Blogindlæg
22.01.2020

”PURE O” – overvejende obsessiv OCD

 

 

OCD. Er det ikke noget med at vaske meget hænder eller tjekke om komfuret er slukket?

Jo, det er helt rigtigt – mange former for OCD involverer tvangshandlinger. Men hvad er så Pure O – er det en helt anden type OCD? Og hvor mange typer af OCD findes der egentlig?

 

To typer af OCD

Inden for OCD skelner man mellem to typer. Der er den overvejende kompulsive OCD, som er kendetegnet ved, at man har rigtig mange tvangshandlinger og ritualer, som man føler sig underlagt. Der var eksemplet fra før med håndvask eller tjekke-adfærd. Hvis man er ramt af denne type OCD, så prøver man via sine tvangshandlinger at få ens ubehag og angst væk. Samtidig prøver man via sine ritualer at hindre det, som man er bange for. Fx hvis man er bange for bakterier, så prøver man at forhindre bakterier og smitte ved overdreven håndvask. Klassiske temaer inden for overvejende kompulsiv OCD er tjekking, overdreven hygiejne og håndvask, rette på ting eller fx gøre noget et bestemt antal gange. Der findes dog mange flere variationer end kun dem. 

 

Den anden type af OCD kaldes for overvejende obsessiv OCD, og den er kendetegnet ved, at man har en masse tvangstanker, som gør en meget bange. Det er tvangstankerne, som er omdrejningspunktet for OCD’en – om end der også bliver koblet forskellige former for ritualer og undgåelse på. I dette blogindlæg vil vi netop have fokus på denne sidstnævnte type af OCD. På engelsk omtales overvejende obsessiv OCD også som ”Pure O”, som er et slang for ordet.  

 

Nogle personer kan være ramt af et miks af begge varianter af OCD’en. Eller hen over tid kan OCD’en ændre sig fra den ene type til den anden. 

 

Hvorfor et fokus på Pure O?

Når man bliver ramt af OCD, er det selvfølgelig svært uagtet hvilken type OCD, som man lider under. OCD kan være voldsomt pinagtigt og have en meget stor indvirkning på ens livskvalitet. Hvis du lider af OCD i svær grad, så er det i svær grad, uanset hvilken type tvangstanker eller tvangshandlinger, som du døjer med. Så der er altså ikke én type OCD, som er værre end en anden. Den er tarvelige lige meget hvad. Punktum.

 

Hvorfor så have fokus på Pure O?

 

Overvejende obsessiv OCD – Pure O – er mindre alment kendt. Få mennesker kender til denne type OCD, selvom det er en ganske almindelig variant inden for OCD. I vores klinik oplever vi lige så mange mennesker, som lider af Pure O (overvejende obsessiv OCD), som vi har klienter der lider under de mange tvangshandlinger (overvejende kompulsiv OCD).

 

Men hvis Pure O er lige så almindelig OCD, hvorfor er den så ikke lige så kendt? 

Vi tænker - at grunden til Pure O er en mindre kendt type af OCD - i høj grad skyldes den store skam, der er forbundet med netop denne typer af tvangstanker. På grund af skammen er der (forståeligt nok) meget få som tør stille sig frem og fortælle om de tarvelige tvangstanker, og det har desværre den konsekvens, at den enkelte kan føle sig meget alene med sin OCD. Ofte går personen med Pure O i årevis for sig selv og lider. Og der kan gå endnu længere tid, inden vedkommende får den rette hjælp, da der desværre er mange behandlere, som heller ikke kender meget til denne type OCD. Det er i flere tilfælde lig med ikke-kvalificeret hjælp. Vi vil derfor meget gerne være med til at bringe mere fokus på netop Pure O.  

