Oplever du også FOMO efter Corona-krisen?

Samfundet er ved at være genåbnet efter Corona-nedlukningen, og de fleste af os skal til at finde ind i en mere normal hverdag igen. For mange af os har foråret 2020 været en tid, hvor vi har været forholdsvis socialt isoleret; været sammen med kun de allernærmeste, og i meget begrænset omfang set venner og bekendte. Samtidig har fritidsaktiviteter, fester, træning og sociale sammenkomster været aflyste. Nu er genåbningen godt i gang, og vi skal finde tilbage til en hverdag med mange flere muligheder, end vi har haft i løbet af hele foråret. En hverdag, hvor de sociale medier igen vil minde os om alle de fravalg, vi hele tiden gør – frivilligt eller ufrivilligt.

Hvad er FOMO?

FOMO er en forkortelse for det engelske udtryk ”fear of missing out”, eller på dansk ”frygten for at gå glip af noget”. Fænomenet er især blevet udbredt efter vi har fået de sociale medier, og er i høj grad knyttet op til vores brug af de sociale medier. FOMO handler om en fornemmelse af, at andres liv er mere indholdsrigt og spændende end ens eget, og kan resultere i rastløshed, nedtrykthed og større utilfredshed med det liv, man lever.

Mindre FOMO under nedlukningen

I vores psykologpraksis har vi under Corona-nedlukningen oplevet, at mange af vores klienter – især vores yngre klienter – faktisk har oplevet det som en lettelse at skulle holde sig hjemme. Mange har oplevet, at frygten for at gå glip af noget, eller FOMO, som det også kaldes, har været mindre eller helt væk under Corona-nedlukningen. Fordi hverken vores klienter eller deres venner og bekendte har haft mulighed for at gå ud, har de ikke fået de samme input fra de sociale medier om alle de mange aktiviteter, som de går glip af. De har haft nemmere ved at slappe af og være nærværende i deres hverdag, og i de relationer, de har haft kontakt med under nedlukningen. Når nu samfundet på mange områder er genåbnet, beskriver flere og flere, at de igen begynder at føle FOMO. De har tanker om, at de skal ’indhente’ alt det, de ikke har oplevet i foråret, og pleje alle deres sociale relationer, hvilket kan gøre det svært at ’følge med’. 

Sommerferie på forskellige måder

Selvom vi alle følger de samme retningslinjer, når det gælder både nedlukning og genåbning af samfundet, har vi forskellige tærskler i forhold til, hvordan og hvornår vi føler os komfortable med øget social kontakt. Nogen har måske en tæt relation, som er i risikogruppen, og er derfor mere varsomme i forhold til at komme i gang med forskellige aktiviteter, mens andre ikke har behov for at tage samme hensyn. Derfor vil der også være forskelle på graden og typen af social kontakt, som vi kaster os over her i sommer. Der vil også være store forskelle på tilgangen til udenlandsrejser, og mens nogen føler sig mere trygge ved at blive hjemme i år, vil andre skynde sig at hoppe på den første flyver ned til sydens sol. Den ene tilgang er ikke mere rigtig end den anden, men den person, der er blevet hjemme i sommerferien, kan have større tendens til at opleve FOMO, når hun/han ser feriebilleder fra dén, der er rejst afsted.

De sociale medier forstærker følelsen af FOMO

De sociale medier spiller en central rolle i udbredelsen af FOMO. Når vi bruger de sociale medier, har vi vanskeligt ved at sætte billeder og opdateringer i en kontekst. Vi kommer derfor til at overvurdere betydningen af et enkelt billede eller opdatering ved at falde i generaliseringsfælden, og tro, at opslaget generelt er gældende for personens liv.

