Blogindlæg

Hvad er imposter syndromet?

Vi starter med en lille casehistorie for at anspore dig til, hvad imposter syndromet er og hvordan det kommer til udtryk. Mød Anna...
Kvinde bærer maske

Anna arbejder som kommunikationsmedarbejder i en stor virksomhed. Hun er vellidt blandt sine kollegaer og får jævnligt ros fra sine chefer for sin gode arbejdsmæssige indsats. Hvis man spurgte Annas kollegaer eller chefer, ville de uden at tøve sige, at Anna var kompetent og dygtig, men det føler Anna på ingen måde er rigtigt. Tværtimod mener Anna, at hun er en bedrager, og at hendes succes udelukkende skyldes held, og hun frygter hele tiden, hvornår de andre vil opdage, at hun ikke dur til noget som helst.

Annas overbevisning skyldes det som kaldes imposter syndromet, hvilket på dansk kan oversættes til bedrager syndromet.
 

"Jeg er en bedrager og det er et spørgsmål om tid før jeg bliver afsløret"

Imposter syndromet er ikke en diagnose, men nærmere en række træk og overbevisninger, som indebærer, at man opfatter sig selv som en bedrager, som i virkeligheden ikke kan finde ud af noget, og man bruger en stor del af sin vågne tid på at frygte, hvornår og hvordan andre opdager, at man hele tiden har snydt dem.

Vi kan alle til tider føle, at vi ikke er gode nok, men det centrale for folk der lider af imposter syndromet er, at de bruger en stor del af deres vågne tid på at bekymre sig om dette emne. Et andet vigtigt element er, at folk der lider af imposter syndromet er dygtige og kompetente – de tror bare ikke selv på det. Derfor føler de, at de har svært ved at leve op til det billede som andre har af dem, og har en opfattelse af, at de snyder sig til andres anerkendelse og ros og til stillinger, som de ikke selv mener, at de har kompetencerne til. Derfor bruges der meget tid på at tænke tanker så som: ”Jeg er nødt til at arbejde hårdere, for at de andre ikke gennemskuer mig”, ”jeg får kun ros, fordi mine kollegaer og chefer har ondt af mig”, ”min succes på arbejde skyldes kun held”, og ”hvornår mon de andre opdager, at jeg ikke kan finde ud af noget?”.

Læs mere om: Behandling af Bekymringer og grublerier

Konsekvens af tid brugt i tanker

Tankerne underminerer troen på egne evner, og jo flere timer man bruger på at bekymre sig, og at være i selskab med de negative tanker, jo mere i tvivl kommer man på sig selv, sin egen kunnen og andres intentioner, og jo værre får man det. Bekymringen tager tid fra arbejdsopgaverne og derfor ender man nogle gange med, at arbejde en masse ekstra timer. Dels for at gøre op for det arbejde man ikke nåede på grund af bekymringerne, men også for at gøre op for at man ”ikke dur til noget”.

Frygt for maskefald

Imposter syndromet kan beskrives som en følelse af, konstant at bære rundt på en maske, som man frygter vil falde hvert øjeblik. Derfor ses det også typisk, at jo mere succes folk med imposter syndromet får, des værre får man det, fordi at ”prisen” for at blive opdaget i at være inkompetent forøges, jo mere succes man har.

Læs mere om: Behandling af Angst

Typiske tegn på imposter syndromet:

  • Man bruger mange timer dagligt på at bekymre sig om, hvornår andre opdager, at man ikke er god nok, og hele tiden har snydt og bedraget
  • Man bortforklarer egen succes med held eller tilfældigheder
  • Man ikke tror på den ros som man får fra chefer, kollegaer m.fl.
  • Man overkompenserer, for at andre ikke opdager, at man ingenting kan
  • Man er kompetent og dygtig, men at man trods dette, ikke føler, at man er god nok

Hvordan holder man liv i imposter syndromet?

Overtænkning: Man holder liv i imposter syndromet ved at gå meget ind i de tanker som omhandler, at man ikke er kompetent eller dygtig nok. Jo mere man grubler, analysere og beskæftiger sig med disse tanker, jo mere vil de fylde, og jo værre vil man få det.

Adfærdsstrategier: Herudover kan man holde liv i imposter syndromet ved at overkompensere, da man herved opretholder en forståelse af, at man ikke er god nok, og derfor behøver at arbejde ekstra hårdt, for at andre ikke opdager, hvor lidt man i virkeligheden kan. Ved at overkompensere, opdager man ikke, at man rent faktisk er kompetent, dygtig og vellidt ud fra en normal arbejdsindsats, og at man ikke behøver at overkompensere.

Slutteligt opretholdes imposter syndromet ved, at man ikke tager imod, eller tør at tro på, anerkendelse og ros, men at man herimod (udelukkende) har fokus på de områder hvor man selv mener, at man er inkompetent.

3 gode råd til hvordan du kan komme imposter syndromet til livs

  1. Forsøg at lade være med at give de negative tanker så meget opmærksomhed. Du er god som du er og din succes er velfortjent!
  2. Lad være med at overkompensere ved f.eks. at arbejde meget over. Du når hvad du når, og det er mere end rigeligt
  3. Tag imod anerkendelse og lad være med at bortforklare eller tilskrive din succes med held.

Vi håber at denne blog har kunne hjælpe dig.

Kærligt,

Lind & Karmark

Imposter syndromet kan beskrives som en følelse af, konstant at bære rundt på en maske, som man frygter vil falde hvert øjeblik.
Lind & Karmark