 

En anden forklaring kan også være, at den overvejende obsessive OCD heller ikke er lige så synlig for andre på samme måde som kompulsiv OCD er det. Hvis man har kompulsiv OCD vil andre fx kunne se en overdreven håndvask, bemærke mange timer på badeværelset, være vidne til hænder som sprækker pga. af udtørring, m.m.. Ved Pure O er det derimod tankerne som fylder meget, og de fleste ritualer eller strategier foregår på mentalt plan. Så det er jo svært at se.  Derfor kan det være sværere for omverdenen og pårørende at bryde ind og tale med den OCD-ramte omkring hjælp.

 

I blogindlægget her kan du læse om, hvorfor tvangstanker i Pure O er så mærkelige og voldsomme i deres udtryksform. Samtidig vil vi også belyse, hvilke ting som er med til at vedligeholde og forværre denne type af OCD. Og til sidst - men ikke mindst - vil vi give gode råd til, hvad du kan gøre for at få det bedre.   

 

Hvordan ser Pure O ud?

Når man lider af Pure O, er der nogle særlige udfordringer, som man bliver ramt af. Det omhandler især indholdet af ens tvangstanker, som man ofte bliver forvirret af og får tillagt alt for stor værdi. Man får bildt sig selv ind, at tvangstankerne fortæller noget meget centralt omkring én som person. Og det gør en rigtig bange – dog helt uden grund. 

 

Voldsomme tvangstanke-temaer

Noget af det som er karakteristisk ved tvangstanker indenfor Pure O er, at de ofte er meget voldsomme i deres indhold. Tankerne hopper så og sige på det værst tænkelige, så temaerne omhandler ofte vold, død, perversioner eller sindssyge. Her er en liste over nogle af de mest klassiske tvangstanker:

 

-       Hvad nu hvis jeg er pædofil?

-       Hvad nu hvis jeg kunne finde på at dræbe min elskede

         (fx kæreste, barn, søskende)?

-       Er jeg mon ved at blive sindssyg? 

-       Hvad nu hvis jeg kunne finde på at hoppe ud af vinduet?

-       Har jeg overhovedet de rigtige følelser for min partner?

-       Hvad nu hvis jeg har været min partner utro, men ikke kan huske det?

-       Kan jeg finde på at køre andre ned i min bil eller skubbe dem ud foran et tog?

-       Er jeg homoseksuel, og har jeg bygget hele mit parforhold på en løgn? 

-       Hvad nu hvis jeg er pervers og tænder på dyresex?

-       Elsker jeg slet ikke mit barn?

-       Hvad hvis jeg får en impuls, som jeg ikke kan styre?

 

Hvis vi skulle sammenligne med en person ramt af sygdomsangst så vil vedkommende frygte de værst tænkelige sygdomme - fx kræft, sklerose eller blodpropper. Angsten hopper ikke på banale ting som fx influenza eller øresten. Og det er fuldstændig det samme med OCD. 

 

Den OCD-ramte er ofte optaget af at være et godt menneske og ansvarsfuld - og er rigtig bange for at være skyld i at andre kommer til skade. Og også ved denne angstlidelse hopper angsten på det værst tænkelig. Så netop derfor bliver temaerne så voldsomme.

 

Jeg er et dårligt menneske”

Disse tanker dukker så op igen og igen, og den OCD-ramte prøver ofte at analysere sig frem til et svar eller prøver at forstå, hvorfor disse temaer er tilbagevendende. Ofte kommer vedkommende dog frem til en helt forkert konklusion på analysen. Nemlig at han eller hun er et dårligt menneske. Her er det meget vigtigt at understrege, at dine tvangstanker fortæller INTET om dig som person. Det fortæller ikke noget om undertrykte lyster eller gemte sider af dig selv – det eneste som det fortæller er, at du ”bare” har obsessiv OCD. 

 

OCD er en angstlidelse, og tvangstankerne hopper som nævnt på det værst tænkelige. Så hvis man skal tænke over det mest skræmmende, ja så hitter tanker omkring mord, pædofili eller ikke at elske sit barn selvfølgelig højt. Derfor er det også nogle af de mest almindelige tvangstanker, man kan blive ramt af ved obsessiv OCD. 

