Depression
Depression - hvordan føles det?
En depression er kendetegnet ved, at du oplever en tyngende nedtrykthed og en håbløshed, som varer ved. Det er langt fra det samme som at være ked af det eller at have en ”dårlig dag”, som vi alle kender til fra tid til anden. En depression er langt mere smertefuld. Hvis du har en depression eller er på vej til at få en, så føler du dig nedtrykt og præget af håbløshed. Du har typisk nogle negative tanker og selvbebrejdelser, som fylder i dit hoved. Det kan være tanker som "jeg dur heller ikke til noget", "alt er håbløst" eller "hvorfor går alt altid galt for mig?". Har du en depression, så mister du evnen til at udfordre og vende de negative tanker, og alt ser pludseligt meget svært og trist ud.
Hvordan opstår depression?
Har du en depressive symptomer, så kan det komme fra en kritisk hændelse. Det kan fx være en skilsmisse, vedvarende belastning på arbejdet eller en fyring. En depression kan også være forbundet med årstiden, hvis du er én af dem, som bliver meget negativt påvirket af vintervejret. Andre igen oplever, at de depressive symptomer viser sig i forbindelse med eksistentielle teamer som at være single, ikke kunne få børn eller at være i tvivl om sit parforhold.
Symptomer på depression
På samme måde som ved en almindelig sygdom, så er der nogle symptomer, du skal være opmærksom på ved en depression. Det kan være, at du kan nikke genkendende til følgende:
- er nedtrykt og trist
- går og grubler rigtig meget
- har svært ved at koncentrere dig
- har svært ved at huske
- sover dårligt - eller sover rigtig meget
- er ramt af skyldfølelse
- har tanker om selvmord
- spiser anderledes, end du plejer
Det er desuden helt almindeligt, at du mister energi og bliver meget træt. Du får måske også en tendens til at græde. Du kan også blive mere rastløs eller miste lysten til de ting, der normalt giver dig glæde. Du bliver ligeglad, og du begynder måske at melde fra til sociale arrangementer, lader være med at besvare telefon eller mails - og indholdet af postkassen har heller ikke længere din interesse. Du isolerer dig og skærer ned på tidligere lystbetonede aktiviteter. Måske tilbringer du rigtig meget tid i sengen.
Hvornår er det en depression?
Har du haft mange af disse symptomer over flere uger, ja måske måneder, så kan det være en rigtig god idé at søge professionel hjælp. Det kan tyde på, at du måske lider af en depression.
Myter om depression
Depression er ligesom andre psykiske lidelser omfattet af myter og misforståelser. Det kan gøre det endnu vanskeligere at have en depression, da mødet med andre mennesker kan være påvirket af disse myter.
I vores hverdagssprog er det fx blevet populært at sige: ”Jeg følte mig deprimeret i lørdags”, eller ”Jeg er helt depri”. Depression er dog ikke en følelse, der kommer og går, men en tilstand som man er i over længere tid. Depression er ikke sorg eller ked-af-det-hed, og når man har en depression, kan man have svært ved at sætte ord på, hvad man præcist føler. Under en depression vil man opleve, at man kan føle sig mere eller mindre trist i løbet af en dag eller uge, men at grundtilstanden er den samme over tid.
En anden myte er, at depression handler om ens indstilling til livet, og at man ”bare skal tage sig sammen”. Når man har en depression, er det ikke ”bare” at ændre på sine tanker eller tage initiativ til at ændre på sit liv. Det kan være svært for mennesker, der ikke selv har haft en depression at sætte sig ind i, hvor hæmmende en depression kan være. Samtidig kan det være svært for en person med en depression selv at forstå eller forklare til andre, hvorfor det er så svært at tænke eller handle anderledes.
Når du kommer til os, vil vi naturligvis tale med dig om din særlige situation, og hvad der har udløst netop din depression. Det er vigtigt, at både du og vi er opmærksomme på, hvad der har udløst din depression, for den viden er vigtig, når vi senere skal forhindre tilbagefald.
I kognitiv behandling af depression vil vi sammen kigge på dine symptomer, tanker og adfærd, så du forstår den negative og selvforstærkende spiral, som du sandsynligvis befinder dig i. Vi giver dig desuden konkrete råd om og træner sammen, hvordan du kan håndtere dine negative tanker, så ikke de overmander dig, og så ikke du bliver så påvirket af dem. Vi vil også have fokus på din adfærd og sikre os, at du passer godt på dig selv - og ikke lader depressionen diktere din hverdag.
