Body Dysmorphic Disorder (også kaldet dysmorfofobi)
Body Dysmorphic Disorder (BDD) er ikke noget du bare skal acceptere. Det er noget, du skal have hjælp til - og vi vil meget gerne hjælpe.
Hvad betyder Body Dysmorphic Disorder (BDD)?
Body Dysmorphic Disorder er en yderst pinefuld lidelse, som er karakteriseret ved en ekstrem optagethed af ens udseende. På dansk kaldes lidelsen også dysmorfofobi, og den er tidligere blevet beskrevet som "indbildt grimhed".
BDD er faktisk ikke så sjælden, som mange tror. Det vurderes, at omkring 1-3 % af befolkningen har BDD, hvilket betyder, at rigtig mange mennesker lever med lidelsen. Alligevel er BDD ikke særlig kendt, og mange ved ikke, at den intense optagethed af udseendet kan være udtryk for en behandlingskrævende lidelse. Det vil vi gerne være med til at skabe mere viden om.
Det er heller ikke altid personen selv, der først søger hjælp. Ofte er det pårørende, der bliver bekymrede og kan se, at optagetheden af udseendet efterhånden er kommet til at fylde så meget, at den begrænser personens liv. Måske trækker man sig fra sociale sammenhænge, bruger meget lang tid på at tjekke sit udseende eller forsøger igen og igen at få bekræftelse på, at man ser normal ud. For den, der har BDD, kan det imidlertid være svært selv at se, hvor meget lidelsen har taget over.
Når udseendet kommer til at fylde for meget
Ved BDD bliver man meget optaget af bestemte træk eller forhold ved sit ansigt eller sin krop. Det kan være noget, der næsten ikke er synligt for andre, eller noget, der faktisk er en fysisk forskel. Det kan for eksempel være en oplevelse af, at næsen er for stor, huden er ujævn, håret er for tyndt, eller at ansigtet er asymmetrisk.
Det særlige ved BDD er, at det, man oplever som en fejl eller mangel, kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget. Tankerne og bekymringerne om udseendet kan være svære at slippe, og man kan komme til at bruge meget tid på at undersøge, vurdere, sammenligne eller forsøge at skjule det, man er utilfreds med.
Vi skriver oplevede fejl eller mangler, fordi andre mennesker ofte ikke ser det samme problem eller ikke forstår, hvorfor det fylder så meget. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der slet ikke er noget fysisk at se. Det afgørende er, hvor meget opmærksomhed og betydning det får, og hvor meget det kommer til at styre ens tanker og adfærd.
Fokuspunkter i BDD
Det kan være mange forskellige ting, der bliver omdrejningspunktet for BDD. Hos nogle er det næsen, huden eller håret, mens det hos andre kan være næsten enhver anden del af ansigtet eller kroppen.
Det kan for eksempel handle om størrelse, form, proportioner eller symmetri. Det kan også være hudens farve, glød eller struktur, hårets tykkelse eller noget helt andet ved ens udseende. For nogle er det det samme område eller tema, der fylder gennem lang tid, mens fokus hos andre kan ændre sig over tid.
Symptomer på BDD
Ved BDD kommer tanker og bekymringer om udseendet til at fylde uforholdsmæssigt meget. Tankerne kan fylde mange timer om dagen og være svære at slippe igen. Det er ofte forbundet med følelser som ubehag, skam og angst, særligt når opmærksomheden bliver rettet mod den del af ansigtet eller kroppen, man er utilfreds med.
Når man har BDD, vil der ofte også være forskellige former for tjek, undgåelse og forsøg på at få kontrol eller sikkerhed. Det kan for eksempel være, at man:
- bruger meget tid foran spejlet – eller helt undgår at se sig selv.
- forsøger at dække det, man oplever som en ”fejl”, med fx makeup, kasket eller bestemt tøj.
- er meget opmærksom på belysning, vinkler og afstand til andre for at undgå at se ”forkert” ud.
- tager mange billeder eller undersøger sit udseende igen og igen.
- sammenligner sit udseende med andres eller spørger andre, hvordan man ser ud.
