kognitiv psykolog behandling af ocd i københavn

 

OCD - hvad gør man? Lad os hjælpe dig videre...

OCD

Læs mere

Hvad er OCD?

OCD står for ”Obsessive Compulsive Disorder”, og det er betegnelsen for en angstlidelse domineret af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). OCD er karakteriseret ved en udtryksform, som er overdreven og urimelig, og man har tanker eller laver handlinger, der udefra set ikke giver mening. Når man lider af OCD ved man godt, at det er overdrevent, men ikke desto mindre er der så meget angst involveret, at man ofte føler sig tvunget til at tage tvangstankerne alvorligt. Tvangstankerne er ofte meget pinagtige, og tvangshandlinger kan være enormt tidskrævende.

 

Hvordan påvirker OCD?

OCD kan variere i sværhedsgrad lige fra mild grad til svært invaliderende, men generelt set er lidelsen ofte plagsom og indskrænkende for ens livskvalitet. Ofte er lidelsen også skamfuld, da tvangstanker og tvangshandlinger kan se så mærkelig ud i dens udtryksform. Det betyder desværre, at mange med OCD har gået alene med det i mange år, før end de får behandling. 

 

Hvorfor får man OCD?

OCD starter ofte når man er barn eller ung, og der er flere forskellige faktorer, som kan være årsag til lidelsen. Arvelighed kan spille en vis rolle, dvs. man kan have en genetisk sårbarhed for at udvikle lidelsen. Måske har du familiemedlemmer, som også har OCD? En neurobiologisk forklaring kan være, at man har nedsat aktivitet af signalstoffet serotonin, og at det giver overdreven angst. Der kan også være psykologiske årsager til, at du har udviklet OCD. Det kan være svære opvæktsvilkår, hvor angst og utryghed har fyldt en del. Det kan være svære livsbegivender med tab eller traumer, som har udløst OCD'en. Det er forskelligt, hvad der udløser OCD hos den enkelte, og ofte kan det være en kombination af de forskellige forklaringer. 

 

Folk med OCD

Når man har OCD kan man have flere forskellige tvangstanker og tvangshandlinger, og ofte har man haft forskellige temaer gennem årene. Det er også helt almindeligt, at den samme tvangstanke kan holde ved i årevis. Det enkelte tema af tvangstanker og tvangshandlinger fortæller ikke noget om dig som person - det fortæller blot, at du har OCD.

 

Selvom udtryksformen af OCD generelt kan se mærkelig ud, så er personer som lider af OCD helt almindelige, intelligente og ordentlige forlk, som blot har en angstlidelse. Så du er altså helt normelt - du har "bare" OCD.