 

Cocktail af angst og over-ansvarlighed 

Det er helt almindeligt, at vi mennesker fra tid til anden får en mærkelig eller ubehagelig tanke. Du skal huske på, at vi alle har tusinder af tanker hver eneste dag. Samtidig bliver vi løbende bombarderet med nyheder, film, bøger, sociale medier – og der kan ofte være ubehagelige eller skræmmende temaer beskrevet. Så selvfølgelig kan man få en ubehagelig tanke. 

 

Lad os give dig et eksempel. Du har for nyligt været inde og se en thriller, hvor et knivdrab var vist. Nu står du derhjemme og skærer salat samtidig med, at din kæreste står og snakker til dig i køkkenet. Du får pludselig en tanke ”tænk, hvis jeg stak kniven i ham”. Hvis ikke man lider af OCD og har et forhøjet angstniveau, så vil man blot ryste på hovedet ad tanken og være ligeglad med den. Man ville lade tanken være og vende tilbage til samtalen med sin kæreste. 

 

MEN hvis du har OCD og et forhøjet angstniveau, så bliver du derimod rigtig bange for tanken. Så det er din angst og den værdi, som du får tillagt tankerne, som bliver dit problem – ikke indholdet af selve tanken.

 

Samtidig er det meget karakteristisk for folk, der bliver ramt af Pure O, at de ofte er meget ansvarsfulde mennesker. Det er som regel personer, der har en højt udviklet samvittighed, som tager et stort ansvar på sine skuldre, har en høj moral omkring rigtig og forkert, og som ser en værdi i at være et godt menneske. Og det er netop denne cocktail af angst og høje krav, som skaber grobund for en obsessiv OCD, hvor man bliver bange for ”bare” tanker. Så bliver ligegyldige tanker desværre tillagt alt for stor negativ værdi. 

 

Tvivle-syge: Hvad nu hvis det ikke er OCD?

En tvangstanke som går på tværs af samtlige obsessive tvangstanke-temaer er tanken HVAD NU HVIS DET HER IKKE ER OCD? Du har måske døjet med tvangstanker i flere år, og har efterhånden fået indsnævret feltet til, at du lider af obsessiv OCD. Du kan nikke genkendende til det meste af det, som du læser om i blogindlægget, og det føles rart at kunne spejle sig i en genkendelig beskrivelse.

 

Meeeeeeeen …..hvad nu hvis det alligevel ikke er OCD, men faktisk er dine ønsker, lyster eller skjulte impulser? Måske passer OCD-diagnosen ikke på lige præcis dig – måske er du undtagelsen, hvor det rent faktisk omhandler aggressioner eller perverterede lyster? Netop den tanke er så klassisk obsessiv OCD, som det kan blive. 

 

Det som fortæller, at du lider af OCD er ikke indholdet af dine tanker (selvom du er meget optaget af netop dem). Nej, det er derimod det obsessive mønster, som gennemsyrer hele denne tematik. Det er:

- de endeløse grublerier og analyser

- det er angsten og tvivlen

- det er trangen til at beskæftige sig med tankerne

- det er din søgen på beviser for og imod temaet

- det er din trang til at sikkerhedsspørge eller ”bekende” om emnet

- det er din monitorering af følelser eller kropslige fornemmelser

- det er din minutiøse gennemgang af detaljer på tankeplan

- det er at tjekke din hukommelse

- det er din undgåelsesadfærd i forbindelse med ting relateret til tvangstanke-emnet

 

Lad os uddybe lidt mere om de forskellige obsessive tvangshandlinger og uhensigtsmæssige strategier. Læs med her.  

 

5 uhensigtsmæssige OCD-strategier

Det som er med til at skabe og vedligeholde OCD er uhensigtsmæssige strategier. Og jo flere uhensigtsmæssige strategier du benytter dig af, jo sværere grad af OCD vil du lide under. Det gælder for begge typer af OCD. Det er blot lidt forskellige strategier, som der bliver benyttet. 