- gentagne gange søger vurderinger eller bekræftelse hos fx hudlæge, frisør, kosmetolog eller andre fagpersoner om det, man er bekymret for ved sit udseende.
- bruger meget tid på at undersøge behandlinger eller overveje, hvordan man kan ændre det, man er utilfreds med, fx gennem kosmetiske behandlinger, plastikkirurgi eller hårtransplantation.
- undgår sociale situationer, hvor man føler sig udsat eller er tæt på andre.
Hvad er problemet med BDD?
Mennesker med BDD er ofte meget forpinte af følelser af angst og skam og kan derfor have svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Kan du nikke genkendende til det? Af den grund kan man blive meget isoleret af Body Dysmorphic Disorder, hvilket ofte er med til at forstærke antagelsen om, at der er noget galt med én. Tiden alene giver desværre mere tid og plads til at fokusere på de oplevede "defekter" ved ansigtet eller kroppen og på de tjek og den sikkerhedsadfærd, der ofte er forbundet med dem.
BDD varierer i sværhedsgrad, men lidelsen kan være enormt indskrænkende og pinefuld. Hvis BDD forbliver ubehandlet, kan det derfor ende med at have store konsekvenser for din livskvalitet. Lige fra at droppe ud af skolen, ikke kunne varetage et arbejde, ikke ses med venner eller aldrig få en kæreste. Eller at være ulykkelig på grund af en masse negativ energi og selvkritik.
Første skridt er at erkende, om du har et problem. Kan du nikke genkendende til det billede, som er blevet beskrevet i ovenstående? Bruger du også mange timer dagligt på at bekymre dig om dit udseende, og tager du en masse forholdsregler i forhold til din adfærd pga. dit udseende? Hvis dit svar er ja, så er det rigtig godt, at du nu er ved at undersøge, hvordan du kan få hjælp.
BDD - der er hjælp at hente
Den gode nyhed er, at du med den rette behandling heldigvis kan få det bedre. Så fortvivl ikke. Den behandling som har dokumenteret effekt er kognitiv terapi eller metakognitiv behandling og medicinsk behandling med SSRI. Om medicin er nødvendigt for dig, vil tiden vise, når først du er startet i terapi. Nogle slipper helt af med lidelsen mens andre får en mærkbar reduktion i sværhedsgrad.
Det som der er fokus på i den kognitive behandling af BDD er de faktorer, som vedligeholder lidelsen. Det er altså de strategier, som du benytter dig af på nuværende tidspunkt, som vi kommer til at zoome ind på i terapien. Hvilke tanker du har omkring dit udseende, og hvor meget opmærksomhed du giver dem? Hvilke følelser du får i forbindelse med tankerne om dit udseende? Og hvilken adfærd du har koblet på for at håndtere din BDD? Når først vi har fået kortlagt dine strategier i terapien, så går vi i gang med at erstatte dem med nogle mere hensigtsmæssige strategier.
BDD og grad af indsigt
Hos nogle personer ramt med BDD er indsigten i forhold til deres forvrængende tanker omkring udseendet ikke så stor. Det varierer altså. Nogle BDD-ramte har god indsigt i, at det er overdrevne bekymringer, mens andre har meget lille indsigt og er overbevist om, at bekymringerne er sande. Hvis sidstnævnte gør sig gældende, vil du højest sandsynligt ikke have stor effekt af de kognitive strategier, hvor vi udfordrer dine bekymringer på indholdsplan. Her vil det give bedre mening at arbejde ud fra en metakognitiv tilgang, hvor fokus er at give dine bekymringer mindre opmærksomhed. Det har vi gode erfaringer med i vores klinik i forhold til BDD.
Det kan give rigtig god mening at arbejde metakognitivt med en problemstilling som BDD.
Et grundelement i lidelsen er en overoptagethed af dele af kroppen, som blandt andet kommer til udtryk gennem bekymring, monitorering og en generel beskæftigelse med det, man er utilfreds med. Kort sagt har man udviklet en lang række strategier, som er med til at vedligeholde lidelsen. I et metakognitivt forløb vil vi sammen med dig kortlægge disse strategier og støtte dig i at skrue ned for dem.
