoder til at håndtere min OCD. Mit forløb hos min psykolog har medvirket til, at mine OCD-tanker og -handlinger er mindsket, og at jeg selv kan tackle dem, når de opstår. Hun er som psykolog og person helt fantastisk."

- Birgitte, 30 år

 

"Jeg sender dig en hilsen for at fortælle, at jeg fortsat har det rigtig fint. Jeg trives og er gladere end jeg næsten kan huske, jeg har været. Jeg passer på mig selv på den gode måde - jeg husker at have mig selv med i det jeg gør og mærker efter, om jeg gør det, jeg egentlig vil/har lyst til. Jeg er ikke toptunet endnu, men det er også helt ok. Mit arbejde skal jeg hele tiden holde nede, ellers griber det om sig på den ufede måde - så jeg bliver holdt til ilden, og de værktøjer, du har lært mig, ruster ikke. Jeg tænker ofte på dig, fordi du var der, da jeg havde allermest brug for dig. Du gav mig værktøjerne og lærte mig at bruge dem - og mest af alt gav du mig troen på, at jeg ville blive rask igen. Når det indimellem er lidt svært at navigere, ser jeg dig for mig, og så går det hele jo. Stor tak for din dygtige hjælp. Måske kommer jeg tilbage i fremtiden, hvis der er noget jeg får brug for at få vendt rundt. Men nu styrer jeg mit liv med en rimelig sikker hånd".

- Kvinde, 55 år

 


"Mit forløb hos Lind & Karmark har været præget af en meget kompetent og faglig tilgang men også af et personligt nærvær og engagement, som har været vildt givende. Jeg har følt mig set og forstået og hjulpet. På kort tid har jeg fået nogle måder at navigere i mine tanker, og er blevet bedre til at opdage de tanker, der kommer udefra og som ikke nødvendigvis har noget med mig at gøre".

- Kvinde, 31 år

 

"Jeg har haft OCD siden barndommen, hvorfor jeg valgte at starte et længere forløb hos Lind & Karmark. Fra starten af blev jeg mødt med stor imødenkommenhed, forståelse, tålmodighed og ikke mindst en meget professionel tilgang til mine udfrodringer. Jeg har været super glad for mit forløb og virkelig lært en hel del om mig selv og min psyke, som jeg kan bruge fremover. Det vil jeg gerne sige tusinde tak for".

- Mand, 23 år

 

"Jeg har været i et forløb hos Lind & Karmark – og er vanvittig glad for de resultater, jeg indtil nu har nået. Min psykolog er nærværende, og det er utrolig nemt at skabe den nødvendige tillid til hende. Samtalerne med hende og de redskaber, som hun har givet mig, har på kort tid hjulpet mig i dagligdagen. Derfor vil jeg også i fremtiden konsultere min psykolog – det er en god investering i mig selv og i mit mentale velvære”.

- Mand, 38 år

 

"Jeg går hos min psykolog for at få hjælp til at få styr på min angst, og hun har virkelig hjulpet mig. Hun er enormt lyttende, forstående og stiller nogle gode spørgsmål, der sætter gang i tankerne. Jeg føler mig tryg og forstået. Jeg er rigtig glad for, at jeg er begyndt behandlingen hos hende, for det har gjort en verden til forskel for mig."

- Kvinde, 22 år

 

"Jeg havde aldrig været til psykolog før og havde nok lidt frygtet, at det ville blive sådan lidt kliché coaching-agtigt. De fordomme kunne jeg hurtigt pakke sammen, da jeg mødte min psykolog hos Lind & Karmark. Her blev jeg mødt med en professionalisme uden lige, stærk videnskabelig evidens og stor faglighed. Egentlig kom jeg til Lind & Karmark fordi jeg var grundlæggende ked af det, uden at jeg kunne sætte fingeren på hvorfor og fordi jeg tænkte, at det måske kunne skyldes et lavt selvværd. Men det viste sig, at jeg i virkeligheden havde OCD og sammen med psykologen kortlagde vi tankemønstre, overlevelsesstrategier og uhensigtsmæssig adfærd som jeg ikke anede at jeg havde. På den måde fik jeg en god forståelse af mit eget sind, samt en masse konkrete hjemmeopgaver jeg kunne øve mig på for at ændre og tage kontrol over OCD'en. Jeg troede aldrig jeg skulle føle mig normal eller rigtig glad igen, men her et år senere har jeg det fint og føler mig klogere end nogensinde - det har jeg min psykolog at takke for".

