Blogindlæg

Når en usikker verden giver angst

Der er nye tematikker, der bliver vendt i terapirummet for tiden.

Den sidste måned - med en ny præsident for bordenden i USA - har på rekordtid vendt op og ned på politiske sikkerhedsforståelser, magtforhold og alliancer. Det har antændt en enorm usikkerhed for langt de fleste af os, og vores psykologiske tryghed er kommet under et enormt pres.

Trusselniveauet er klart hævet politisk – men ikke mindst også psykologisk.

Så hvordan styrer vi udenom psykologisk mistrivsel i en tid, hvor verden er antændt af usikkerhed og utryghed?
Billede af verdenskortet

Når tanker om verdenssituationen tager over i omfang og bliver cirkulær 


Vi har fuld forståelse for utrygheden i verdenssituationen pt. Vi mærker den også selv. I denne blog vil vi komme omkring nogle af de forståelige, men psykologisk uhensigtsmæssige faldgruber, som man alt for let kan falde i i disse utrygge tider. 

Falder du pt. i staver i tanker, bekymringer og grublerier om fremtiden og verdenssituationen. Det er helt forståeligt. Men desværre er det ikke hensigtsmæssigt set fra et psykologisk trivselsperspektiv. 

Bekymring er en strategi, vi typisk tyr til, når vi bliver utrygge og urolige. Formålet er, at vi forsøger at være to skridt foran en usikker situation. Måske er antagelsen, at vi bliver i bedre stand til at håndtere en potentiel fremtidig krise, ved at vi har foregrebet den i tænkning. Men det er en fupantagelse og holder desværre ikke stik. Hvorfra ved du også, at du har bekymret dig om det rigtige?

Måske jagter vi svar, kontrol eller afklaring, som kontrast til den utryghed, uvished og uro, der fylder vores følelsesliv. Vi håber på at forløse noget af alt det ubehag og skruer op for tænkning og bekymring. Der er en hårfin grænse mellem bekymring og grublerier. Bekymring antænder typisk ængstelige følelser, hvorimod grublerierne puster til de mere dystre følelser, såsom håbløshed, afmagt og opgivenhed. Den ene tankeform kan gribe ind i den anden.  

Problemet opstår, når tænkningen tager over i omfang og bliver cirkulær. Fremfor at bringe svar og afklaring, antænder det i stedet mere uklarhed og usikkerhed. Bekymring og grublerier stjæler vores tid og tilstedeværelse andre steder og pludselig er det svært at være nærværende til stede i hverdagslivet. Og svært at komme igennem dagen og bare være til.

Overtænkning camouflerer sig som typisk som problemløsning men er reelt problem-eskalerende for din psykiske trivsel. Jo mere tid brugt i bekymring og grublerier - des større psykologisk mistrivsel. 

Derfor opfordrer vi dig til at tage kontrol over tiden brugt på dine bekymringer og grublerier om verdenssituationen. 

Udsæt at tage dialogen, når tankerne "ringer dig op" og sørg for at tage fri fra den type mental respons. Det er ikke uansvarligt og naivt, men tværtom vildt ansvarligt for at styre udenom psykologisk mistrivsel i denne usikre tid.

Falder du i som News Sucker? 

Hvis ja, så er du langt fra alene. Mange af os forsøger at håndtere usikkerhed og manglende forståelse igennem indhentning af viden og opdaterede nyheder. 

Vi tager os selv i løbende at hive telefonen frem og tjekke diverse nyhedsapps og sociale medier. Hvem har mødtes med hvem? Hvem bakker hvem op? Hvilke analyser er fremlagt, og hvad forudser eksperterne som politikernes næste træk? 

Imens vi suger nyhederne til os i en lind strøm, fortæller vi vores autonome system, at ”verden er så farlig, at jeg bliver nødt til at holde mig opdateret og årvågen den hele tiden”. 

Som resultat sætter vi ild under vores psykologiske trusselssystem. Stresshormoner udløses, hjertet sætter fut under kedlerne og en kvælningsfornemmelse og/eller en ondt i maven slår lejr. Alt sammen kroppen forsøg på at gøre os klar på kamp eller flugt – men i denne situation er der ikke rigtig noget, som vi kan tage kampen op med eller flygte fra. 

