GODE TING VI KAN GØRE FOR KLIMA OG KLIMA-ANGST

Klimaangst tjener et formål

Hvis vi pludselig står foran en bjørn og bliver angst og bange, så er det en god følelse. Den vil få os til at være årvågen og agere. Så angst tjener et formål og er med til at sikre vores overlevelse. 

Så når vi bliver bange og angst for klimaforandringer, så er det i udgangspunktet godt. For så bliver vi opmærksomme, årvågne og kommer op på dupperne – for der er fare på færde. For 20 år siden var der ikke mange, som bekymrede sig om klimaet – kun klimaforskere og nogle få forkæmpere. I dag er der rigtig mange, som er bekymret for klimaet, det er så og sige nået ud til de brede masser. 

Og det har betydning for politik, tiltag, vores måde at agere på i dagligdagen, m.m. Så angsten for klimaforandringer tjener et formål. Blot se hvad angsten for corona har gjort for tiltag, initiativer og løsningsforslag. Hele verden har stået sammen om at handle og gøre noget – og det er gået hurtigt. Så vi kan godt. 

Der virker dog til at være en forskel mellem generationer i forhold til, hvor alvorligt bekymringerne for klimaet bliver taget. Og der er det helt klart de unge, som tager det store læs på deres skuldre. Og det kan være rigtig hårdt med så stort et ansvar i en ung alder. Samtidig kan det puste til udvikling af en regulær angstlidelse. 

Her vil vi dog gerne understrege, at når rigtig mange unge er angst og bekymrede for klimaforandringer, så handler det IKKE om en generation af psykisk skrøbelige, som alle har brug for psykologhjælp. 

Når klimaangst bliver til en psykisk byrde

Når angst kommer til at fylde rigtig meget for den enkelte, så bliver det ikke sundt for ens mentale helbred og velvære. Så kan man udvikle en angstlidelse og blive rigtig forpint. Det bliver lidelsesfuldt og kan gå ud over livskvalitet og funktionsniveau i hverdagen. Fænomenet klimaangst referer i nogle tilfælde til, når den enkelte bliver ramt af angst og bekymringer for klimaet i en grad, så det bliver til en angstlidelse.

Her vil vi dog gerne understrege, at når rigtig mange unge bliver meget bekymret for klimaet - og det fylder hos dem i dagligdagen og i forhold til udsigter om fremtiden - så drejer det sig ikke om, at det er en generation af psykisk skrøbelige. Det drejer sig ikke om at alle har brug for psykologhjælp - eller at problemet skal løses på individplan i terapilokalet. Når undersøgelser om klimaangst viser et tydeligt billede af mange unge, som er meget bekymret, så skal vi se det som et samfundsproblem, som i høj grad skal løses på samfundsplan.  

Med blogindlægget vil vi gerne bidrage til, hvordan vi kan ramme balancen med at gøre angst for klimaforandringer nyttig, så det kalder til handling – men ikke så den betyder angstlidelse for den enkelte. Og ikke så unge mennesker skal gå i et konstant alarmeret beredskab i deres nervesystem. Og samtidig vil vi gerne forskubbe noget af ansvaret fra de unges skuldre over til os voksne, så ikke vi lader dem i stikken - i forhold til bekymringer og stress om klimaet.  

Inden vi når til de gode råd vil vi dog lige belyse fænomenet klimaangst lidt mere. 

Unge og klimaangst

Det er især de unge som bliver ramt af klimaangst. Og hvorfor mon det? Jo, det er der nok flere grunde til. 

For det første er klimaforandringer og bekymringer herom i høj grad kommet på dagsordenen mange steder. Og det gælder især hos børn og unge. De har om klimaet i temauger eller integreret i forskellige fag. Det er kommet på skoleskemaet – og det har det ikke været tidligere i tidligere generationer. 

Derudover fylder klima også meget i medierne, og mange unge har et stort forbrug af medier. På telefon, tv, tablets og computer. Både nyhedskanaler og sociale medier. Så der er mange påvirkninger af de unge i forhold til klima-debatten. 

For det andet er den unge hjerne samtidig mere påvirkelig. Så ligesom man meget nemmere kan lære et nyt sprog som 15- årig fremfor som 60-årig, så vil den unge hjerne også i højere grad tage ny information om klimaforandringer til sig. Reelt tage informationen ind og forholde sig til den. Så de får både en større mængde af information og læring om klimaforandring i dagligdagen, men de er samtidig også mere modtagelige for den nye læring. De tager det ind.