Kognitiv terapi er rigtig velegnet til depressionsbehandling, og du får redskaber til både tanker, følelser og adfærd i terapien.
Depression - hvad gør jeg?
Tidligt i behandlingen vil vi have fokus på din adfærd og handlinger og sammen skabe et overblik over dine aktiviteter i løbet af ugen. Du vil få hjemmeopgaver fra gang til gang, og trinvist og i et realistisk tempo, arbejder vi på at bringe gode aktiviteter ind i din hverdag. Det vil være med til at bryde depressionens onde spiral, og du vil opleve bedring både omkring dit humør og dine symptomer.
Depression og tilbagefald
Der kan ske tilbagefald, når det gælder depression, så derfor kigger vi sammen på, hvordan du holder dine fremskridt vedlige, og hvad du skal gøre, hvis du igen kommer ind i den negative spiral.
Du kan læse mere om kognitiv terapi på vores side, hvor vi har samlet relevant viden for dig.
I metakognitiv terapi til depressionsbehandling undersøger vi sammen, om din depression fodres af en tendens til at gruble og ruminere meget over tingene.
Måske har depressionen forstærket den type tænkning hos dig med fokus på en hvorfor-tænkning: "Hvorfor er det sket for mig?", og "hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?"
Hvis du grubler meget over tingene, vil vi benytte os af metoden metakognitiv terapi, som du også kan læse mere om ved at klikke på linket.
Gode resultater med metakognitiv terapi ved depression
Metakognitiv terapi viser netop rigtig gode resultater ved depressionsbehandling, da man ikke ryger ind i endeløse diskussioner med depressionens modløse og pessimistiske tankegang. På en nænsom men meget effektiv måde vil du lære at give de depressive tanker mindre opmærksomhed, og vi vil fortsat have fokus på hensigtsmæssige strategier på adfærdsplan.
Vi har mange års erfaring med behandling af depression ud fra den kognitive og metakognitive metode og skræddersyer forløbet så det passer til dig! Du er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 5388 1200, hvis du vil høre nærmere eller booke en tid.
Har du en svær depression, er der mulighed for hurtigere bedring, hvis vores behandling bliver kombineret med medicin, men det er i så fald noget, du skal tale med din læge om. Vi fortæller dig, hvis vi synes, at det er en god idé at kontakte lægen, men det vil aldrig være et pres fra vores side at kombinere med medicin. Det er helt op til dig.
Gode råd til depression
1. Øv dig i at slippe dine grublerier
Når man føler sig depressiv, er det helt normalt at føle sig fastlåst i en negativ tankestrøm. Vi føler ofte, at vi skal finde svar og forstå, hvorfor vi har det, som vi har det. Så vi begynder at gruble, og give de negative tanker meget energi. Men jo mere du grubler, jo mere vil de negative tanker fylde, og jo mere trist vil du føle dig. Det bliver en ond spiral.
Du finder desværre ikke svar ved at gruble. Tværtimod, så fodrer dine grublerier blot de depressive symptomer. Derfor er det så vigtigt, at du forsøger at skrue ned for tid, du bruger på at gruble. Vi ved godt, at det er nemmere sagt end gjort. Men lad os prøve at forklare lidt nærmere.
Du skal øve dig i at acceptere, at tankerne er der - uden at reagere på dem. Hvad vil det så sige? Prøv at tænke på det som at lade en radio spille i baggrunden. Du behøver ikke skrue op eller prøve at slukke den. Lad den i stedet være baggrundsstøj, og ret fokus ud på det du har gang i. Du kan ikke vælge, hvilke tanker du får, men du kan vælge hvilke tanker du giver opmærksomhed. Og husk, at du skal minde dig selv om det mange gange i løbet af en dag - måske i løbet af en time. Det er helt normalt. Ikke zoom ind på "radioen" - lad den spille - og fokus tilbage på din virkelighed omkring dig.
