Pårørende til en OCD ramt?

Hvad er OCD?

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder (på dansk: obsessiv-kompulsiv tilstand) og er en angstlidelse, hvor kendetegnet er gentagne tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner). OCD starter ofte i barndommen og symptomerne kan vise sig på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. 

Typiske tvangstanker kan f.eks. omhandler frygt for: smittefare, at være seksuelt afvigende, ulykker eller at have lyst til at skade andre. Herudover kan man også være optaget af orden og symmetri, at gøre noget forkert eller at være moralsk forkastelig. Typiske tvangshandlinger kan f.eks. omhandle overdreven håndvask eller personlig hygiejne, tjekkeritualer, at ting skal ”føles rigtigt”, orden samt undgåelse af ting, situationer, eller personer (alt efter hvad OCD tankerne går på). Disse er blot eksempler på tvangstanker og tvangshandlinger, og der er mange flere, som du kan finde under vores fane omhandlende OCD. 

Hvorfor opstår OCD?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor OCD opstår. Ofte er årsagen kompleks og kan have rødder i både genetiske, neurobiologiske og neuropsykologiske faktorer. Herudover kan forskellige former for belastninger og stress også være udløsende for lidelsen. Vi møder i klinikken ofte forældre, som er nervøse for, om de selv har været med til at fremme OCD’en hos deres barn, men det korte svar på denne antagelse er, at det sjældent hænger sådan sammen. Herudover kan nogen også være bange for at få børn, da de frygter, at deres børn også vil komme til at lide af OCD, grundet den genetiske faktor. Dog er sandsynligheden for dette ikke specielt stor, og får man et barn med OCD, vil man lettere kunne genkende symptomerne, da man kender sygdommen fra sig selv og herved hurtigt få hjælp. 

Hvordan behandler man OCD bedst muligt? 

Hvis OCD’en ikke behandles, vil den for de fleste optræde som en kronisk tilstand. Behandles OCD’en vil de fleste opleve en reducering eller fjernelse af tvangssymptomerne. Der findes to former for behandling, som forskningsmæssigt er dokumenteret som effektive. Den ene er kognitiv terapi (både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi), hvor der arbejdes med at udfordre de tanker og den adfærd der ligger til grund for OCD-lidelsen. Her anvendes eksponering, som en stor og aktiv del af terapien. Den anden behandling er medicinsk behandling med det som kaldes for SSRI præparater. SSRI er et antidepressivt middel, som også er virksomt mod OCD. 
Der findes mange behandlingstilbud til folk med OCD, men det er vigtigt, at der vælges et forløb, med dokumenteret virkning, da f.eks. samtaler om barndom eller bagvedliggende faktorer, sjældent har en behandlende effekt for OCD. 

Hvad skal man undgå at gøre som pårørende til en OCD-ramt?

Det er vigtigt, at man som pårørende støtter den OCD-ramte i at få det bedre, men at man undgår at være med til, at vedligeholde OCD’en. Som pårørende kan man nemt blive spundet ind i OCD’ens mekanismer, fordi det føles intuitivt rigtigt at hjælpe den OCD-ramte i de svære situationer de står i, men føjer man som pårørende OCD’en, er man med til at opretholde den. 

Her kommer der nogen eksempler på, hvordan pårørende kan komme til at tilpasse deres adfærd efter OCD’en:

• Give bekræftelse/forsikring/beroligelse
• Deltage i tvangshandlinger
• Ændre rutiner og planer
• Vente på den OCD-ramte imens tvangstanker- eller handlinger udføres
• Gøre ting der gør det muligt for den OCD-ramte at udføre sine tvangshandlinger
• Finde sig i særlige tilstande i hjemmet grundet OCD’en
• Skære ned på fritidsaktiviteter eller socialt samvær
• Udsætte familieforpligtelser
• Afholde sig fra at sige eller gøre noget, som kan udløse OCD’en 

Gode råd til pårørende til OCD

Der er mange ting man kan gøre som pårørende: 

·      Man kan som pårørende aktivt støtte den OCD-ramte og danne fælles front mod OCD-en. Husk at det er OCD’en og ikke den OCD-ramte der er noget galt med. 

·      Forsøg at have fokus på, at selvom OCD’en kan være svær at forstå, så er den OCD-ramte ikke selv herre over OCD’en og vil gerne være fri af den. Forsøg derfor ikke at skælde den OCD-ramte ud for hans/hendes symptomer. Kritik og fjendtlighed fra pårørende er nemlig forbundet med et dårligere behandlingsudfald for den OCD-ramte. 

·      Man skal som pårørende ikke være behandler, men forblive omsorgsfuld og støttende mor, far, søskende, kæreste eller anden pårørende som man var, inden OCD’en ramte. Støt herimod den OCD-ramte i at søge professionel behandling og lad den OCD-ramte vide, at der findes effektive behandlingsmetoder, og at behandlingen altid vil blive tilrettelagt i samarbejde mellem behandler og den OCD-ramte. 

·      Aftal med den OCD-ramte (når personen ikke er oppe i det røde felt OCD-mæssigt), hvad du som pårørende kan gøre, når den OCD-ramte oplever tvangssymptomer. Det kan for mange være rart at have en plan og aftale, allerede inden situationen slår ind.  

·      Tving ikke den OCD-ramte til noget han/hun ikke vil. Hjælp i stedet den OCD-ramte med at dele udfordringen op, så det bliver overskueligt og at der bliver taget et skridt i den rigtige retning

Børn som pårørende 

Ingen forældre ønsker, at deres OCD skal gå ud over deres børn, men ofte bliver børnene på den ene eller anden måde påvirket. Mange børn har enten tilpassende adfærd, bliver underlagt begrænsninger eller er på anden måde direkte eller indirekte påvirket af sin mors eller fars OCD. Det er vigtigt at beskytte børnene fra at være involveret i OCD’en og at skulle tage hensyn. For at undgå dette anbefaler vi, at man taler med barnet om OCD’en og at barnet har en eller flere andre voksne, udover den OCD ramte forældre, som barnet kan tale med om sine bekymringer og frustrationer. Hvis den OCD-ramte selv har ressourcer til at stoppe med at involvere barnet (direkte eller indirekte) i OCD’en kan den OCD-ramte påtage sig dette ansvar. Hvis ikke det gør sig gældende, så må den anden forældre eller andre nære omsorgspersoner hjælpe barnet, så det bliver mindst muligt påvirket. 

At passe på sig selv som pårørende til en med OCD

Det er hårdt at være pårørende til en OCD-ramt og livskvaliteten kan blive meget påvirket. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende passer på sig selv og husker på egne behov. Forsøg så vidt muligt lave de aktiviteter og at leve den hverdag du under normale omstændigheder ville have gjort. Husk på, at jo mere du tilpasser dig OCD-hverdagen, jo mere fylder OCD’en og på den måde er det både for din egen og den OCD-ramtes skyld, at du skal tænke på dig selv, og leve en så normal hverdag som muligt. Og det er på ingen måde egoistisk, selvom det kan føles sådan. 

Har du brug for professionel støtte, så søg psykolog eller andet behandlingstilbud. Er der mere vi kan hjælpe, må du endelig give lyd. Vi er klar ved telefonen...