Blogindlæg
20.06.2019

KLIMAANGST (ECOANXIETY)

Valgkampen er overstået, og en stor del af valgets debat gik på klodens store udfordringer i forhold til klimaforandringer. Partierne konkurrerede om at være grøn, grønnere og grønnest, og som del af deres diskussioner og argumenter hørte vi udtalelser som ”kamp med tiden” og ”handle før det er for sent”. Alvorens fokus har sat en nødvendig bevægelse i gang i retning af en grønnere verden, men i kølvandet følger desværre også en bølge af personer, der rammes af klimaangst. 

Grunddelen i klimaangst er bekymring. Vi møder klienter, der bruger 10-12 timer dagligt på at bekymre sig om klodens fremtid med endeløse rækker af ”hvad-nu-hvis-tanker”. ”Hvad nu hvis det er for sent?” , eller ”Hvad nu hvis jorden går under, når jeg har sat børn i verden?”. Optagetheden i tankerne gør dem ængstelige og bange og nogle har svært ved at være til stede i deres eget liv, fordi de konstant er optaget af disse bekymringer. At være ramt af angst – og altså også klimaangst – er voldsomt invaliderende og pinsomt. Desværre bliver det at bekymre sig en strategi, der vedligeholder og forstærker pinslen.  

 

BEKYMRING SOM STRATEGI DER KOSTER OG SLÅR FEJL

Problemet er altså, at det at bekymre sig koster. Det er hårdt arbejde konstant at gennemløbe de bekymringskæder i hovedet, som typisk er endeløse og gentagelsesstyrede. Det vækker konstant uro og angst. Det dræner og koster i form af udmattelse, tristhed og fravær. Hvis strategien ”at bekymre sig” virkede, kunne man være tilbøjelig til at overveje at betale den pris. Hvis kloden altså blev grønnere og kom på et bedre spor. Men det er desværre ikke det, der sker. 

 

Der er ikke et positivt afkast af bekymring. At bekymre sig gør ikke, at vi finder svar eller bliver mere konstruktivt handlende. Tværtom. Det gør os urolige, ængstelige, tvivlende og typisk apatiske og mindre handlende. Et australsk forskningsprojekt viste allerede i 2010, at der er sammenhæng mellem bekymring for klimaforandringer og symptomer på depression, angst og stress.

 

Vi har igennem tiderne stået ansigt til ansigt med forskellige store trusler, som har kunnet vække bekymring hos os; sygdomsepidemier, naturkatastrofer, (atom)krig, terror, osv. Og nu hedder den helt store bekymringskilde altså – KLIMAANGST.

Men hvad gør vi så? Hvordan forholder vi os bedst, når bekymringstankerne konstant trigges. Og hvad gør vi med vores gode intentioner om at ville redde vores planet – nu når vi har gjort klart, at bekymring ikke virker.

 

GODE RÅD IMOD KLIMAANGST

·     Beslut dig for, hvad du vil gøre (på handlingsplan), for at du føler, at du tager et ansvar for at bidrage til en grønnere verden. Sorter dit skrald, beslut dig for at tage cyklen snarere end bilen og vurder fx om du vil have det godt med at skrue ned for fx flytransport eller andet. 

Pas dog på med, at dine restriktioner ikke tager om sig. De skal være rimelige – for verden men også for dig. Måske har du brug for at engagere dig på et bredere plan. Du kan fx finde fællesskaber som www.groenforskel.dk, hvor du på et konstruktivt og handlende plan kan ”gøre en forskel”. Være blot OBS på at dit engagement ikke bliver til en altoverskyggende besættelse.

 

·     Skru ned for din bekymringstid. Prøv engang at gør dig klart, hvor lang tid du dagligt bruger i bekymringer om klimaet. Beslut dig nu for et fast bekymringstidspunkt i løbet af dagen (ca. 10-15 minutter). 

Det betyder, at når tankerne ringer dig op, skal du udsætte at besvare dem til det tidspunkt. Når du når dit bekymringstidspunkt kan du gå i dialog med tankerne – men kun hvis de fortsat virker vigtige eller påtrængende. Det er helt okay at lave endnu en udsættelse af bekymring til næste dags faste bekymringstidspunkt.

 

·     Når du skal øve dig i at lade tanker være og altså ikke gå i dialog med dem, er der her nogle metaforer som, vi håber, kan hjælpe dig:

Telefon-metafor: En trigger-tanke er ligesom en telefon, der ringer dig op. Hvad kan du vælge at gøre? Du kan besvare opkaldet og gå i dialog med tanken, men kunne du lade den ringe?

Tyggegummi-metafor: En trigger-tanke er lidt ligesom at have et tyggegummi i munden – hvad kan du gøre? Du kan tygge på det – men kunne du også lade være?

Tog-metafor: En trigger-tanke er ligesom et tog. Du kan stige ombord på det, men kan du også blot betragte det på perronen og ikke gøre yderligere?

 

·     Hvis bekymringer om klimaet har udviklet sig til angst, stress eller depression – så søg hjælp hos behandlere, der har speciale indenfor netop dette.

 

Har du spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig på tlf.: 53 88 12 00 eller mail: kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk

 

Gode og grønne hilsner 

Lind & Karmark