 

1: Tankeundertrykkelse

Når man har nogle tanker, som man synes er skræmmende og ubehagelige, så giver det jo meget god mening, at man prøver på at få dem til at gå væk. Derfor er en helt klassisk strategi over for tvangstanker også, at man prøver at undertrykke dem. Tankeundertrykkelse virker desværre ikke særlig godt. Tværtimod!

 

Prøv engang at sige til dig selv, NU MÅ JEG UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER TÆNKE PÅ EN RØD ELEFANT. Giv dig selv et øjeblik til den øvelse. Hvad sker der?? 

 

Ja, du kom sikkert til at tænke på en rød elefant i hvert fald en gang eller to. Har vi ret? Det virker altså stik modsat, når vi siger til vores hoved, at vi ikke må tænke på noget. Du kan sammenligne det lidt med at forsøge og drukne en badebold. Jo mere du trykker bolden ned under vandet, jo højere vil den blot hoppe op igen.  

 

Desværre kommer mange med obsessiv OCD til at misfortolke de tilbagevendende tvangstanker, som et bevis på, at tankerne fortæller noget meget centralt om dem som person. Men det gør det vitterlig ikke! Det eneste det fortæller er, at du benytter dig af en uhensigtsmæssige strategi som tankeundertrykkelse.  

 

2: Trusselsmonitorere – og lede efter beviser

En anden klassisk fejl man kommer til at begå ved obsessiv OCD/Pure O er, at man leder efter beviser eller modbeviser for sine tvangstanker. Denne scanning efter beviser er med til at vedligeholde et forhøjet angstniveau, og det kan sidestilles med konstant trusselsmonitorering.  Lad os give dig nogle eksempler.

 

Er jeg pædofil?

Et eksempel kan fx være ved seksuelle tvangstanker, hvor man er bange for seksuelt at tænde på børn. Logikken bliver så, at hvis jeg kan mærke noget i mit skridt, mens jeg tænker på et barn, så har jeg et bevis på, at jeg er pædofil. Men nej!!! Det eneste det beviser er, at du henleder din opmærksom på netop den del af kroppen. Lad os forklare nærmere. 

 

Når vi mennesker henleder vores opmærksomhed til et bestemt sted på kroppen, så vil fornemmelsen i det område altid fremgå mere tydeligt. Vi er en levende organisme med blod der bruser i vores årer, så hvis man ”mærker efter” et sted på kroppen, så kan man godt mærke noget. Har du ikke prøvet at høre eller tale om lus for derefter at mærke, at det begynder at klø i hovedbunden? Er det så lig med, at du har lus? Nej, selvfølgelig ikke. Du har blot illustreret, at der en forbindelse mellem opmærksomhed og kropslige fornemmelser. 

 

Så for at gøre det helt klart. Fornemmelser i skridtet er altså ikke lig med, at du er pædofil, perverteret eller andet mærkeligt. Det beviser igen blot, at du har obsessiv OCD og benytter dig af nogle uhensigtsmæssige strategier.  

 

Elsker jeg overhovedet min kæreste?

En anden type bevisførelse finder sted, hvis du fx har tvangstanker som ”Har jeg nu de rette følelser for min partner?”  eller ”Elsker jeg overhovedet mit barn?”. Strategien vil så være, at du konstant monitorerer dine følelser og analyserer ethvert lille udsving. Prøv et øjeblik at forestille dig, hvad en detaljeret analyse og monitorering af fx følelsen glæde vil gøre ved selve glæden? Hvis du konstant tjekker efter ”er jeg nu rigtig glad?”, hvad sker der så? Ja, det booster ikke lige frem glæden, men er tværtimod en dræber af den gode stemning.

 

Samtidig vil angst til hver en tid trumfe en følelse som lyst eller glæde, hvilket der er en god grund til. Det er nemlig med til at sikre vores overvejelse. Lad os give dig et eksempel. Hvis et nyforelsket par er på safaritur og møder en løve – hvad ville der så ske, hvis følelsen af forelskelse eller lyst trumfede angst? Ja, så ville det nyforelskede par blive spist af løven. Så angst skal altså trumfe den slags rare følelser for at sikre vores overlevelse. 