Respons på kropslig utilfredshed
Du vil få hjælp til at spotte de "trigger-tanker", som inviterer dig til at reagere på din kropslige utilfredshed. Det kan fx være en tanke om, at noget ved dit udseende ser forkert ud, som straks sætter gang i tjek, bekymringer, sammenligninger eller behovet for at få bekræftelse fra andre.
Når du bruger meget tid og energi på at respondere på tankerne og undersøge, om der virkelig er noget galt, kommer du samtidig til at holde opmærksomheden fast på det, du er utilfreds med. Jo mere du responderer på tankerne og beskæftiger dig med dem, jo mere kan de komme til at fylde og påvirke dig.
FAQ om BDD
Ofte stillede spørgsmål om BDD
1. Hvad er forskellen på BDD og almindelig utilfredshed med sit udseende?
Det er helt almindeligt at være utilfreds med enkelte dele af sit udseende. Ved BDD fylder bekymringerne imidlertid så meget, at de tager rigtig meget tid og energi. Det påvirker ens hverdag, sociale liv eller livskvalitet i meget negativ retning. Man kan bruge mange timer på at tænke over sit udseende, undersøge det, sammenligne sig med andre eller forsøge at skjule det, man oplever som en fejl.
2. Kan man have BDD, selvom der faktisk er noget ved ens udseende?
Ja. BDD handler ikke nødvendigvis om, at den kropsdel eller det træk, man er utilfreds med, slet ikke findes. Det kan fx være akne, hårfarve der er ramt forkert hos frisøren eller lignende. Så man kan godt have et reelt træk ved sit udseende, som man ikke bryder sig om. Det afgørende er blandt andet, hvor meget opmærksomhed og mental energi der bliver brugt på det, og hvor meget det påvirker ens liv. Ved BDD bliver det i overdreven grad. Man kommer ofte til at overvåge, tjekke, sammenligne eller forsøge at ændre det, man er utilfreds med, i en grad der i høj grad fastholder problemet.
3. Hvor meget skal man tænke på sit udseende, før det er BDD?
Der findes ikke et bestemt antal timer, der afgør, om man har BDD. Det handler blandt andet om, hvor svært det er at slippe tankerne om udseendet, og om du bruger meget tid på for eksempel at tjekke dig selv i spejlet, tage billeder, sammenligne dig med andre, spørge andre til råds eller forsøge at skjule det, du er utilfreds med. Det kan også være, at du undgår bestemte situationer på grund af bekymringer om dit udseende. Omfanget af disse ting og ikke mindst, hvor meget de påvirker dit liv, er med til at sige noget om sværhedsgraden af din BDD.
4. Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke på det?
Jo mere man forsøger at få styr på, undersøge eller diskutere med tankerne om sit udseende, jo mere kan de komme til at fylde. Det kan for eksempel være gennem spejltjek, sammenligninger, forsikringer fra andre eller forsøg på at tænke sig frem til, om man virkelig ser så "forkert" ud. På den måde kan man komme til at holde opmærksomheden fast på det, man helst vil kunne slippe.
5. Hvorfor hjælper det kun kortvarigt at kigge i spejlet, tage billeder eller spørge andre?
Det kan give en kortvarig følelse af lettelse, når du tjekker dit udseende eller får andre til at berolige dig. Men lettelsen varer ofte kun kort, og snart opstår behovet for at tjekke igen. På den måde kommer tjek og forsikringer i høj grad til at fastholde problemet i stedet for at løse det.
6. Kan plastikkirurgi eller kosmetiske behandlinger løse BDD?
For nogle kan det være fristende at forsøge at løse problemet ved at ændre den kropsdel, man er utilfreds med. Men hvis problemet primært ligger i den måde, man forholder sig til sit udseende på, vil en kosmetisk behandling ikke løse problemet. Bekymringen kan i stedet flytte sig til en anden del af udseendet eller fortsætte trods en behandling. Undersøgelser viser, at BDD ofte bliver værre jo mere det forsøges at blive løst i den virkelige verden med fx kirurgi.
7. Kan man have BDD uden at være forfængelig?
Ja. BDD handler ikke om at være forfængelig eller meget optaget af at se godt ud. Mange med BDD er tværtimod dybt plaget af deres udseende og ville ønske, at de kunne lade være med at tænke på det. Det kan være præget af skam, selvkritik, angst og et stærkt ønske om at kunne slippe for fokus på udseendet.
