Sygdomsangst (helbredsangst)

Angst for sygdomme er en almindelig angstlidelse som op mod 85.000 danskere lider af. Det indebærer angsten for alvorlig sygdom, angsten for at dø af en sygdom, og angsten for at overse alvorlige faresignaler fra kroppen. Kan du nikke genkendende til det?
Billede a person der er angst

Har du sygdomsangst eller helbredsangst? 

Sygdomsangst kaldes også helbredsangst. Det er er en angstlidelse, hvor man er plaget af angst for sygdomme, helbred og for alvorlig sygdom. De sygdomme, som ofte frygtes ved helbredsangst, er kræft, hjerteproblemer, sklerose eller en hjernesvulst - men det kan også være andre alvorlige sygdomme. Bruger du meget tid i bekymringer om potentielle sygdomme og dit helbred? Så har du måske sygdomsangst. Overoptagethed af fysisk sygdom kan gå ud over dit psykiske helbred med konstant uro, bekymring og behov for ro, forsikring og afklaring.

Kontakt os, hvis du har brug for en snak og en plan, så du kan få det bedre.

Tidligere kaldte man angsten for sygdomme for hypokondri, men det er mange gået væk fra, da "hypokonder" ofte blev brugt på en negativ ladet måde. Og det er bestemt ikke sjovt at lide af helbredsangst - og man har jo på ingen måde selv valgt det. Men ikke fortvivl, der er rigtig god hjælp at hente med målrettet terapi. 

Symptomer på sygdomsangst (eller helbredsangst):

  • Overdreven opmærksomhed på kropslige symptomer
  • Overfortolkning af kropslige fornemmelser
  • Bekymringer om sygdom og helbred
  • Angst for at dø
  • Angst for at overse vigtige signaler på sygdom
  • Overdreven tjekke-adfærd (såsom at læse om sygdom på nettet)
  • Forsikringssøgende adfærd (fx gå meget til læge eller spørge andre om sygdomme)

Sygdomsangst - og kropslige fornemmelser

Ved helbredsangst er der ofte overdreven opmærksomhed på kropslige symptomer og kropslige fornemmelser, som med baggrund i angsten tolkes som farlige. Normale kropslige fænomener tolkes som bevis for alvorligt livstruende sygdomme - og for at dit helbred er truet.

For alle mennesker gælder det, at hvis man vender sin opmærksomhed mod et bestemt sted på kroppen, så vil man efter lidt tid kunne mærke noget. Ikke fordi der er noget galt, men simpelthen fordi, at hvis du mærker efter et sted - så kan du selvfølgelig mærke noget, da du er i live (og din krop er et on-going maskineri). 

Hvis ens angstniveau ligger højt, vil denne tilbagevendende ”tjekke-adfærd” få én til at blive rigtig bange, da man opfatter det som bevis på en livstruende sygdom. Og det vedligeholder din angst - og dermed er en ond spiral skabt. 

Samtidig indebærer selve angsten også en del kropslige symptomer – fx prikkende fornemmelser i hænder og fødder, trykken for brystet, svimmelhed og spændinger. Og disse symptomer giver så yderligere næring til bekymringer om sygdom - og sygdomsangsten vokser.

Sygdomsangst og (vedligeholdende) adfærd

Når man lider af helbredsangst eller sygdomsangst, er det meget klassisk at ens bekymringer for kropslige symptomer får en til at læse om det på internettet. På nettet findes der rigtig meget information om sygdomme, helbred og diverse lidelser, og når man læser om disse med et højt angstniveau, er det svært at sortere i den læste information.

Når man er ramt af sygdomsangst, har man så at sige ikke et ”filter”, og de værst tænkelige sygdomme beskrevet, bliver pludselig til ens virkelighed. Man kan nu mærke alle de symptomer, som man læser om. Kan du nikke genkendende til det? Derfor er adfærden med at læse på internettet i høj grad med til at vedligeholde din helbredsangst.

Mange med helbredsangst eller sygdomsangst bestiller også en del tider hos lægen eller hos en speciallæge til undersøgelse. Lægens forsikring om, at de ikke fejler den pågældende sygdom giver kortvarigt en lettelse i angsten, men det er desværre kun kortvarigt. Når man lider af helbredsangst kan man kun forbigående acceptere forsikring om, at man ikke fejler noget. Når personen så igen mærker kropslige symptomer eller læser og hører om sygdomme, så starter det hele forfra. Det bliver en ond spiral som vedligeholder din angst. 

Hjælp til sygdomsangst og helbredsangst

Sygdomsangst kan være meget plagsomt og forstyrrende for ens livskvalitet, og ubehandlet kan angsten vare ved år efter år. Heldigvis har vi rigtig god erfaring med at behandle sygdomsangst og helbredsangst - så der er masser af håb forude for din livskvalitet. 

Gode råd til angst for sygdomme

Tanken om "hvad nu, hvis det var mig" sætter gang i en kæde af øvrige tanker. "Vi har været heldige i min familie - heldet kan da ikke fortsætte - så vi bliver sikkert snart ramt". "Måske er jeg allerede ramt - det er bare ikke opdaget endnu". "Hvordan skal min familie klare sig, når jeg ikke er her længere?" "Skal mine børne virkelig vokse op uden deres mor?"