 

Hvis man har obsessiv OCD så kommer man dog til at søge beviser og konstant mærke efter ”har jeg overhovedet lyst til min kæreste?” eller ”kan jeg mærke varme følelser for mit barn?”. Og som beskrevet i ovenstående, så vil man selvfølgelig ikke kunne mærke meget andet end angst. Det beviser ikke, at dit parforhold bygger på en løgn, eller at du er en dårlig forælder, men det beviser igen, at du benytter dig af uhensigtsmæssige strategier.

 

3: Analysere og bekymre sig

Når man lider af obsessiv OCD, så forsøger man ofte at gå i dialog med OCD’en i håb om at analysere sig frem til svar, vished og en følelse af ro. Det føles intuitivt rigtigt at beskæftige sig med disse angstfyldte tanker, og trangen kan føles stor. Hvis man lider af Pure O i svær sværhedsgrad, så kan det være i timevis om dagen, at man analyserer på sine tanker. Du kan sammenligne den obsessive OCD’s trang til at gennemanalysere sine tanker, med en kompulsiv OCD’s trang til fx at vaske hænder gentagne gange. 

 

Problemet med denne strategi er blot, at når ens udgangspunkt er forhøjet angst og tvivl – så vil en diskussion aldrig føre til det ønskede resultat. 

Der er ikke noget at være bange for eller i tvivl om - men din angstlidelse driller dig, så du tror på det. Og jo mere du går med på angstlidelsens præmis omkring ”fare på færde”, og jo mere du går i dialog med hvad-nu-hvis-tankegangen, jo mere angst og tvivl vil du mærke.

Så et vedligeholdende problem er, at du giver dine tvangstanker ALT for meget opmærksomhed. Løsningen ligger derfor ikke i at analysere og diskutere med dine tvangstanker – det er tværtimod det, som er med til at vedligeholde din OCD. Det er altså en yderst uhensigtsmæssig strategi.  

 

4: Tvangshandlinger – både synlige og skjulte

Selvom det hedder overvejende obsessiv OCD, så er der stadig masser af tvangshandlinger. Det er blot tvangstankerne, som er omdrejningspunktet for det meste, og samtidig foregår mange af tvangshandlingerne mentalt. Lad os prøve at tydeliggøre nogle klassiske tvangshandlinger ved Pure O. 

 

Sikkerhedsspørge eller ”bekende”

En meget almindelig og synlig tvangshandling ved obsessiv OCD er det at sikkerhedsspørge andre personer omkring sine tvivlsspørgsmål. Det vil ofte være tætte pårørende, som får stillet disse spørgsmål – eller ens psykolog. Og det som bliver karakteristisk og påfaldende ved denne adfærd er, at de samme spørgsmål bliver stillet igen og igen. Eller selvom man lige har svaret, så bliver spørgsmålet gentaget. 

 

Grunden til at sikkerhedsspørgsmålene ingen ende vil tage – og på ingen måde hjælper den OCD-ramte – er, at det handler om et forhøjet angstniveau. Sikkerhedsspørgsmålene bliver en strategi, hvormed man forsøger at nedregulere angsten, men desværre har det ikke den ønskede effekt. Tværtimod. For jo mere du beskæftiger dig med dine angsttanker, jo mere vedligeholder du angsten.

 

Samtidig risikerer man også nemt med denne strategi, at ”fejltolke” på det, som den anden svarer. For med et forhøjet angstniveau kan en betoning af et ord, et ansigtsudtryk eller en detalje ved en kommentar nemt blive fortolket i en katastroferetning.  