Og måske skal du have en reminder til at huske dette råd. Fx en notifikation på din tlf. eller en post-it, som sidder et sted, hvor du ser den dagligt. For depressive tanker er drilske. Du vil ofte få en følelse af "...det er jo ikke tanker, det er min virkelighed". Men du må ikke lade dig narre. Det er tanker, som hvis du giver meget opmærksomhed igen og igen - så fastholder det i høj grad de depressive symptomer.
2: Udskyd dine grublerier til afsat "grubletid"
Hvis du oplever at grublerier fylder meget, så kan det hjælpe at udskyde dine grublerier til et kort afsat tidsrum (fx 10 minutter fra 17:00-17:10). Når du bliver ramt af negative tanker, kan du øve at lade tankerne være, og udskyde at dykke ned i dine grublerier til senere (fx ved at minde dig selv om: ’dem tager jeg op kl. 17’). Når du når til din grubletid, kan du tillade dig selv at give tankerne opmærksomhed, hvis det du stadigvæk har behov for det. Når tiden er gået, stopper du bevidst, fortsætter din dag, og udskyder resterende grublerier til grubletid næste dag. Nogle dage vil du være optaget af noget andet kl. 17 - eller så føles det ikke længere så vigtigt, som fx samme formiddag. Og så er det helt fint at lade grubleri-tiden være, at springe den over. Over tid vil du opdage, at du ikke behøver at give alle dine tanker energi. De kan være der uden, at du behøver at dykke ned i dem.
3. Drop monitorering af humør, energi, og overskud
Når depression fylder, kan vi falde i fælden med konstant at tjekke ind med os selv: "Hvordan har jeg det i dag?" eller "Er jeg i bedre humør? Men denne monitorering har den modsatte effekt – den hiver dig ind i et indre fokus og gør dig mere opmærksom på, hvor svært alting føles.
Det er vigtigt at huske, at det er helt normalt at have dårlige dage, mangle energi eller føle sig trist fra tid til anden. Det oplever vi alle, og det er en naturlig del af det at være menneske. Men når vi bruger meget tid på at overvåge og vurdere, hvordan vi har det, så kommer vi til at fodre de negative følelser, og det får den modsatte effekt.
Derfor er det vigtigt, at du øver IKKE at monitorere på dit humør, din energi eller dit overskud, men i stedet lader det være i baggrunden. Bare giver det lov at være – og i stedet retter dit fokus ud. Når du lader humøret være i baggrunden og fokuserer på dine omgivelser, skaber du de bedste forudsætninger for, at humør og energi kan regulere sig selv, og ændre sig helt naturligt.
4. Undgå ikke, men udfordre dig selv og fasthold dit aktivitetsniveau
Når depression fylder, kan det være fristende at undgå opgaver eller trække sig fra sociale aktiviteter, fordi de føles helt uoverskuelige. Men jo mere du undgår, isolerer dig selv og skærer ned på aktiviteter, jo mere forstærker det følelsen af modløshed. Og jo mere trist og fastlåst vil du føle dig.
Det er derfor rigtig vigtigt at fastholde dit aktivitetsniveau – og øge det, hvis du har skåret ned pga. humøret. Vi ved godt, at det er rigtig svært, da lyst og energi ikke er der. Men heldigvis har vi kontrol over vores adfærd.
Tænk på at du allerede gør rigtig mange ting i hverdagen, selvom du måske ikke føler for det (fx børster tænder eller tager opvasken). Det er sjældent, at vi mærker stor motivation eller energi omkring det. Men vi gør det alligevel.
På samme måde kan du øve dig i at udfordre dig selv ved at gøre små ting, du ikke føler for lige nu. Det kan være at gå en tur, lave mad eller fastholde den aftale, som du havde med en ven. Når du udfordrer dig selv, og gør ting på trods af manglende motivation og energi, vil du også langsomt og naturligt få mere energi og overskud tilbage.
5. Træn at ret din opmærksomhed udad – væk fra det indre fokus
Depression kan meget nemt få os til at vende fokus indad og konstant analysere på vores tanker og følelser. Det virker desværre negativt forstærkende på det depressive. Prøv i stedet at flytte fokus udad. Læg mærke til hvilke farver der er omkring dig, hvilke lyde der er, hvad der sker i dine omgivelser. Ved at rette opmærksomheden mod det, der sker omkring dig, hjælper du dit sind til at slippe de negative tankespiraler, som fastholder dig i et negativt indre fokus.
