Klimaangst

Klimakrisen bekymrer mange af os. Men har bekymringen taget over, og er klimaangsten blevet til en indgribende og altoverskyggende frygt? Så giver det mening at søge hjælp, så du kan finde balancen mellem at passe på vores klode, samtidig med at du passer godt på dig selv og din mentale sundhed.
Billede af jorden

Hvad er klimaangst?

Klimaangst eller miljøangst er ikke en egentlig diagnose (endnu), men en angsttilstand, hvor indholdet af bekymringer centrerer sig om klimaforandringer og miljøforhold.

Bekymringerne tager til og kommer til at optage én i overdreven grad og medfører stort ubehag eller decideret angst. For mange svækkes evnen til at fungere i hverdagen. Fænomenet er begyndt at fylde så meget, at bl.a. den amerikanske forening American Psychological Association har udarbejdet en klimaguide til professionelle i deres rådgivningsarbejde med klimaangste. 

Klimaangst og...

I nogle situationer fremstår klimaangst som en afgrænset angstproblematik og i andre tilfælde vil den gruppere under en anden diagnose som fx generaliseret angst (GAD), OCD eller depression.

Et reelt klimaproblem

Når vi taler om, at man kan blive ramt af klimaangst, så handler det ikke om, at klimaforandringer ikke er et reelt problem. Forskning og undersøgelser viser jo med al tydelighed, at der er grund til at bekymre sig for vores klode. Klimaangst handler om, når bekymringer om klima og miljø har taget over i en grad, så man bliver meget begrænset i sin livsudfoldelse og livskvalitet.

Når klimaangst tager fra mental trivsel

Hvis man er ramt af klimaangst - ligesom med alle andre angstproblematikker - så kan man blive meget forpint mentalt og følelsesmæssigt. Og klimaangst tjener ikke et formål i relation til en grønnere og mere bæredygtig verden. Angsten i sig selv og de mange timer med bekymringer gør intet godt for nogen - hverken for dig eller kloden. Så hvis du døjer med klimaangst, så kan det være en god idé at søge psykologhjælp - og det betyder ikke, at du ikke fortsat kan kæmpe for miljøet.

Hvordan opleves klimaangst?

  • Overoptaget af bekymringer om klima og miljøforhold
  • Stort subjektivt ubehag 
  • Vedvarende uro 
  • Vedvarende ængstelse 
  • Vedvarende rastløshed
  • Ubehag i maven, etc.
  • Drastisk ændring i adfærd (som fx meget restriktiv undgåelse af madspil, etc.) 

Hvem opsøger behandling for klimaangst?

Vi får mange henvendelser fra især unge, som bliver ramt af klimaangst. At det især er de unge, som bliver ramt, kan skyldes at de har flere år foran sig og dermed kan bekymre sig mere for konsekvenserne ved klimaforandringer. Det kan også skyldes, at de unge synes, at den ældre generation har fejlet i forhold til at finde løsninger på klimaudfordringerne. Det kan gøre, at de føler ansvaret for en løsning, hviler på deres skuldre. Et ansvar som kan føles tungt, og som kan give øget angst. 

Hvornår skal jeg søge hjælp for klimaangst?

Der kan være forskellige indgange til at søge behandling for klimaangst. Nogle gange får vi direkte henvendelser fra personer, der selv søger hjælpen, da de oplever, at bekymring og optagethed over klima har taget over og bliver negativt styrende i deres liv. De oplever enten angst eller depressive symptomer (såsom nedtrykthed, opgivenhed og håbløshed), og deres livskvalitet er blevet meget forringet. Det reagerer de på og søger derfor hjælp. 

Andre gange er det pårørende til den angstramte, der henvender sig på vegne af personen ramt af klimaangst. Ex. på sådanne henvendelser:

”Min ven har ikke været glad længe. Hun er konstant optaget af klimaet og de udfordringer, som kloden står overfor. Hun taler altid om artikler og forskning hun har læst – på en dommedags-agtig måde og kan ofte virke moraliserende og fordømmende over andres måde at leve livet på”

”Jeg er bekymret for min søn. Han ligger i sengen hele dagen og kan ikke se et formål med at stå op og passe sin skole, da han er overbevist om, at alt kan være lige meget, da jorden alligevel snart går under”.

Udgangspunktet for succesfuld behandling er selvfølgelig bedst i de situationer, hvor personen, som er ramt, selv søger behandlingen og er motiveret for hjælp og forandring. Vi har stor erfaring i behandling af klimaangst og -depression og sidder klar til at hjælpe dig.

Er du en bekymret pårørende, hører vi også gerne fra dig. Vi kan sammen undersøge, om der er en god vej til at motivere din ven eller dit familiemedlem til at søge behandling og få livsglæden igen.

Gode råd til klimaangst

·     Beslut dig for, hvad du vil gøre (på handlingsplan), for at du føler, at du tager et ansvar for at bidrage til en grønnere verden. Sorter dit skrald, beslut dig for at tage cyklen snarere end bilen og vurder fx om du vil have det godt med at skrue ned for fx flytransport eller andet. 

Pas dog på med, at dine restriktioner ikke tager om sig. De skal være rimelige – for verden men også for dig. Måske har du brug for at engagere dig på et bredere plan. Du kan fx finde fællesskaber som www.groenforskel.dk, hvor du på et konstruktivt og handlende plan kan ”gøre en forskel”. Være blot OBS på at dit engagement ikke bliver til en altoverskyggende besættelse.

·     Skru ned for din bekymringstid. Prøv engang at gør dig klart, hvor lang tid du dagligt bruger i bekymringer om klimaet. Beslut dig nu for et fast bekymringstidspunkt i løbet af dagen (max 10 minutters tid). 

Det betyder, at når tankerne om angsten for klimaet "ringer dig op", skal du udsætte at besvare dem til det tidspunkt. Når du når dit bekymringstidspunkt kan du gå i dialog med tankerne – men kun hvis de fortsat virker vigtige eller påtrængende. Det er helt okay at lave endnu en udsættelse af bekymring til næste dags faste bekymringstidspunkt.

·     Når du skal øve dig i at lade tanker være og altså ikke gå i dialog med dem, er der her nogle metaforer som, vi håber, kan hjælpe dig:

Telefon-metafor: En trigger-tanke er ligesom en telefon, der ringer dig op. Hvad kan du vælge at gøre? Du kan besvare opkaldet og gå i dialog med tanken, men kunne du lade den ringe?

Tyggegummi-metafor: En trigger-tanke er lidt ligesom at have et tyggegummi i munden – hvad kan du gøre? Du kan tygge på det – men kunne du også lade være?

Tog-metafor: En trigger-tanke er ligesom et tog. Du kan stige ombord på det, men kan du også blot betragte det på perronen og ikke gøre yderligere?

FÅ HJÆLP TIL DIN KLIMAANGST

Hvis bekymringer om klimaet har udviklet sig til angst, stress eller depression – så søg hjælp hos os behandlere, der har speciale indenfor netop dette. Vi står klar til at hjælpe dig. 

Har du spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig på tlf.: 53 88 12 00 eller mail: kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk

Du er også velkommen til at læse mere om os psykologer, inden du kontakter os. 

Flere behandlingsområder

Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.

Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.