Stresset - hvornår har du selv et ansvar?

Thomas Milsted: 

Hvis jeg siger stress og personlighed, hvad tænker du så umiddelbart først? 

Trine Lind: 

Så vil jeg vælge at tale ud fra min praksiserfaring som psykolog og altså ud fra mine møder med mange hundreder af personer, der er kommet til mig med en stressproblematik. Jeg tænker, at det langt fra er muligt at lave en direkte forbindelse mellem stress og personlighed. De mennesker jeg møder, som er ramt af stress, er i udgangspunktet dybt forskellige, og jeg kan ikke sige noget grundlæggende fælles om dem som sådan. Stress kan ramme alle – høj og lav, ung og gammel. Alligevel synes jeg, at jeg møder nogle tendenser, og det vil jeg gerne prøve at beskrive her. Men først vil jeg gerne understrege, at jeg langt fra forstår stressproblematikken som et individbundent problem. Det mener jeg er vigtigt i disse tider, hvor der ses en stor ansvarsfralæggelse fra virksomhedernes side og et forsøg på i stedet at plante stressårsagen hos den enkelte medarbejder. 

I arbejdslivet er der i dag klart et øget pres på medarbejdere med henblik på effektivisering fx i form af New public mannagement, og ved at man efterhånden skal redegøre for hver lille ting man gør. Når man tænder sin computer om morgenen, er det jo blevet kutyme, at man bliver mødt af salgstal og salgsgrafer, hvor man ligger sammenlignet med sine kollegaer. Presset bliver presset større, og det tænker jeg er voldsomt problematisk for os mennesker, for vores biologi ikke er gearet til at vedvarende at være under pres. Når jeg møder den stressramte, har jeg altid et skærpet blik for disse ”ydre stressorer”, fordi det er noget af det første der skal arbejdes med. 

Hvad angår det personlighedsmæssige, vil jeg pege på det jeg kalder de ”indre stressorer”. I nogle tilfælde kan der være noget på spil, som gør, at personen har en let øget sårbarhed i forhold til stress og reagerer på de her ydre krav eller ”stressorer”. 

Jeg synes, at jeg som en tendens kan se, at mange stressramte faktisk er rigtigt ordentlige mennesker, som er flittige, ansvarsfulde og pligtopfyldende. De har ofte en høj faglig integritet og lægger en stolthed i det de gør. I min praksis arbejder vi ud fra et kognitivt terapigrundlag, hvor vi har et begreb, som vi kalder ”leveregler”, og det beskriver de strategier eller måder, som vi mennesker er i verden på og navigerer ud fra. 

Mange af vores klienter beskriver leveregler såsom: ”Hvis jeg gør noget, så gør jeg det ordentligt”, ”jeg påtager mig altid det fulde ansvar for ting” og ”jeg hjælper eller træder til, hvis der er behov for det.” Det er dyder, som man måske har fået med fra sine forældres generation, og som jo helt grundlæggende er rigtig fine og gode. I tidligere tider, hvor samfundet ikke kørte af sted i samme høje og hektiske tempo, tænker jeg, at de regler var hensigtsmæssige. Arbejdet blev udført stabilt og godt, og når man kom hjem, kunne man til en hvis grad restituere. 

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, men min pointe er, at regler om pligtopfyldenhed og ansvar passer fint ind, når kravene er afgrænsede, og når de ”ydre stressorer” er rimelige og ikke vedvarende. Men jeg tænker ofte, at de er svære at efterleve i vores travle og hektiske samfund, hvor vores arbejdsliv sjældent er afgrænset, og de ydre krav ofte er voldsomt høje. Så man kan sige, at det ikke er personligheden, der er skyld i at stressen opstår, men at problemet opstår i mødet mellem personens leveregler og nutidens samfund... 

Føler du dig stresset?

Hvis du føler dig stresset og er ramt af tidens tendenser med højt tempo og mange krav så fortvivl ikke. Du vil godt kunne komme dine stressymtomer til livs og lære gode strategier til at passe godt på dig selv og navigere i samfundets krav og tempo. Læs mere om vores stressbehandling på hjemmesiden og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp.

Mange kærlige hilsner
Lind & Karmark