Go´Morgen Damark: Angst for afvisning
For August er angsten kommet som følge af nogle virkelig ubehagelige børneoplevelser i skolen, hvor hans venner en dag fortalte ham, at han ikke var en del af gruppen og ikke skulle tale til de andre længere.
Sådanne oplevelser kan lagre sig som erfaringer, som gør giver nogle helt grundlæggende antagelser, vi bærer med os ind i voksenlivet: ”Andre svigter”, ”Når noget går godt – kan det pludselig gå dårligt” etc. I situationer hvor man sætter sig selv i spil som voksent menneske og så og sige risikerer afvisning, kan de antagelser antændes og følges op af enorm angst og usikkerhed.
Inspirerende er det at høre, at August på mange måder ikke lader sig styre og begrænse af den angst. Han går på scenen og risikerer afvisningen. Det er der udvikling i. Her kan kroppen erfaringskorrigere og få nye oplevelser, som på sigt kan lægge angst for afvisning ned.
I programmet kaldes det rejection therapy – som er det vi indenfor den kognitive metode taler om som eksponeringsterapi. Jeg hører også ofte mig selv kalde det modighedstræning. Fremfor at gå undgåelsesvejen, når angsten melder sig, så handler det om at tolerere ubehaget og gå modighedsvejen med angst og ubehag. Går man ned ad den vej, vil angsten stille og roligt nedregulere sig.
Hvad kan du udfordre dig selv med som modighedstræning i dag?
Kh Trine fra Lind & Karmark