Børn, unge og sorg – gode råd til at hjælpe ved dødsfald

Det at miste en nærtstående er en uundgåelig del af livets cyklus, og vil med tiden ramme os alle, før eller siden. Tabet af et familiemedlem, en nær ven, eller en bekendt med stor betydning for et barn eller ung, kan medføre et følelsesmæssigt rungende og larmende tomrum. Kropsligt måske følt som en gennemborende knugen i maven og brystet. På tankeplan tanker om døden og livet, refleksion over hvor sårbart og skrøbeligt livet er, hvor usandsynligt og heldigt det er at være i live. Skyld og skam forbundet med at leve videre, når en nærtstående mister livet og sin fremtid, og netværket omkring mister den fremtid med personen i. Savnet, minder og nostalgi fra fortiden, associationer fra lugte, steder, bestemte aktiviteter eller lyden af musik og bestemte sange, fotos af og videoer med den savnede. Alt sammen en reminder om det der var, og ikke er mere. Og som aldrig vil blive igen. 

Følelserne af sorg, savn, længsel, afmagt, uretfærdighed, vrede og tristhed kan adfærdsmæssigt komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle børn og unge bliver måske meget stille, vender sig ”indad” i sig selv og prøver at undgå at tiltrække sig for meget opmærksomhed. Andre kan reagere mere ”udad” med følelsesmæssige udbrud af vrede og/eller gråd og komme til at fremstå voldsomt opmærksomhedskrævende. Søvnen, aktivitetsniveauet i hverdagen og appetitten er måske også påvirket. Det er kun naturligt, at barnet eller den unge reagerer på tabet, om det er på den ene eller anden måde. Og som voksne må vi rumme både deres tanker, følelser og adfærd. 

Råd 1. Tal med dit barn om sorgen  

Tal med dit barn. Voksne kan ofte have en berøringsangst omkring at tale med børn og unge om døden og de ubehagelige følelser, det kan vække, da det netop ikke er ”for børn”. Det kan virke for barskt eller voldsomt at tale med ens børn om det. Men at lade være vil blot medføre at barnet eller den unge går alene med alle disse tanker og følelser. Og måske fører det til en opfattelse af, at det ikke er ok at tale om - at det er tabubelagt og bedre at ”prøve at glemme”.  

Så tal med dit barn om sorgen. Og bliv gerne ved at være opsøgende – også når der er gået en god rum tid. Sorg er en langsommelig størrelse, og den kan melde sin ankomst også flere år efter. Især på mærkedage, helligdage eller stunder, hvor savnet ofte er størst.  

Råd 2.  Gå gennem sorgen med dit barn 

Du kan og skal ikke løse ”problemet”. Som forældre vil vi gerne løse vores børns problemer, og hvis vi kunne fratage dem al følelsesmæssig og fysisk smerte, i så vid udstrækning som muligt. Men med døden og tabet af et andet menneske, er det ikke et ”problem”, der kan løses. Der er ikke nogen vej uden om, kun vejen igennem. Men den vej bliver mindre ensom af ikke at gå den alene. Byrden bliver mindre tung for barnet ved at kunne dele den, sætte ord på, udtrykke sine følelser og sine tanker forbundet med døden og livet, og om den savnede, som de har mistet i deres liv. Så gå gennem sorgen med dit barn og del det. 

Råd 3. Tag dit barns sorg alvorligt og støt det 

Tag dit barn alvorligt. Børn og unge, selvfølgelig afhængig af alder og kognitiv kapacitet, kan tænke lige så meget over de dybe temaer i livet som voksne gør, og kan have lige så intense følelser. Men modsat voksne oplever børn og unge ofte disse svære tanker og følelser for første gang i deres liv. De har derfor ikke de samme forudsætninger for at kunne tackle det og kan fx ikke trække på tidligere erfaringer med dødsfald, og har ikke udviklet strategier til at tackle tabet. Til det har de brug for støtte fra det nære netværk, og brug for at blive taget alvorligt. 