 

En anden almindelig tvangshandling tæt relateret til sikkerhedsspørgsmål er det at ”bekende” sine tvangstanker. Det er ofte en indirekte måde at sikkerhedsspørge på. Den OCD-ramte vil fortælle (muligvis meget detaljeret) om en skræmmende og upassende tvangstanke – samtidig med, at vedkommende nøje vil analysere den anden parts ansigtsudtryk eller reaktion på ”bekendelsen”. Det bliver en indirekte måde at spørge ”når jeg fortæller dig præcist, hvor slemme mine tanker er – er du så stadig sikker på det bare er OCD?” Så at ”bekende” en tvangstanke tjener samme formål som at sikkerhedsspørge – og er lige så uhensigtsmæssig en strategi. 

 

Detaljeret og minutiøst på tankeplan

En anden klassisk tvangshandling ved obsessiv OCD, som foregår på mentalt plan, er en detaljeret og minitøs gennemgang af ens tvangstanker. Der er mange med obsessiv OCD, som er meget optaget af deres hukommelse og af at kunne genkalde sig alting helt præcist. Det kan fx give sig til udtryk ved tvangstanker omkring ”Er jeg ved at blive sindssyg?”. Her bliver en tvangshandling fx konstant at tjekke sine sanseindtryk og samtidig prøve at huske præcist, hvad det var man så eller tænkte tidligere. 

 

Optagethed af hukommelse og minutiøse detaljer på tankeplan gør sig også gældende ved en lang række andre obsessioner. Det kunne fx også være ved tvangstanken ”hvad nu hvis jeg ønsker at være min partner utro, men ikke kan huske jeg har gjort det?”. Så kan vedkommende bruge timevis på at gennemgå en tidligere fest helt ned på detaljeplan – og det kan fx godt være en fest som ligger år tilbage. Det kan blive kombineret med et sikkerhedsspørgsmål, hvor man gentagne gange spørger en veninde (til stor forvirring for hende), om hun er sikker på, at hun ikke overværende utroskab til festen for to år siden. 

 

Det genkendelige tvangstanke-mønster er den tilbagevendende analyse af ens tanker samt den misforståede ide om, at hukommelsen ikke bør have huller. Igen bliver strategien med at analysere ens tanker og give tvangstankerne meget opmærksomhed den vedligeholdende faktor i forhold til OCD’en. 

 

Kontrollere sine tanker

Foruden at analysere sine tanker eller prøve at undertrykke dem, så er en anden klassisk mental tvangshandling at forsøge at kontrollere sine tanker. 

 

Det kan fx være hver gang en bestemt tanke eller et billede dukker op, så skal det erstattes af et andet, gøres positivt eller korrigeres. Fx hvis man tænker en negativ tvangstanke om død eller ulykke, så skal man tænke på noget positivt bagefter. Eller hvis man får en tanke om en ond person, så skal man tænke på en positiv person bagefter. Og den strategi kan blive skruen uden ende. For ofte vil man undertrykke negative tanker (jeg må ikke tænke på Hitler), og så kommer man selvfølgelig til at tænke på ham. Derefter skal man hver gang efterfølge det med en positiv tanke.  Og det kan man så blive ved med i en uendelighed. 

 

Tankekontrol er også meget almindeligt ved seksuelle tvangstanker. Det kan fx være, at hvis man får et billede af et nøgent barn på sin nethinde (jeg må ikke tænke på et nøgent barn), så skal det visuelle barn gives tøj på på tankeplan. Der skal så og sige formes ”sikre billeder” eller ”sikre tanker”, førend man må slippe tanken. Og det kan også blive skruen uden ende, da tankeundertrykkelse og tankekontrol kan fordre hinanden i en uendelighed. 

 

5: Undgåelse

Undgåelsesadfærd er et fænomen som ofte finder sted ved alle typer af OCD, ligesom det også er et helt klassisk element ved de fleste andre angstlidelser. Undgåelse er i høj grad med til at vedligeholde og forværre angst og tvivl – også ved Pure O. 

 

Hvis du konsekvent undgår bestemte situationer, hvor dine tvangstanker nemt kan blive trigget, så er din undgåelse med til at skabe en association mellem situationen/stedet og dine tvangstanker. Lad os forklare lidt nærmere. 