6. Konfronter evt. eksistentielle livstemaer
Hvis der forud for de depressive symptomer har været temaer i dit liv, som har fyldt hos dig, så er det relevant at kigge på. Ovenstående råd er helt centrale for at de depressive symptomer ikke skal fylde fortsat, men når det stille og roligt begynder at fylde mindre, så skal du tage fat på emner i dit liv, som er svære. Dette råd er kun til dig, som kan nikke genkendende hertil.
Det kan være eksistentielle emner. Fx at du føler dig ensom, og at frygt for at blive såret helt har holdt dig fra et kærlighedsliv. At livet ikke blev som du havde forventet omkring job, familie eller andet – og det fylder pludselig meget hos dig. Måske pga. en rund fødselsdag eller et nyt årti i dit liv. At du har mistet en meget nær og ikke kan slippe tabet. Så at sorgen er blevet til depressive symptomer. Måske er du blevet fyret og har svært ved at komme videre. Eller er blevet skilt og har svært ved at lande i det.
Når depressionen letter, kan det være lettere at arbejde med eksistentielle emner. Det kan være at anerkende følelser som ensomhed, tage en åben dialog om relationer, kaste dig ud i at date, tage initiativ til nye fællesskaber, stille spørgsmålstegn ved dine livsvalg – eller noget helt sjette. Ved at konfrontere de eksistentielle temaer kan du styrke din livskvalitet yderligere og skabe bedre forudsætninger for en mere meningsfuld tilstedeværelse.
Der er intet godt at sige om at have en depression. Du fortjener så meget bedre - og der er håb forude. Vi vil meget gerne hjælpe dig. Tag gerne kontakt til os.
Gode råd til pårørende
Som pårørende ønsker man det bedste for de mennesker, som står ens hjerte nær. Samtidig kan man være påvirket af de myter og misforståelser, der florerer om depression, og have vanskeligt ved at sætte sig ind i, hvordan det er at have en depression. Her er nogle gode råd til, hvad du kan gøre som pårørende til én med depression:
- Sæt dig ind i, hvad det vil sige at have en depression. Jo mere du ved om depression, jo bedre kan du støtte din pårørende med depression. Søg gerne viden ved at læse om depression, tal med din pårørende om, hvordan han/hun har det og vis interesse i at deltage i samtaler med behandlere.
- Hold igen med de gode råd. Når man ser på andres liv udefra, er det helt naturligt, at man får nogle idéer til, hvad de kan gøre anderledes. Hos et menneske med depression vil det være svært at omsætte de gode råd til praksis, og det kan opleves som en bagatellisering at få at vide, at ”du vil have godt af at gå en tur hver dag”, eller ”da jeg havde en svær periode, hjalp det mig at ses med gode venner”. I stedet kan du hjælpe personen med depression til at søge behandling, for eksempel hos egen læge eller en psykolog, og støtte op om den hjælp, som han/hun modtager.
- Lad tvivlen komme din pårørende til gode. Når man ikke selv har haft en depression, kan det være vanskeligt at forstå de tanker og handlemønstre, der optræder hos en person med depression. Mind dig selv om, at depression ikke handler om at være doven eller om bevidst at se verden gennem et negativt lys. Når man har en depression, har man ikke noget ønske om at forblive i den depressive tilstand, men man kan have mistet troen på, at man kan få det bedre. Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre eller sige, så hold dig ikke tilbage med at spørge.
- Hjælp med at søge behandling. Når man er deprimeret, så har man ofte ikke særlig meget overskud. Så gerne hjælp din pårørende med at finde god kvalificeret hjælp. Det er også at hjælpe med at booke første session. Derfra skal psykologen nok tage over.
FÅ HJÆLP TIL BEHANDLING AF DEPRESSION
Endelig kontakt os, hvis du ønsker behandling af din depression. Der er rigtig god hjælp at hente, og vi har mange års erfaring i terapi til depression.
Du kan skrive til os på kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller ringe til os på 5388 1200. Du kan også under online-booking (højre øvre hjørne) booke en tid online.
Du kan læse mere om os psykologer, hvis du gerne vil skrive til én af os specifikt. Ellers skriver du bare til vores mail eller ringer til hovednummeret, og så skal vi nok hjælpe dig med bedste match af psykolog.
Flere behandlingsområder
Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.
Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.