Blogindlæg
09.10.2019

Kæmper du også med FOMO?

Har du også prøvet at ligge hjemme på sofaen en fredag eller lørdag aften, men haft vanskeligt ved at slappe af på grund af en fornemmelse af, at du går glip af noget? Måske har du tjekket Facebook eller Snapchat, kun for at blive forstærket i din følelse af, at alle andre har en meget bedre aften end dig? Så har du oplevet FOMO.


FOMO er en forkortelse for det engelske udtryk ”fear of missing out”, eller på dansk ”frygten for at gå glip af noget”. Fænomenet er især blevet udbredt efter vi har fået de sociale medier, og er knyttet op til brugen af sociale medier, som vi vil komme nærmere ind på om lidt. FOMO handler om en fornemmelse af, at andres liv er mere indholdsrigt og spændende end ens eget, og kan resultere i rastløshed, nedtrykthed og større utilfredshed med det liv, man lever.

Forskning peger på, at vi især bliver ramt af FOMO, hvis vi i forvejen føler os nedtrykte eller utilfredse med vores livssituation. Samtidig kan vi nok alle sammen genkende følelsen, og kan alle blive ramt af en frygt for at gå glip af noget, eller have svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra os. 

 

FOMO påvirker vores brug af sociale medier

Typisk oplever vi FOMO, når vi i forvejen er i dårligt humør, eller føler os sårbare eller usikre. Som en reaktion på FOMO har vi så en tendens til at søge mod de sociale medier med et håb om, at vi vil blive opmuntret af at følge med hos vores familie, venner og bekendte. I et amerikansk studie undersøgte man FOMO hos universitetsstuderende. Det viste sig, at studerende, som havde en mere gennemgribende oplevelse af FOMO også brugte sociale medier mere end deres medstuderende, særligt når de oplevede FOMO. Problemet er bare, at brugen af de sociale medier som en måde at håndtere negative følelser på, faktisk fører til det modsatte – vi får det værre.

Når vi bruger de sociale medier, har vi vanskeligt ved at sætte billeder og opdateringer i en kontekst. Vi kommer derfor til at overvurdere betydningen af et enkelt billede, en video eller opdatering ved at falde i generaliseringsfælden. Et eksempel er, at du ser et billede af din veninde, der er på café eller bar med en gruppe venner, som alle ser glade og smilende ud. Du vil måske først blive glad på din venindes vegne, men føler du dig usikker eller trist, vil din hjerne have tendens til at generalisere på billedet og sammenligne dig med din veninde. Du tænker måske, at din veninde har flere venner end dig, og at hun er mere vellidt og har et mere spændende og indholdsrigt liv end dig. Du ville måske ønske, at du var på bar sammen med gruppen, og opleve, at det er vanskeligt at nyde din aften hjemme foran tv’et med kæresten. Du glemmer, at din veninde lige er blevet færdig med en hård eksamen, og faktisk har isoleret sig derhjemme den sidste måned, hvor hun har forberedt sig til sin eksamen. Og at selvom hun ser glad ud på billedet ved du, at hun faktisk har haft det svært igennem længere tid efter et brud med sin kæreste.

Problemet er, at din hjerne har tolket på din venindes billede på en sådan måde, at det har øget din følelse af FOMO, forstærke dine følelser af usikkerhed og tristhed, og gjort det sværere for dig at nyde din aften med kæresten.

 

FOMO går udover nærvær

Når vi er meget optagede af, hvad vi muligvis går glip af, eller af at tjekke sociale medier, vil vi være mindre opmærksomme på vores omgivelser. Det betyder måske ikke så meget, hvis vi sidder i toget på vej til studiet eller arbejde, men det kan være problematisk, hvis vi har svært ved at være til stede, når vi er sammen med vores familie og venner, eller har problemer med at slappe af, når vi er alene. Det kan også blive en udfordring at lægge telefonen fra sig, hvilket kan være til irritation for de mennesker, vi er sammen med.

Studier har vist, at vi er mindre opmærksomme og nærværende, når vi bruger sociale medier, men også i en periode efter vi har været på, for eksempel, Facebook eller Instagram. Samtidig gør FOMO os mere optagede af at tænke på andre mennesker og på at sammenligne os med dem, fremfor at være til stede i den situation, vi befinder os i. Det vil sige, at vi går glip - ikke kun af de ting, vi ikke oplever, men faktisk også af de oplevelser, vi rent faktisk har. Vi går glip af nærværet i de oplevelser, vi har.

 

Hvordan kommer du FOMO til livs?

FOMO er noget, vi alle kan opleve, og som også hænger sammen med det samfund, vi lever i, hvor der er tæt på en uendelighed af muligheder, og hvor vi nemt deler vores oplevelser med hinanden på de sociale medier. Alligevel kan vi arbejde på at begrænse vores frygt for at gå glip af noget. Her er nogle konkrete råd til, hvordan du kan bekæmpe FOMO:

-      Acceptér, at du ikke kan det hele.
I et samfund fyldt med spændende muligheder, må vi acceptere, at når vi vælger noget til, vil vi automatisk vælge mange andre ting fra. Det er ikke til at undgå. Stå ved dine valg, og acceptér, at det er et vilkår at gå glip af noget.

-      Vær tilstede i nuet.
Jo mere, du kan fokusere på at være nærværende i dét, du er i gang med, jo mindre vil du tænke over, hvad du går glip af. Samtidig vil du få en mere værdifuld oplevelse af det, du faktisk er i gang med, når du er nærværende.

-      Begræns brugen af sociale medier.
Vi hører det hele tiden, men det er faktisk et godt råd. Som nævnt ovenfor, bidrager brugen af de sociale medier til at øge FOMO og mindske vores generelle velbefindende – særligt hvis vi i forvejen føler os usikre eller nedtrykte. Selvfølgelig skal vi have lov til at benytte de sociale medier og de muligheder, de giver os, men begræns brugen af dem til de dage og tidspunkter på dagen, hvor dit humør og overskud er bedre, og ikke, når du føler dig sårbar og trist.

 

De allerbedste hilsner fra Lind & Karmark