 

Hvis du fx undgår at komme i nærheden af børn pga. angst for pædofili, så vil en skolebus, børnehave eller legeplads, meget nemt minde dig om dine tvangstanker. Når strategien bliver at undgå bestemte ting og steder som en løsning på dit ubehag, så sandsynliggør det blot, at dine tvangstanker vil dukke op i flere lignende situationer i fremtiden.

 

Samtidig er undgåelse med til at vedligeholde den klassiske obsessive antagelse om, at tanker er farlige og sandsynliggør en farlig virkelighed. Problemet med din undgåelse er, at den forhindrer dig i at anfægte disse (forkerte) antagelser om tanker, og så bliver du fastholdt i OCD’en. Du finder så og sige ikke ud af, at der ingenting sker selvom du tillader alle tanker og dropper dine tvangshandlinger. 

 

5 gode råd

Du har nu læst om en række uhensigtsmæssige strategier, som er med til at vedligeholde OCD’en. Spørgsmålet der følger, er derfor naturligt, hvad gør jeg så i stedet? Her har vi samlet en række gode råd til dig i forhold til obsessiv OCD/Pure O. 

 

Råd 1: Forstå din OCD

Et vigtigt skridt i starten er at forstå din OCD. Den viden du fx har fået i ovenstående afsnit omkring, hvorfor dine tvangstanker ser så voldsomme og mærkelige ud, og hvorfor det ikke fortæller noget om dig, er relevant viden for dig at huske på. Det er også vigtigt at få øje på, hvordan dine uhensigtsmæssige strategier driller dig med falske beviser og vedligeholder din OCD. 

 

Råd 2: Tag kontrol over din opmærksomhed

Et andet vigtigt skridt er at træne at give dine tvangstanker mindre opmærksomhed. Der er ikke noget i vejen med din opmærksomhedsfunktion, men i øjeblikket får du brugt den forkert. Du kommer til at give dine tvangstanker alt for meget opmærksomhed, og du indgår alt for ofte i dialog med OCD’en. Du skal derimod øve at give dine tvangstanker mindre opmærksomhed. 

 

Et eksempel kunne være at tænke på dine tvangstanker, som en telefon der ringer. Hvem bestemmer, om du skal tage den eller ej? Det gør du. Vi kan desværre ikke selv vælge om ”telefonen” ringer, eller hvor højt den ringer, men du kan vælge, om du tager den og indgår i en laaaaang samtale med OCD’en. Prøv at øve at lade tvangstankerne være, og vend i stedet opmærksomheden tilbage på nu’et og det, som du var i gang med. Og det er okay, om du stadig kan høre telefonen ringe – du behøver blot ikke zoome ind på den. Fokus skal udad tilbage på dine omgivelser og den situation, som du befinder dig i. Og det skal du øve igen og igen.

 

Råd 3: Drop tvangshandlinger og undgåelse

Tvangshandlinger er som brænde på dit OCD-bål. Jo flere tvangshandlinger du laver, jo sværere grad af OCD. Ved obsessiv OCD er tvangshandlingerne ofte mindre synlige, men de er i høj grad til stede. 

 

Tvangshandlingerne dækker over flere forskellige uhensigtsmæssige strategier. Det kan være føromtalte tankeundertrykkelse eller den gentagne ”bevisførelse”. Det kan også være at sikkerhedsspørge andre eller ”bekende” til dem. Anden adfærd indebærer at ”tjekke” detaljer på tankeplan eller prøve at kontrollere tanker. Og så er der ofte en masse undgåelsesadfærd involveret; undgå at være i nærheden af knive, undgå at være i nærheden af børn, undgå at se film/dokumentar om sindssyge, undgå konflikter med sin partner/eller sit barn af frygt for negative følelser, eller undgå at blive fuld, hvis nu man skulle miste kontrollen. Blot for at give nogle eksempler.  

 

Selvom angsten og tvivlen kan være meget overbevisende, så skal du huske på, at du har kontrol over din adfærd. Og ovenstående strategier er netop adfærd. Så vær opmærksom på dine tvangshandlinger og øv at reducere dem – hver dag! 