Denne række af associationer og katastrofetanker er det, som angsten for sygdomme lever og forstærkes af. Angsten elsker den ekstra tid og opmærksomhed den får. Jo mere tid du tilbringer med tankerne, des dårligere får du det. Og jo flere strategier du udvikler for at komme væk fra angsten eller søge forsikring og sikkerhed, jo værre får du det. 

Vi har derfor samlet nogle gode råd til din angst for sygdomme. Og endelig kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig yderligere.

1. råd: Øv dig i at give slip på dine bekymringer (det virker nemlig ikke) 

Du får lige en lille anekdote. Kender du historien om fiskeren, som var bange for at drukne? Han brugte mange timer hver dag på at bekymre sig om drukne-døden og udspillede scenariet i sit hoved igen og igen. En dag var han ude på oprørt hav. Hans båd forliste. Han druknede ikke – men blev ædt af en haj.

Pointen: Det hjælper ikke at være på forkant med katastrofer og trusler og bekymre sig. For hvorfra ved du, om du bekymrer dig om det rigtige?

Mange med angst for sygdomme er af den overbevisning, at det er en god strategi at bekymre sig. Man kan være på forkant og beskytte sig selv. Al forskning peger på, at personer med helbredsangst ikke lever længere end personer uden helbredsangst. Hvordan kan det være? Det er fordi, at strategien slår fejl. Det hjælper og beskytter ikke men koster til gengæld i form af manglende ro, tid, nærvær og livsglæde. 

2. råd: Tænk på din angst som en telefonsælger

Angsten for sygdomme vokser sig større og mere magtfuld, når du går i dialog med den. Prøv at sammenligne din helbredsangst med en telefonsælger.

Du kender det godt. Hvis du hver gang tager telefonen, når sælgerne ringer og går i lange samtaler med vedkommende, så taler han sig varm og vil ringe tilbage igen og igen. Hvis du i stedet lader telefonen ringe ud, når du kan se, at det er telefonsælgeren i den anden ende, så vil han skrue ned for opkaldene og måske til sidst helt holde op med at ringe. For der var jo ikke hul igennem. Prøv at behandle dine tanker om sygdomme på samme måde.

3. råd. Netdoktor er ikke din ven

I takt med angstniveauet stiger, så lokker helbredsangsten dig til at ty til strategier, der kan give en umiddelbar lettelse eller følelse af kontrol. Personer med helbredsangst zoomer typisk ind på særlige steder på kroppen. Måske begynder du at tjekke din hals for lymfeknuder, eller mærker meget efter prikkende fornemmelser som tegn på sklerose. Og måske beder du din kæreste eller veninde om at mærke med. Og en klassisk (virkelig dårlig) strategi inden for helbredsangst er at søge viden om forskellige kropslige symptomer på Netdoktor. 

Hvis det også er tilfældet for dig, er du røget i helbredsangstens fælde. Du har budt den indenfor. Under dække af, at den byder dig “beskyttelse”, har den slået sig ned og taget plads i dit liv. Men overvej engang, hvor meget den rent faktisk giver, og hvor meget den tager fra dig? Helbredsangst beskytter nemlig ikke. Den giver dig en meget kortvarig følelse af lettelse, når du har søgt din forsikring eller læst op på et symptom. Men derefter vokser angsten blot. For hver gang du mærker efter og læser om symptomer på nettet – for hver gang bliver angsten lige en tand værre. 

4. råd: Arbejd med udadrettet fokus

Husk på, at kroppen er styret af et autonomt nervesystem, som agerer spontant og uregelmæssigt.

Nogle gange vil du mærke et jag i brystet eller en sammentrækning ved øjet. Det værker sommetider i ryggen, du får et stik i maven og armen sover pludseligt. Det hører sig til at have en autonom krop. Du behøver ikke at gå og holde øje med de symptomer. 

Brug hellere tiden på at vende din opmærksomhed ud ad og væk fra dig selv. Ikke fordi det du mærker er farligt, men snarere fordi det er uvigtigt. Så læg mærke til flere detaljer omkring dig i stedet - fx farver, former, lyde, lugte, m.m. - og accepter at kroppen kan mærkes.  

5. råd: Brug tvivlen til din egen fordel

Vi hører ofte personer fortælle, at de er bange for at give slip på overopmærksomheden og det indadrettet fokus, da de er bange for at gå modsat og blive uopmærksomme. Det sker ikke. Prøv at overveje følgende: Hvis du vågner i morgen med en mærkelig gevækst eller et ben du ikke kan bevæge, så er du ikke i tvivl om, at du skal søge læge.

En god pegefingerregel er: Er du i tvivl, så er det helbredsangsten, der er på banen og har fat i dig og i den situation er din opgave at lade uroen (og tvivlen) være UDEN at reagere på den.

FÅ HJÆLP TIL BEHANDLING AF ANGST FOR SYGDOMME

Angsten for sygdomme tager din opmærksomhed og gør, at det er svært at nyde livet og glæde sig over alt det gode, som du har. Den begrænser din livskvalitet og gør dig angst og bekymret. Ikke tryg og rolig. Men fortvivl ikke, der er god og kvalificeret hjælp at hente.

Kontakt os, så vi kan hjælpe dig godt videre. Med et liv uden helbredsangst. 

Du er også velkommen til at læse mere om os psykologer. Så kan du finde rette match til dig. Og ellers hjælper vi dig gerne med at vælge.

Flere behandlingsområder

Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.

Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.