Råd 4. Giv det sørgende barn tid og nærvær  

Giv barnet og den unge din opmærksomhed, nærvær, tid, omsorg, et lyttende øre, en skulder, et kram, kys og kærlighed. Barnet har mistet en vigtig person i sit liv, og har brug for at mærke, at du er der for ham eller hende, og mens det at tale om tabet er sundt, vil din blotte ”fysiske” tilstedeværelse, nærhed, omsorg og kærlighed også gøre en positiv forskel.  

Råd 5. Lav ting sammen med dit barn – også under sorgforløbet 

Lav nogle sjove og hyggelige aktiviteter sammen. Selvom man aldrig (succesfuldt) vil kunne distrahere sig væk fra tankerne og de smertefulde følelser forbundet med sorg og tab, kan man stadig have det sjovt og hyggeligt. Og barnet og den unge kan netop have behov for en ”pause” fra alvoren og højtideligheden forbundet med et dødsfald. En pause fra at savne og være ked af det. Så lav gerne hyggelige aktiviteter med dit barn, hvor han eller hun får mulighed for at fordybe sig i aktiviteten og opleve dit nærvær og tilstedeværelse imens. Og så selvfølgelig tilpas aktiviteten alt efter dit barns alder.  

Det kan fx være sport, kreative aktiviteter, at spille et instrument, høre musik, se film/serier, læse bøger, spille computerspil eller brætspil, legeaftaler med jævnaldrende og lignende. Selvom barnet eller den unge kan virke til at have mistet motivationen og noget af sin livsgnist i forbindelse med tabet - og måske endda føler skam og skyld over at leve videre - må man fastholde nogle af barnets og den unges interesser og aktiviteter for at opretholde en ”normal” hverdag. På den måde kan de også få en lille pause fra sorgen hist og her. Så motivér dit barn til at fastholde et vist aktivitetsniveau. 

Råd 6. Faste rammer og struktur i en svær tid  

Indret hverdagen med strukturer og forudsigelige rutiner. Hvis livet (eller nærmere døden) har rystet barnets fundament, selvbillede og verdensbillede og medfører en masse tvivl, usikkerhed og uforudsigelighed, så har barnet tilsvarende brug for et stabilt fundament i hverdagen. Med faste ensartede strukturer og rutiner hvad angår spisetider, hygiejne, sovetider og vished om, hvad de skal i ugens løb. På den måde kan du støtte barnet og den unge med en hverdag, som er nem og forudsigelig i et svært og kaotisk kapitel af deres liv.  

Råd 7. Vær tålmodighed omkring dit barns sorg  

Vær tålmodig og rummelig, og tro på det. Selvom det som forældre er hjerteskærende at opleve sit barn blive udsat for tab og sorg, og man bare gerne vil have det til at gå over, så husk dig selv på at ”tiden læger alle sår”. Og selvom det sandsynligvis vil efterlade et ar, skal det åbne sår nok hele på et tidspunkt. Det er svært at sige noget om præcist hvornår, men vær tålmodig, rummelig, og bevar troen på, at dit barn nok skal komme igennem det og ud på den anden side. Sorg tager tid, men på sigt vil han eller hun få det godt igen. Og du er der ved barnets side til at støtte og guide det igennem denne svære periode i hans eller hendes liv.  

Råd 8. Husk også at give dig selv tid og plads til sorgen - og søg evt. hjælp udefra  

Hvis tabet er af barnets familiemedlem (og ikke en ven eller bekendt i barnets liv), og du som forælder derfor også selv har mistet en nærtstående, er det vigtigt også at give dig selv tid og plads til at sørge. Hvis du oplever følelsesmæssige store udsving, fx med voldsom gråd til følge, er det kun helt naturligt - og vigtigt at erkende - at selvom du enormt gerne vil, så kan du ikke altid være der 100 % for dit barn. Du må også prioritere dig selv. Præcist lige som at voksne i fly instrueres til at tage iltmasken på sig selv først, for dernæst at kunne hjælpe barnet. Og så er det måske bedre både for barnet og for dig selv at få noget hjælp udefra – i hvert fald noget af tiden. Det kan fx være andre betydningsfulde mennesker i barnets liv og i dit netværk, eller en professionel.  

Mange varme hilsener i en svær tid
Lind & Karmark