De unge har samtidig mere levet liv foran sig. Der er en fremtid at skue imod – og nogle af de dystre udmeldinger om miljøet, vil i højere grad ramme unge og deres kommende børn og børnebørn. Der føles udsigter 50 år ude i tiden måske urealistiske for de ældre i vores samfund. Og jo mere fjernt noget bliver for os mennesker – jo ”nemmere” bliver det at lukke øjnene. Fx kan vi nemmere holde psykisk afstand (følelsesmæssig smerte) væk fra os selv, hvis det handler om menneskelig lidelse på den anden side af jorden. Hvor hvis det er naboen eller pigen fra klassen, som bliver ramt af ulykke eller sorg, så kommer det meget tættere på følelsesmæssigt. Det er en forsvarsmekanisme. På samme måde vil fremtidige udsigter om en tid, hvor jeg måske ikke længere er i live, gøre mindre indtryk på os, end hvis vi kan se frem til svære udfordringer i vores tid.

Nogle af de ældre generationer kan også siges at have udviklet en form for ”teflon” imod dårlige nyheder, som en form for psykisk forsvarsmekanisme. Hvis man er ældre, så har man været vidne til bekymringer for atom-bomben, bekymringer om HIV, angst for terror, bekymringer om corona – og bekymringer om miljøet. Blot for at nævne nogle. Og hvis man stadig lever i bedste velgående, så kan holdningen blive ”ja ja, det går jo nok alt sammen”.  

Det er ikke for at sige, at vi ikke skal bekymre os om klimaet. For det er vist efterhånden blevet gjort klart for alle, at det skal vi. Men det giver en forklaring på, hvorfor klimaangsten fylder forskelligt hen over generationsskel. 

Men hvordan lærer de ældre så at tage mere ansvar, og de unge at håndtere bagsiden til for mange bekymringstanker? Inden vi kigger på løsningsforslag og gode råd, så lad os lige se på, hvilke udfordringer vi står overfor. 

Udfordringer ved klimaangst

Nogle angstproblematikker er ret afgrænsede – fx en angst/fobi for hunde. Det betyder også, at løsningen er forholdsvis simpel. En omgang fobitræning kan gøre underværker på kort tid. Klimaangst har dog en anden og større dimension til sig. For det første er problemet meget stort og globalt. Det betyder også, at løsningen kræver meget større tiltag, flere aktører og kan virke meget uoverskueligt for den enkelte. Netop følelsen af modløshed og manglende kontrol fylder hos mange med klimaangst. Og det giver god mening.

Hvis vi mennesker bruger meget tid på ting, som ligger uden for vores kontrol, så vil vi psykisk betale en stor pris for det. Vi vil blive drænet, stresset og modløse i processen. Det vil føles som at støde panden mod en mur. Og det er netop det, som mange unge oplever. De er bekymret og bange, men de har omvendt ikke stor magt eller beføjelser, så en del af løsningerne ligger uden for deres kontrol. Og hvis ikke vi voksne tager den kontrol på os (ligesom vi gjorde med fx corona-håndteringen), så belaster vi dem mentalt.  

Her er det vigtigt, at vi kører i 2 spor som del af løsningen for dem, som er belastet af klimaangst. Det ene spor handler om, at den enkelte som er forpint af angstens omfang, skal hjælpes til at bekymringer og grublerier fylder mindre. Det er noget af det, som vi er gode til at hjælpe med i terapi. Vi kan give redskaber og strategier til at give de mange negative og pinsomme tanker mindre opmærksomhed. Her forholder vi os ”kun” til nytteværdien af selve bekymringer – ikke nytteværdien af ændret adfærd og gode tiltag. 

Eller sagt på en anden måde. Vi støtter op om den klimabevidste adfærd og tiltag – men vi støtter ikke op om timevis af bekymringer og grublerier på tankeplan. For hvor adfærd og tiltag gør en forskel for miljøet, så gør selve bekymringerne det ikke – og vi taler timevis af bekymringer, når man har klimaangst. Så det er ikke sådan, at ”hvis bare jeg bekymrer mig nok, så udleder det mindre CO2”. Eller ”hvis jeg lader være med at bekymre mig i timevis om miljøet, så er jeg uansvarlig”. Vi går ind og anfægter den logik i terapien og samtidig så giver vi strategier til at tage kontrol over sin opmærksomhed. 

