Samtaler med pårørende
Terapi til pårørende
At være pårørende til et menneske med psykiske udfordringer, kan være svært. Man kan være i tvivl om, hvordan man hjælper bedst muligt, og man kan hurtigt føle sig magteløs. Man kan også komme til at påtage sig et for stort ansvar og tro, at man skal løse det for den anden – og det kan man ikke. Eller måske går man i den modsatte grøft og distancerer sig, da man ikke ved, hvad man skal gøre. Som pårørende kan man være en rigtig god støtte og hjælp, for den som går igennem en svær periode i sit liv eller som kæmper med en psykisk sårbarhed. Det er en fin balancegang at være støttende og omsorgsfuld, men uden at tage ansvaret på sine skuldre og føle, at man skal ”fikse det” for den anden.
Lad os hjælpe dig
Hvis én som står dig nært kæmper med psykiske udfordringer, og du er i tvivl om, hvordan du kan hjælpe (og samtidig passe på dig selv), så er du meget velkommen til at kontakte os for en pårørendesamtale. Til en pårørendesamtale vil du få klarhed over dine muligheder for at hjælpe, gode råd til hvad du kan gøre samt mulighed for at "læsse af" i et fortroligt rum, hvor du for en stund ikke skal tage hensyn til den anden men kan fokusere på dig selv. Måske vil din pårørende som er ramt psykisk ikke modtage hjælp, og du er i tvivl om, hvordan I så kommer videre? Alt sammen kan du få hjælp og strategier til hos en af os psykologer, og vi vil meget gerne hjælpe.
Du kan kontakte os ved at ringe til vores tlf. på 5388 1200. Du kan også sende en mail til kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk. Ellers er du også velkommen til at booke hos os online.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Hvis man er pårørende til en med angst eller OCD, kan man risikere at blive del af angstens onde cirkel, hvor man (med bedste intentioner) kommer til at vedligeholde angsten fremfor at afhjælpe den. Når den angstramte oplever høj angst, vil vedkommende ofte være meget overbevisende i ønsket om hjælp, og det vil være tydeligt for dig som pårørende, at den anden lider. Derfor er det også meget forståeligt, at man som pårørende kan blive del af et uhensigtsmæssigt mønster, hvor man tager for mange hensyn til angsten eller OCD’en.
Pårørendesamtale i terapien
Det kan derfor være relevant med en pårørendesamtale, og i mange af vores forløb er pårørende med til én eller flere samtaler. Vi oplever, at det har en rigtig god effekt for begge parter, og vi er meget opmærksomme på, at samtalen opleves behagelig for jer begge. Det kan være en stor hjælp at have psykologen som facilitator, når der fx skal laves aftaler om, hvordan særligt svære situationer med høj angst tackles derhjemme. På den måde kan pårørendesamtalen være med til at reducere antallet af konflikter i hjemmet samtidig med, at det gavner angstbehandlingen.
Som psykologer tager vi ofte initiativ til pårørendesamtaler i vores forløb, men selvfølgelig kun hvis klienten føler sig tryg ved det og kan se pointen med samtalen. Som pårørende er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle generelle spørgsmål til pårørendesamtaler. Vi kan dog ikke besvare spørgsmål om specifikke forløb af hensyn til vores tavshedspligt.
Jeg ønsker psykologhjælp til...
Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere.
Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".
Vi ser frem til at hjælpe!