I løbet af foråret har opslag på de sociale medier primært handlet om hjemmehygge, træning på stuegulvet, udflugter i naturen, og ’sammen-hver-for-sig’-posts. Når du nu ser et væld af opslag på de sociale medier af venner og bekendte, der er ude at spise, mødes med andre, træne i fitnesscenter og lave andre aktiviteter, vil du hurtigt opleve FOMO. Men overvej dette: igennem tre måneder, har vi alle sammen været afskåret fra at gå ud. Når vi nu endelig har muligheden for igen at ses med venner og familie, og vende tilbage til aktiviteter, som vi brænder for, har vi også lyst til at dele det på de sociale medier. Derfor er de mange opslag ikke en indikation af, at dine venner og bekendte lever vildt spændende liv, men blot at de har et øget behov for at dele deres oplevelser med andre, efter at have været afskåret fra dem. 

Sådan kan du gøre, hvis du oplever FOMO:

• Acceptér, at du ikke kan det hele:

Frygten for at gå glip af noget opstår til dels, fordi vi har svært ved at acceptere, at vi ikke kan det hele. Vi overvurderer, hvor mange timer og minutter, vi har i døgnet, og hvad vi kan presse ind i den tid; især, når vi hører om, hvad vores venner og bekendte bruger deres tid på (det kommer vi nærmere ind på om lidt). Økonomisk teori dikterer, at hvert enkelt valg medfører mange flere fravalg. Det kan vi ikke ændre på eller kontrollere – heller ikke selvom vi gør os mange anstrengelser for det. Til gengæld kan vi acceptere, at vi ikke kan det hele, og på den måde give os selv lov til at nyde dét, vi har valgt. 

• Vær opmærksom på dine sammenligninger:

Det er helt normalt og menneskeligt at sammenligne sig med andre, og det behøver ikke været noget problem. Problemet opstår, når vi udelukkende sammenligner os med det bedste fra andre mennesker, og overser de mere neutrale eller ligefrem negative aspekter, som er en del af deres liv, såvel som vores egne. Du kan ikke stoppe dig selv i at sammenligne dig med andre, men du kan minde dig om at udvide dit billede af den anden person, og inkludere de neutrale og negative sider af deres liv. På den måde får du et mere realistisk grundlag for din sammenligning.

• Vær til stede i nuet:

Under Corona-nedlukningen har mange oplevet, at det har været nemmere at være nærværende, fordi tanker om FOMO ikke har fyldt så meget. Fordi de ikke har haft de mange valgmuligheder, har de tilladt sig selv at være mere til stede i nuet. Nu er det sådan, at vi ikke behøver at have begrænsede muligheder for at praktisere nærvær. I stedet kan nærvær give os større indlevelse i og nydelse af de oplevelser, vi allerede har, og kan hjælpe os til at sætte pris på det, vi laver, i stedet for alt det, vi går glip af. Når tanker om FOMO opstår, kan du selv rette din opmærksomhed mod dét, du er i gang med i øjeblikket, og lade tanker om, hvad du går glip af være, uden at gå ind i dem. 

• Forhold dig kritisk til det, du ser på de sociale medier:

For de fleste af os, er de sociale medier en betydelig del af vores hverdag. Det binder os sammen med vores familie og venner, og giver os mulighed for at søge inspiration hos kendte og bekendte. Men når det gælder FOMO er de sociale medier kun med til at øge vores bevidsthed om alt det, vi går glip af. Husk, at vi gerne vil vise de mest interessante og positive aspekter af vores liv på de sociale medier, og ikke dokumenterer de kedelige stunder. Derfor kan det være en god idé ikke at falde i generaliseringsfælden, men derimod minde dig selv om, at dem, du følger på sociale medier, har lagt det ud, de ønsker at du skal se. Det er en redigeret virkelighed, og viser ikke det hele billede af, hvordan deres liv er.

• Søg hjælp og sparring:

Oplever du, at du ikke selv kan komme FOMO til livs, behøver du ikke lade stå til og acceptere, at frygten for at gå glip af noget fylder. Søg i stedet sparring hos dine nærmeste eller hjælp hos en professionel for at få bugt med FOMO.

De allerbedste hilsner og rigtig god sommer,
Lind & Karmark