Generaliseret angst (GAD)

Undersøgelser har vist, at metakognitiv terapi er den mest hjælpsomme terapiform, når det gælder GAD. Der er virkelig et godt match mellem den angstproblematik og metode. 

Generaliseret angst (GAD), triggertanker og bekymring

I behandlingen med metakognitiv terapi vil vi se på, hvilke trigger-tanker, som ringer dig op og sammen kortlægge, hvilken respons, du har for vane at ty til. Lader du tankerne ringe ud? Eller har du snarere for vane at besvare tankerne med lange indre bekymringer og dialoger?

Med bekymring som mental respons, kommer du til at give dine tanker "vigtighedsværdi" og de vil som konsekvens ringe hyppigere, blive mere påtrængende og din angst fastholdes og forstærkes.

Alt det skal vi have vendt på hovedet i terapien.

Tanker er bare tanker

Du lærer at identificere triggertanker og med metoden detached mindfulness øver vi i højere grad at lade tanker "være" (eller "ringe") (fremfor at stå til rådighed overfor dem og besvare dem hele tiden).

Fremfor at være til stede i din fremtid, lærer vi dig at komme til stede i din nutid og i højere grad acceptere tanker som tanker - uden at handle på dem.  

Adfærd som vedligeholder angst

På det adfærdsterapeutiske plan vil vi sammen identificere den del af dine handlinger, som er med til at vedligeholde dine bekymringer og holde angsten i hævd.

Derefter lægges en plan for, hvordan du gradvist kan ændre din adfærd. I takt med, at du lægger dine nytteløse forberedelser på hylden, er det relevant, at du opnår en vished om, at du godt kan mestre udfordringer, hvis de skulle opstå.

Hjemmeopgaver vil være en fast del af den metakognitive terapi, hvor du løbende skal øve dine redskaber og nye færdigheder til håndtering af den generaliserede angst. 

Flere behandlingsmuligheder

Vi brænder for arbejdet med generaliseret angst (GAD) og sidder klar til at hjælpe dig, hvis du kæmper med denne type af angst.

Tryk videre, hvis du vil læse mere om metakognitiv terapi. Du er også hjertelig velkommen til at kontakte os her, så finder vi en tid til dig hurtigt.

Udover individuel terapi, er det også muligt for dig at få bugt med din generaliseret angst (GAD) igennem i metakognitivt gruppeforløb. Det er meget populært og effektivt. Her finder du mere viden og metakognitiv gruppeterapi.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv metode til at behandle generaliseret angst (GAD). I et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb arbejder vi dels med dine tanker og dels med din adfærd for at hjælpe dig med at bryde ud af GAD’ens onde cirkel.

Når man lider af generaliseret angst, så er man i høj grad plaget af overdrevne og forstyrrende katastrofetanker om alle de ting, der kan gå galt. En vigtig del af behandlingen af GAD går derfor ud på at lære at forholde sig mere nuanceret og realistisk til sine katastrofetanker. Igennem terapien identificerer vi de tanker, temaer og situationer, der typisk trigger din ”bekymrings-spiral” og arbejder herefter sammen på at nuancere tankerne og se dem i et mere realistisk lys. Dette kaldes for omstrukturering.

Det andet led i behandlingen drejer sig om din adfærd. Som oftest foregår en væsentlig del af en GAD-lidelse nemlig på adfærdsplan – med at søge forsikring, med overdreven tjekken eller planlægning, eller med at undgå forskellige ting. I et GAD-forløb starter vi derfor med at danne os et overblik over dine uhensigtsmæssige adfærdsstrategier og lægger derefter en plan for, hvordan du – langsomt, men sikkert – kan implementere nye, mere hensigtsmæssige strategier, til når angsten melder sig.

For mange føles det skræmmende at skulle ændre på sine vaner (og måske endda kaste sig ud ting, som angsten indtil nu har fået en til at holde sig fra), men det er så godt givet ud. Det er nemlig ved at skrue på adfærd, at man får den allerbedste terapeutiske effekt. Derfor er hjemmeopgaver også en helt afgørende del af et KAT-behandlingsforløb. Hjemmeopgaverne planlægges fra gang til gang – og naturligvis i et tempo, så du kan følge med.

Senere i forløbet vil vi måske – hvis det er relevant – kigge på nogle af de erfaringer, du har med dig fra tidligere. Vi undersøger de kerneantagelser, du har om dig selv og verden, samt de ”regler”, som du lader dig guide af i tilværelsen (såkaldte leveregler). Mange oplever, at denne del af terapien kan give et meningsfuldt perspektiv til ens angstlidelse og måske også nogle af de andre udfordringer, man går og tumler med i hverdagen.

Med målrettet kognitiv adfærdsterapeutisk terapi kan GAD behandles – og din psykolog er med dig og støtter dig hele vejen.

Hvis du vil læse mere om kognitiv terapi, så tryk gerne her. 

Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst er en lidelse der er karakteriseret ved, at man bekymrer sig om det meste. Den kaldes ofte også bare GAD - som er en engelsk forkortelse for General Anxiety Disorder. Angsten er derfor ikke afgrænset, som den f.eks. er ved fobier, men kan omhandle stort set alt. Dog handler bekymringerne ofte om en selv eller ens nærmeste. Bekymringerne kan også handle om verdenssituationen f.eks. krig, klimakrise eller hungersnød. I bund og grund er det kun fantasien der sætter grænser ved generaliseret angst. Ved generaliseret angst oplever man tankemylder og katastrofetanker. Hertil kommer også fysiske symptomer så som anspændthed, svimmelhed, uro, ubehag i maven, mundtørhed, svedeture og rastløshed. Søvnløshed er også et typisk symptom på generaliseret angst, da tanker og bekymringer kan ende med at holde en vågen. 

Kan generaliseret angst helbredes?

Generaliseret angst kan godt helbredes, men det er en sejlivet lidelse, som har det med at blive kronisk, hvis der ikke bliver taget hånd om den.  Herudover så handler behandlingen af generaliseret angst ikke om at fjerne triggertankerne (bekymringerne) – vi kan desværre ikke bare fjerne tanker – men om at lære at reagere hensigtsmæssigt på de triggertanker der nu engang måtte komme. 

Hvad kan man selv gøre ved generaliseret angst?

Forsøg at huske dig selv på, at tanker bare er tanker. Bare fordi du forestiller dig en katastrofe, er det ikke ensbetydende med, at det vil ske i virkeligheden. Forsøg herudover at skrue ned for både undgåelsesadfærd og for forsikringssøgende adfærd. Jo mere du dyrker og handler på katastrofetankerne, jo værre bliver angsten. 

Hvordan føles kronisk angst?

Ved kronisk angst vil man føle en vedvarende uro og ængstelse der i perioder vil kunne være lidt i dvale og i andre perioder blusse ekstra meget op. Man vil have tankemylder, bekymringer og katastrofetanker jævnligt og man vil ofte udføre både undgåelsesadfærd og forsikringssøgende adfærd.