Metakognitiv terapi i gruppe

Vi tilbyder metakognitiv gruppeterapi ved erfarne metakognitive psykologer. Du får det bedste af principperne ved metakognitiv terapi men til en billigere pris, da det bliver lært i gruppeform.
Effekten af metakognitiv terapi til angst og depression er lige så god i gruppe som ved individuel terapi.

Metakognitivt gruppeforløb til unge og voksne med angst og depression

Lind & Karmark udbyder metakognitiv gruppeterapi mod angst og depression. Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, som tager et opgør med traditionelle terapiformer, hvor fokus er på at stille skarpt på fortidens årsagsforklaringer og indhold af tanker.

I metakognitiv gruppeterapi vil du lære, at din angst og depression styrkes igennem overtænkning og tid brugt ved CAS (Cognitive Attentional Syndrome) - et syndrom som handler om, at du giver dine tanker al for meget opmærksomhed.

Du lærer at slippe overtænkning, grublerier og bekymring og styrke dit mentale helbred effektivt, til en god pris og med støtte fra andre, som har det som dig.
Lind & Karmark

Er metakognitiv gruppeterapi noget for mig? Ja, hvis...

  • dine tanker kører i ring og du har svært ved at styre dem. Du føler dig overrumplet af bekymringer og grublerier
  • du har symptomer på angst. Du har konstant eller ofte fokus på ting, som kan gå galt, har indre uro og har svært ved at være til stede
  • dit fokus og din opmærksomhed er rettet mod trusler. Du oplever et øget alarmberedskab
  • du har symptomer på depression. Du grubler over ting fra fortiden og kritiserer dig selv for alt der er gået galt. Du føler dig trist, modløs og uden initiativ
  • du har forsøgt at tænke dig til en løsning på dine problemer, uden at det har bragt dig videre
  • har talt og talt og tænkt og tænkt men stadig har det rigtig svært
  • ønsker at få det bedre hurtigt - og er indstillet på at vejen derhen ikke indbefatter at stille skarpt på fortiden og alt det svære, du har oplevet

Hvordan er et metakognitivt gruppeforløb bygget op?

Du mødes med max 7 andre i en gruppe i Lind & Karmarks hyggelige lokaler i København K. Der er en erfaren psykolog, som tager styringen og guider jer igennem forløbet - trin for trin.

De andre deltagere i forløbet - kan ligesom dig - genkende sig selv i, at tanker, bekymringer og grublerier har taget overhånd og kører i ring. De kæmper også med psykisk mistrivsel på grund af det. Nogle af medkursisterne vil du kunne spejle dig i direkte - og andre kæmper med lidt andre psykiske udfordringer end dig.

Forløbet løber over 6 uger. I mødes 1 gang ugl. à 2 timer.

Hver session er bygget op med et oplæg fra psykologen. Der vil være øvelser undervejs og hjemmearbejde, som man arbejder med imellem sessionerne - og som der følges op på hver gang. 

Som deltager i gruppeforløbet får du konkrete redskaber til at håndtere dine bekymringer og grublerier – i trygge rammer og under vejledning af psykologer med solid erfaring inden for metoden.

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiretning, der har vist sig yderst effektiv til at behandle både angst og depression. I den metakognitive terapi arbejder man målrettet mod at lære at bruge mindre på bekymringer og grublerier. Herigennem opnås en reduktion af symptomerne og en øget livskvalitet.

Modsat ”traditionel” gruppeterapi, hvor man åbner op omkring sine problemstillinger over for de andre i gruppen, holder man sig i metakognitiv terapi mest på ”metaplan”. Dvs., at vi i gruppen kommer til at arbejde konkret med, hvordan du forholder dig til dine tanker – og ikke så meget med indholdet af dem.

På den måde er et metakognitivt gruppeforløb også en oplagt anledning til at møde og få lov at spejle sig andre mennesker i en lignende situation – uden at man behøver at dele intime detaljer om sig selv.

I et metakognitivt gruppeforløb får du...

  • *Et indblik i den menneskelige psyke og en introduktion og gennemgang af de mentale og adfærdsmæssige strategier og vaner, som fastholder og forstærker psykiske mistrivsel (angst og depression)
  • *Den fornødne viden og de værktøjer, der skal til for at angsten og depression ikke længere styrer dig
  • *Oplevelsen at kunne kontrollere DIN opmærksomhed 
  • *Evidensbaserede træningsøvelser, så du kan træne og vedligeholde nye og bedre strategier overfor angst og depression
  • *Hjælp til i højere grad at komme til stede i dit liv - fremfor at være tilstede indadrettet med din angst eller depression
  • *En arbejdsmappe med øvelser, metaforer, arbejdsark og en tilbagefaldsforebyggelsesplan til dit evige eje

Hvis du inden booking af et metakognitivt gruppeforløb har nogle spørgsmål til os, så kan du både skrive eller ringe til os. Så vil en af os psykologer svare på dine spørgsmål, og så kan du derefter tage stilling. Vi står til rådighed. 

Kontakt os gerne eller bestil en tid online ved at klikke her. Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig godt videre. 

Jeg har været meget tilfreds med forløbet. Jeg er glad for, at jeg ramte et hold med dig. Du var meget behagelig og tog dig god tid. Og så virkede du som om du havde skide godt styr på det hele. Jeg vil helt sikkert anbefale dig til alle hvis jeg støder på folk der har brug for en psykolog
Deltager i metakognitiv gruppe
Jeg er så glad for den hjælp jeg har fået. Jeg havde i min vildeste fantasi ikke kunne forestille mig, hvad et seks ugers gruppeforløb kunne gøre af forskel. Inden opstart kunne jeg stort set ikke forlade min lejlighed og efterfølgende kan jeg rejse ud i verden! Man skulle næsten tro det var magi!
Deltager i metakognitiv gruppe
Forløbet har været enormt værdifuldt for mig. Jeg tog valget om metakognitiv gruppeterapi fordi jeg var helt ramt af helbredsangst og det fyldte størstedelen af mine vågne timer. Det lyder næsten for simpelt, men igennem forløbet er jeg blevet meget bedre til at kontrollere min opmærksomhed og det positive får lov til at fylde mere end min angst.
Deltager i metakognitiv gruppe

Jeg ønsker psykologhjælp til...

Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere. 

Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".

Vi ser frem til at hjælpe!