I medierne

GO' MORGEN Danmark: Corona og OCD

Vores psykolog Trine Lind havde fornøjelsen af at oplyse om, hvordan tiden med corona har betydet forværret OCD for mange. Trine var i selskab med OCD-foreningens næstformand Tina Heide, som fortæller hvordan hendes egen OCD for bakterier og smitte har taget et nyk op ad i denne periode. Udsendelsen kan genses på TV2 Play (fra den 13. oktober 2020).
Collage af Trine i Go'morgen danmark

Forskning om corona og OCD

Et forskningsprojekt foretaget af Århus Universitetshospital i samarbejde med OCD-foreningen slår fast, at 61,2 % af voksne, ramt af OCD, har oplevet en forværring af deres OCD-symptomer i forbindelse med corona. Forskningsprojektet beskriver følgende tendenser:

  • Personer, der i forvejen er ramt af bakterie- og smitteOCD oplever en øget angst - og bruger mere tid på regørings- og hygiejneritualer (ligesom Tina)
  • Andre OCD-ramte, der er plaget af øvrige OCD-temaer (end smitte-OCD) oplever forværring i symptomer. Dette grundet en generel øget bekymring, stresstilstand og ængstelighed - som puster til deres OCD.
  • Ca. 10% beretter om en lindring af deres OCD-symptomer i denne periode. Forskerne peger på, at vi skal være påpasselige med at tolke på dette som en reel forbering af deres OCD-lidelse. De påpeger, at tiden med tilbagetrækning betyder mere undgåelse, hvilket kan give en nu-og-her lettelse og ro. Derudover er der mange, der beretter om, at det er lettende ikke at være "alene" om rengørings- og hygiejneritualer, nu hvor det er noget befolkningen gør kollektivt.

Tak til Tina Heide for hendes personlige og modige bidrag. Tak til Go'morgen Danmark for at sætte spot på den anggstlidelse, som så mange gode personer kæmper med og er invalideret af, men som så mange andre har vært ved at forstå.

Vores faglige hjerte banker for at udbrede viden om OCD. Vi føler os heldige, når vi får lov.

Kærlig hilsen
Lind & Karmark