Vi hænger på en usikker verden og hænger på et hold af internationale politikere, som vi ikke selv har valgt, og som kun de færreste af os der har direkte beslutnings- eller påvirkningskræft i forhold til. Det er en udfordrende position at stå i for langt de fleste af os. Vi er vant til at løse de bump og problemer, vi møder på vores vej igennem aktiv handling. Men her gælder princippet om ”jo mere håndtering, jo bedre” desværre ikke.   

Vores opfordring er klar. Du kan ikke tjekke nyheder hele tiden og forvente, at dit autonome nervesystem finder hvile på samme tid. Så find balancen og begræns din respons. Beslut dig for at være bevidst forbruger af nyheder. Beslut dig for, hvor du henter dine nyheder, hvornår og hvor meget. Tag fri fra den aktivitet og brug dine pauser i løbet af dagen på andet end at hive telefonen op af lommen for at tjekke. 

Fylder verdenssituationen alle dine pauser og samtaler med andre? 

Om vi står ved bussen eller går tur med hunden i disse dage, så er det svært at undgå en kommentar om skænderiet i det ovale kontor eller om verdenssituationen generelt. Det optager os alle – og vi har brug for at dele vores usikkerhed og tale sammen – og søge samhørigheden med andre. Det skal der være plads til.

Vores psykiske trivsel udfordres igen, når omfanget af samtaler og diskussioner tager til og overtager alle sociale møder, vi har i løbet af dagen. Når vi ikke giver vores krop mulighed for at tage fri fra trusseloplevelsen, fordi interaktionen med andre bliver til en form for "sam-bekymring" eller "sam-grublen". Det sætter igen ild til ideen om, at ”truslen er så overhængende, at vi bliver nødt til at tage os af den hele tiden”.

Tænk det som en feedback loop, hvor hyppige og lange samtaler med andre om verdenssituationen, antænder endnu flere triggertanker. Som så responderes på igennem mere bekymring eller grublerier. Den ene respons antænder så og sige den anden - og inden man ser sig om har man brugt hele sin dag på enten at tænke på, læse om eller tale om den usikre verdenssituation.     

En anden faldgrube ved at stort omfang af sam-bekymringer og dialog om emnet er, at bekymring smitter. Hvis vi under hver middag taler om utryghed, risikoanalyser og dystre fremtidsudsigter - og har vores børn og unge som publikum - så risikerer vi, at de overtager vores følelser af usikkerhed og ængstelighed.

Vi gentager os selv med opfordringen til at dosere tid din tid brugt i samtaler og dybdeanalyser med andre. Beslut dig for hvornår og hvor meget - og giv dit trusselsystem mulighed for at tage fri - ved selv at tage fri fra at beskæftige dig med verdenssituationen sammen med andre.

Hvad kan jeg aktivt gøre ved min usikkerhed og angst for verdens uroligheder? 

Indtil videre har dette blogindlæg omhandlet en masse anti-strategier. Opfordring til at skrue ned og gøre mindre af det, som udfordrer vores psykiske trivsel. Lad os bygge en bro til aktiv strategi og handling. 

Læg din handling og ageren, der hvor du reelt har kontrol og selvbestemmelse. Måske har du brug for at ændre forbrugsvaner og lægge afstand til produkter produceret i visse lande. Det kan give en følelse af empowerment, at man ”kan gøre noget”. Måske har du brug for at engagere dig politisk eller forretningsmæssigt udvikle på ideer, som styrker Europas sammenhold, selvbeskyttelse og selvstændighed? Måske vil du melde dig under fanerne i hjemmeværnet? Se bare os – der hopper til tasterne og skriver et blogindlæg om verdenssituationen. Find ud af, om der er noget, som du kan gøre aktivt - og vi ved godt, at det for de fleste af os ikke er meget.

Vi ved og mærker selv, at vi står i en usikker verden med en verdensorden, som er vendt på hovedet. Pas på dig selv igennem reflekteret dosering af bekymringstid og grublerier, nyhedsopdatering samt samtaler med andre om det. Find balancen. Inden du automatisk hopper ud i en angstrespons, så stop op og spørg dig selv: er det godt for mig at gøre nu? Hvad giver det mig/ hvad koster det? Kan jeg afgrænse tiden brugt eller udsætte det til senere? Hvad kan jeg reelt gøre, som gør en forskel?

Kærligst Lind & Karmark