- Kvinde

 

 

"Jeg gik i behandling hos Lind og Karmark, da jeg havde udviklet en voldsom angst og depression i forbindelse med langvarigt arbejdsstress og diagnosticering af en hjertesygdom. Jeg var på forhold lidt skeptisk overfor psykologers evne til at hjælpe mig – men min skepsis blev i den grad gjort til skamme. Psykologen arbejdede meget professionelt og værktøjsorienteret – og behandlingen var skræddersyet mine personlige behov. Min psykologbehandling var fuldstændig afgørende for, at jeg slap fuldstændig af med både angst og depression og kunne vende tilbage til et normalt liv og til mit arbejde i fuld omfang. Tak, tak, tak."

-Mand, 63 år

 

"Jeg gik i et forløb hos dig fra ca. maj 2016 til januar i år og det er det bedste valg jeg nogensinde har taget. Derfor vil jeg gerne skrive og sige tak. Tusind tak! Ikke nok med at jeg selv kan mærke en stor forandring på bare ét år, folk omkring mig lægger også mærke til det. Jeg tror endelig på mig selv og ved at jeg er god nok. Min angst er helt væk og negative tanker kommer sjældent på besøg og jeg ved nu, hvordan jeg skal håndtere dem, hvis det er. Jeg har fået det liv jeg drømte om i årevis, hvor min barndom ikke skal definere mig. Som du måske allerede har bemærket, anbefaler jeg dig altid til andre og det er en anbefaling jeg virkelig kan stå inde for og som andre tydeligt kan se resultat af. Jeg vil altid vende tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt igen".

- Kvinde, 23 år

 

"Jeg opsøgte Lind & Karmark, da jeg stod i mit livs værste personlige krise. Min tilværelse var faldet fuldstændig fra hinanden, og jeg havde i den grad brug for hjælp. Og det fik jeg...Min psykolog var min klippe i en periode, hvor jeg havde brug for nogen, som kunne fortælle mig, at alt nok skulle gå, og at jeg ville komme igennem dette mareridt. Hun troede på mig, og hun hjalp mig med at finde troen på mig selv. Gennem samtaler gav hun mig værkstøjer og klædte mig på til at komme videre i mit liv - og i dag er jeg glad og videre i mit nye liv".

- Christine, 45 år.

 

"Jeg har haft OCD siden teenageårene og har i perioder med øget stress været plaget af tvangstanker, som også ind i mellem har gjort mig deprimeret (...). Mødet med min psykolog og de redskaber jeg har fået, har haft stor betydning for min tilværelse. Det, der har virket for mig i mit forløb er, at min psykolog var lynhurtig til at gennemskue min OCD og derudfra give mig konkrete svar og opgaver at arbejde med. Samtidig har hun mødt mig i en ligeværdig relation med en både professionel faglig, men også en humoristisk tilgang - og det har betydet meget for mig. Jeg kan sige, at der er hjælp at hente".

- Tine, 39 år

 

"Hos Lind & Karmark fik jeg kompetent og effektiv hjælp til at slippe bekymringer. Allerede efter et par sessioner, kunne jeg mærke fremgang. Jeg kan varmt anbefale Lind & Karmark, der uden sammenligning er den mest kompetente psykologhjælp, jeg har modtaget".

- Kvinde, 32 år

 

"Jeg har tidligere gået i samataleterapi hos forskellige psykologer. Efter et års forløb med kognitiv terapi hos Lind & Karmark, føler jeg dog for første gang at jeg er afklaret omkring mine svagheder og ressourcer og jeg har fået nogle værktøjer som jeg kan bruge til at håndtere svære situationer fremover - tak for al din hjælp."

- Kvinde, 27 år

 

 "Jeg har haft OCD i 30 år og gennemgået forskellige behandlingsforløb både hos privatpraktiserende psykologer og i den offentlige sektor. Ingen af forløbene har kunnet hjælpe mig til en bedre livskvalitet. Min psykolog har med sin dybe indsigt i OCD'ens verden kombineret med hendes empatiske egenskaber formået, med få værkstøjer og holdepunkter, at give mig en forståelse af at OCD kun er tanker og ikke virkelighed. Min psykolog har givet mig troen, håbet og livsglæden tilbage". 

- Mand, 46 år 

 

"Jeg gik i et psykologforløb hos dig sidste år, som jeg simpelthen var så glad for. Og det er egentlig derfor jeg skriver - fordi jeg gerne vil takke dig! Forleden fandt jeg de papirer, jeg fik af dig, da jeg gik hos dig. Der stod ting, jeg skulle øve mig på...Og jeg kunne med et stort smil konstatere, at det alt sammen går i den rigtige retning:-) Jeg er hundrede procent sikker på, at det, at jeg gik hos dig, har gjort en kæmpe forskel. Det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud, og skulle jeg få brug for hjælp igen, vil jeg til hver en tid kontakte dig :)"

- Kvinde, 23 år

 

”Jeg har haft et meget lærerigt forløb. Min psykolog forstod med det samme, hvad min problematik gik ud på, og i løbet af kort tid har jeg fået et helt andet syn på mig selv og omverden. Gennem kognitiv terapi har jeg fået nogle redskaber som jeg selv kan arbejde videre med i min hverdag. I stedet for at komme ind i negative tankemønstre formår jeg nu at stoppe mig selv og tænke på en anden måde. Det har gjort en kæmpe forskel for mig”.