For jo færre timer man bekymrer sig og grubler, jo bedre får man det psykisk. Meget simpelt (men det kræver selvfølgelig hjælp og træning).

Det andet spor som er del af løsningen for klimaangst, kræver dog en mere bred indsats for os alle. Og det er denne indsats, som vi skal stille skarpt på som samfund. Det leder os frem til nedenstående spørgsmål. 

Hvordan passer vi så godt på de unge - og klimaet samtidig med?

I blogindlægget her vil vi gerne prøve at gå det ærinde, at (normale) psykiske forsvarsmekanismer IKKE må blive til en sovepude eller undskyldning for ikke at gøre noget for klimaet. Som den ældre generation måske falder i. Samtidig vil vi gerne, at den angst som er god for klimaet, ikke bliver til en altoverskyggende angstproblematik for den enkelte unge. 

Vi har samlet 8 gode råd til klima og klimaangst:

1. Vi voksne – både os som stemmer, politikere, meningsdannere, forskere, m.m. – må tage ansvar og blive del af løsningen for de store klimaforandringer. Og vi må også tage ansvar i dagligdagen med de (måske mindre) ting, som vi hver især kan gøre.
2. Lyt til de unge og deres bekymringer. Deres bekymring for klimaet er berettiget, så accepter det og ikke prøv at dække over klimaforandringer. Så vil du blot efterlade den unge endnu mere frustreret og magtesløs. De vil føle, at de taler fuldstændig for døve øre, og at det alligevel ikke nytter. Den modløshed er ikke god for den unge. 
3. Lyt også til de unges råd. Hvis de får en oplevelse af, at de er med til at oplyse og positivt påvirke voksne og ældre, så giver vi dem håb. Og så får de lov til at opleve, at de er med til at gøre en forskel. Og det er en god følelse i forhold til et emne, som i udgangspunktet kan føles meget stort og uoverskueligt.
4. Lad os have mere fokus på ”de gode historier”. De historier, hvor der er fokus på de mange tiltag som der bliver taget, og som rent faktisk har en effekt. De historier skal frem i undervisning og ikke mindst i medierne. Her har medierne også et ansvar, så ikke vi fodrer det sensationsprægede, som desværre også kan puste til skræmmebilleder og meget angst. De gode historier kan i højere grad give håb og motivere til fortsatte tiltag og forandring.
5. Hvis du har klimaangst så hav fokus på forandring og tiltag i dit liv. Ikke i alle andres liv – eller hele verden – for det kan blive uoverskueligt. Samtidig har vi ikke direkte kontrol over andre, men kun over os selv. Og hvis dit fokus ligger på ting uden for din kontrol – så kan det hele føles ude af kontrol. Og det er ikke en rar følelse. Det vil både stresse og dræne dig psykisk. Så prøv til en start at hold dit fokus lidt mere snævert på egne tiltag. 
6. Meld dig ind i grupper eller ”communities”, hvor andre deler dine bekymringer men også din iver efter at gøre en forskel. Jo flere sammen, jo større en forskel vil du opleve. Samtidig vil det give en følelse af samhørighed, som er rar for os mennesker. Hvis vi har det svært med noget, så er det rigtig dejligt at dele det med andre i samme båd. Det har en lindrende effekt rent følelsesmæssigt. 
7. Sammenhold med andre, som brænder for at gøre en forskel for klimaet, kan også bidrage til noget socialt i dit liv. Og som flokdyr vil det ofte kunne give øget livskvalitet med gode sociale aktiviteter. Du må selvfølgelig gerne prøve dig lidt frem og sortere/prioritere alt efter, hvad som føles bedst for dig socialt.
8. Og så husk lige vores råd for foregående afsnit. Ikke brug meget tid på selve bekymringer og grublerier. De tjener ikke et formål – det er kun din adfærd, som gør en forskel (og man kan sagtens gøre noget adfærdsmæssigt uden at have bekymret sig 5 timer om det på forhånd). Så lad bekymringerne være – lad så og sige den ”telefon” ringe uden hele tiden at tage den og gå i dialog med klimaangsten. 

Og nej, du er ikke uansvarlig eller forringer klimaet ved at lade bekymringer og grublerier værre. Men du får til gengæld passet meget bedre på dig selv og dit mentale velvære.

God arbejdslyst til os alle! Det er et fælles projekt – ikke kun de unges. 

 

Mange kærlige hilsner
Lind & Karmark