Blogindlæg

Når FORBEREDELSE bliver til OVERFORBEREDELSE

Du skal til en jobsamtale på et job, du drømmer om. Måske tænker du, at ”nu skal der forberedes!”. Du bruger timer, dage, ja måske uger på at gennemgå spørgsmål, de evt. kan stille dig. Det kan være, at du udspiller forskellige dialoger i hovedet eller nedskriver mulige svar på manuskriptlignende facon. Kender du det? Så læs med her…
Billede af kvinde som går kold i forberedelse

Jo bedre forberedt, jo bedre styr på det. Eller....???

Intentionen med overforberedelse fejler ikke noget. Mange tænker, at det at være ”på forkant med situationen” er en strategi, der hjælper dem til at præstere eller håndtere en given situation bedre. Men lad mig præsentere historien om Beate som en måde at overveje sandhedsværdien af den antagelse.

Historien om Beate...

Beate er en ung kvinde, der støttede sig op ad overforberedelse som strategi. Hun skulle fx gense en veninde efter mange år og brugte timer på at overveje de helt rigtige spørgsmål inden mødet. Det var jo vigtigt for hende, at mødet gik godt. Samme strategi havde hun brugt, inden eksaminer på studiet. Hun var nu jobsøgende på andet år og det lå som øverst beskrevet helt naturligt for Beate at bruge enorme mængder af tid på at forberede sig på de samtaler, som hun blev indkaldt til. Problemet var, at Beate ikke fik de jobs, hun kom til samtale på – det vakte usikkerhed og jo mere usikker hun blev, des større blev behovet for at gennemgå mulige spørgsmål og skrive alenlange svar, som hun memorerede og citerede til samtalerne. 

Udover at identificere, hvad al den forberedelse kostede i negative konsekvenser for Beate, undersøgte vi sammen strategiens virkning. Med andre ord, gav den hende det, hun var på jagt efter – altså overskud og bedre styr på det til jobsamtalen?

Beate sagde:  ”Det er som om, at jeg i stedet for at svare, når de spørger mig, sidder og husker på, hvad det er jeg skal sige!” Hun reflekterede videre og tilføjede: ”Jeg tror faktisk det gør, at jeg ikke rigtigt er autentisk til stede – for jeg er jo egentlig optaget et andet sted – nemlig i mine tanker”.

I mine ører lød denne overvejelse klog og sandsynlig og sammen omskrev vi Beates antagelse om forberedelse, så den kom til at lyde således: NÅR JEG OVERFORBEREDER MIG OG I SITUATIONEN SIDDER OG HUSKER, HVAD JEG SKAL SIGE, BLIVER JEG FRAVÆRENDE OG IKKE AUTENTISK.

Min yndlingsdel af historien omkring Beate var, at vi til næste jobsamtale udfordrede hende på at skrue gevaldigt ned for overforberedelsen. Hun måtte max bruge 30 minutter på at læse op på virksomheden og måtte ikke (som hun plejede) sidde at skrive og øve manuskriptsvar til mulige spørgsmål. Beate fik jobbet!     

Skru ned for forberedelsen og se, hvad der sker 

Vi håber på, at historien om Beate kan inspirere dig til at skrue ned, hvis overforberedelse er en strategi, som du tyr til. Overvej, hvad den strategi reelt koster dig og om hvorvidt den har givet dig det, du er på jagt efter. Gå konkret til værks og prøv at stille dig selv en opgave, hvor du kan udfordre dig selv og skrue ned for overforberedelsen – tænk det som et eksperiment, der ikke kan gå galt men udelukkende gør dig klogere… 

Vi hører gerne fra dig, hvis du har lyst til at fortælle os om udfaldet af sådan et eksperiment. Du kan skrive til os på kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk

Vi hepper!!!

Held & lykke og gode hilsner fra
Lind & Karmark