8. Hvordan behandles BDD?
BDD kan behandles, og behandlingen handler blandt andet om at ændre de mønstre, der fastholder optagetheden af udseendet. Det kan være forskellige former for tjek, sammenligninger, undgåelse og forsøg på at opnå sikkerhed for, at man ser normal ud. Målet er ikke at overbevise dig om, at du ser godt ud, men at hjælpe dig til ikke længere at være så optaget af, hvordan du ser ud.
Ligesom ved andre tvangsprægede angstlidelser, fx OCD, kan medicinsk behandling med SSRI i nogle tilfælde indgå i behandlingen af BDD i kombination med den målrettede terapi (medicin taler man med egen læge om).
Ved BDD bliver man i høj grad "drillet" af fejlsignaler, hvor ens tanker om udseendet og trangen til at tjekke eller finde sikkerhed føles meget vigtige. I behandlingen arbejder man med at ændre den måde, man reagerer på disse signaler.
Gode råd til pårørende til BDD
Det kan være svært at være pårørende til en person med BDD. Måske kan du tydeligt se, at din partner, dit barn eller en anden, du holder af, bruger rigtig meget tid og energi på sit udseende, og måske kan du samtidig have svært ved at forstå, hvorfor det fylder så meget.
Det kan være fristende igen og igen at forsikre personen om, at han eller hun ser helt normal ud. Man kan også komme til at diskutere, om næsen nu virkelig er skæv, om huden ser uren ud, eller om håret faktisk er blevet tyndere. Men selvom det kan give en kortvarig lettelse, bliver det let en del af den samme søgen efter sikkerhed, som er med til at holde BDD'en i gang. Det kan blive en skrue uden ende: Jo mere man undersøger og diskuterer, jo mere kommer der nye spørgsmål, der skal findes svar på.
Det betyder ikke, at du skal ignorere personens bekymringer eller afvise det, han eller hun oplever. Du kan godt anerkende, at det er svært og meget pinefuldt, uden at gå ind i en diskussion om, hvordan personen ser ud.
Det kan for eksempel være mere hjælpsomt at sige:
"Jeg kan godt høre, at det her fylder rigtig meget for dig, og jeg kan se, hvor meget det plager dig. Jeg tror ikke, vi hjælper dig ved igen at diskutere, hvordan din næse/hud/hår ser ud. Jeg tror, du har brug for hjælp til ikke at blive så påvirket af de tanker."
Ved BDD kan man sige, at hjernen bliver ved med at sende fejlsignaler om ens udseende. Det kan føles meget vigtigt at reagere på signalerne, undersøge dem og finde ud af, om de er sande. Men jo mere man reagerer på dem, desto mere kan de komme til at fylde.
Som pårørende kan du derfor hjælpe ved at støtte personen i at søge professionel hjælp frem for at forsøge at løse problemet gennem flere samtaler, tjek eller forsikringer. Det vigtigste er ikke at finde det perfekte svar på, hvordan personen ser ud, men at hjælpe personen til at få et liv, hvor udseendet ikke længere fylder så meget.
Hvis du er pårørende til en person med BDD, er du også meget velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe med at vurdere, om BDD kan være en del af problematikken, og hvordan du bedst kan støtte den, du holder af.
Lad os hjælpe dig med din BDD
Hos Lind & Karmark har vi mange års erfaring med at behandle Body Dysmorphic Disorder. Din psykolog vil støtte og motivere dig og hjælpe dig med at arbejde med de strategier, der er med til at fastholde din BDD. Sammen vil I stille og roligt arbejde på, at BDD'en får en mindre central plads i dit liv, så du kan bruge din tid og energi på andre mere meningsfulde og givende ting.
Hvis du gerne vil i gang med behandlingen, så kontakt os for en tid. Vi sørger for at finde det bedste match til dig i forhold til psykolog, og vi bestræber os på ingen eller kort ventetid. Du kan ringe på tlf. 5388 1200, skrive til kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller booke en tid online.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Flere behandlingsområder
Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.
Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.