 

Råd 4: Lad dine følelser og fornemmelser være

Forud for terapien har vores klienter som regel forsøgt at kontrollere deres følelser og fornemmelser – og prøvet at få ubehaget til at gå væk. Sådan virker vores psyke bare ikke. Du kan ikke sige til dig selv ”jeg må ikke mærke det og det”. Kan du huske fra tidligere, at der sker det stik modsatte, hvis vi prøver at diktere, hvad psyken ikke må? 

 

Vores følelser og kropslige fornemmelser er uden for vores direkte kontrol, men den gode nyhed er, at det ikke gør noget. Følelserne er på ingen måde ude af kontrol og uagtet, hvor intens en følelse er, så er den altid midlertidig og klinger af igen. Følelser er selvregulerende, så du skal øve at acceptere dem og lade dem være. 

 

Den strategi kan sammenlignes med strategien ved et fysisk sår. Hvordan heler et sår bedst muligt? Ved at lade det være og lade hele af sig selv. Og hvad sker der, hvis du konstant giver det opmærksomhed, kradser i det eller gnubber på det? Ja, så bliver det værre, ik’? På samme måde er det med OCD’en. Jo mere du prøver at kontrollere det følelsesmæssige ubehag, jo værre bliver det. 

 

Råd 5: Søg kvalificeret hjælp

OCD kan godt være en lidt sejlivet og genstridig størrelse at arbejde med. Som nævnt tidligere har man ofte gået med det længe selv, og jo længere tid man går med OCD ubehandlet, jo værre bliver det. Så hvis din obsessive OCD er nået til et punkt, hvor det fylder meget i din hverdag, så kan det være du skal overveje målrettet OCD-behandling. Så ikke du står alene med det, og så du kan få de fornødne værktøjer til at få OCD’en af vejen. 

 

Der er flere veje til Rom, og det er ikke sådan, at der kun er én type behandling, som kan afhjælpe al OCD. Der bliver dog løbende forsket i OCD- og angstbehandling, og der er helt klart nogle terapeutiske metoder, som viser bedre evidens for deres effekt end andre. Så det er vigtigt, at du forholder dig til metoden inden valg af behandler. Den absolut foretrukne metode til behandling af OCD er inden for den retning, som hedder kognitiv adfærdsterapi.  

 

Hvis du lider af ”Pure O”, som er beskrevet her i pjecen, så vil jeg anbefale, at du vælger behandling netop inden for den kognitive metode. Der findes klassisk kognitiv adfærdsterapi, og så findes der nogle af de nyere retninger, kaldet 3. bølge kognitiv terapi. Af de nyere retninger kan metakognitiv terapi varmt anbefales, og det har en rigtig god effekt i forhold til overvejende obsessiv OCD. 

 

Foruden den terapeutiske metode er det også relevant, at din behandler har erfaring med netop at behandle OCD. På OCD-foreningens hjemmeside kan du se på deres behandlerliste, om der er nogle psykologer i nærheden af dig med speciale i OCD. 

 

Hvis du lider af OCD i meget svær grad, så kan være relevant at overveje at supplerer den målrettede terapeutiske OCD-behandling med medicinsk behandling. I så fald skal du tale med din læge eller en psykiater omkring det. 

 

Så kort sagt….

De gode råd er altså at acceptere og lade det følelsesmæssige ubehag være, men til gengæld tage kontrol over din opmærksomhed og adfærd. Det vil hen over tid gøre en stor forskel i forhold til din OCD, og du vil opleve at få det bedre. Da disse ting kan være nemmere sagt end gjort så søg gerne målrettet OCD-hjælp, så du kan få de rette værktøjer og støtte i processen. Der er håb forude, og du kan sagtens få hjælp til at få det bedre. 

 

Held og lykke med det hele. Og husk, at der er intet at skamme sig over. 

 

Kærlig hilsen

Lind & Karmark