- Kvinde, 39 år

 

"Min psykolog får mig til at se tingene fra en helt anden vinkel, så jeg formår at få de nye tanker gjort til en del af min hverdag. Hun er det bedste for mig mod stress og angst."

- Kathrine, 28 år

 

”OCD har fyldt alt. Nu fylder den meget mindre takket være min psykolog. Jeg har haft tvangstanker og tvangshandlinger igennem de sidste 20 år. Indtil for 6 år siden havde jeg ikke rigtig noget liv, men med hjælp fra min psykolog giver livet i dag mening. Jeg vil altid have OCD, men førhen fyldte OCD'en alt, nu ligger den "kun" i baghovedet. Jeg bestemmer nu mit eget liv, og OCD'en får Ikke lov at sætte begrænsninger for mig. Kan kun anbefale min psykolog, da hun har gjort utrolig meget for mig og min families lykke”.

- Mand, 37 år

 

”Jeg har igennem mange år været begrænset af min angst. Jeg mødte min psykolog, som igennem det sidste års tid, har givet mig diverse kognitive redskaber til at kunne skabe mig et liv igen. Udover at arbejde på at udfordre min angst i dagligdagen helt lavpraktisk, har hun yderligere givet mig et kærligt og støttende spark til at leve livet mere, lige fra kærlighed, motion, kost og venner. Hendes lattermilde, rummelige og respekterende natur, har kunne hjælpe mig til at acceptere mig selv i denne periode af mit liv og give mig en måde at være mig selv på, også når angsten overmander mig. Mine nærmeste har set en stor forandring i mig, og de er blevet klogere på, hvad angsten egentlig har haft af effekt på mig og dem også. Jeg er min psykolog evigt taknemmelig og kan selvfølgelig anbefale et forløb, hvis man som jeg, har noget man går og bakser med. Der er hjælp at hente”.  

- Kvinde, 30 år 

 

"Jeg gik og var ked af det meget af tiden uden rigtig at vide hvorfor. Sammen med min psykolog fandt jeg ud af, hvor al ked-af-det-heden kom fra. Gennem forløbet har jeg fået flere redskaber til, hvordan jeg håndterer det bedst muligt i min hverdag og har i dag mange flere gode end dårlige dage”.

- Kvinde, 21 år 

 

"Jeg har været rigtig glad for forløbet hos Lind & Karmark. Behandlingen har gjort min hverdag meget nemmere og jeg er blevet gladere og har lært at følge min krops signaler. Jeg udfordrer stadig mig selv hver dag – og det bliver nemmere og nemmere efterhånden som jeg gør tingene flere og flere gange. Jeg har i behandlingen lært at håndtere angsten og fået redskaber, så jeg kan blive ved med at arbejde med den og udfordre den. Nu er det mig der har kontrollen over den og ikke omvendt..."

- Kvinde, 24 år 

 

"Da jeg kom hos Lind & Karmark, var det første gang, en psykolog kunne forstå, at de ting, der var sket i mit liv, havde påvirket mig så meget og fået mig til at udvikle en overdreven kontrol og styring og dermed også angst. Hun kunne få mig til at indse, at det var en helt naturlig reaktion og at jeg selv kunne gøre noget ved det, når jeg først havde set det mønster, der var årsagen. Jeg fik også nogle redskaber, som jeg kunne bruge med det samme. Det fik mig til at se fremad i stedet for at hænge fast i det gamle. Efter 5 gange hos Lind & Karmark og mit eget arbejde og min forståelse, har jeg fået det meget bedre". 

- Kvinde, 65 år

 

"Jeg har netop afsluttet et psykologforløb hos en af psykologerne hos Lind & Karmark, og jeg har kun rosende ord at sige om mit forløb. Psykologen var meget nærværende, lyttende og opmærksom og jeg var hele vejen igennem helt tryg og rolig ved hende. Vi havde nogle virkelig gode samtaler og hun gavn mig rigtig mange gode og brugbare redskaber som var meget effektive, både i perioden hvor jeg var hos hende men også efterfølgende. Jeg vil til enhver tid anbefale Lind & Karmark til andre.

- Christina, 46 år