FOPO - Fear of Other People´s Opinion
Case, en ung kvinde med FOPO
Det er fredag morgen, og Liva er lige mødt ind på arbejde. Hun sætter sine ting, og går ind i det store mødelokale sammen med sine kollegaer. I dag skal virksomhedens medarbejdere diskutere, hvordan de bedst kan brande et nyt produkt.
Liva har arbejdet til sent om natten, for at komme med den bedst mulige ide, men da hun endelig sidder i mødet, har hun svært ved at få den fremlagt. Hun har sin ide lige på tungen, men hendes tanker bliver ved med at kredse om, hvad hendes kollegaer mon vil synes om ideen. "Vil de synes, at den er elendig? Vil de se mig som uprofessionel? Eller hvad nu hvis ideen er helt forkert i forhold til, hvad min chef havde tænkt sig?"
Mødet slutter og Liva har ikke fået fremlagt sin ide. I frygt for hvad hendes kollegaer vil tænke, holdt hun sig tilbage under hele mødet, og endte med slet ikke at bidrage.
Da Liva har fri, skal hun over til sin venindes fødselsdag. Veninden skriver til hende og spørger, om hun kan gøre hende en tjeneste og tage maden med på vejen. Det er en stor omvej, og Liva har ikke lyst, men ender alligevel med at sige ja, så hendes veninde ikke vil tænke, at hun er en dårlig ven. Da hun kommer frem med maden, er de andre gæster allerede mødt op og der snakkes livligt.
Liva fanger flere gange sig selv i situationer, hvor hun har lyst til at fyre en joke afsted, dele en erfaring eller fortælle en historie, men hver gang holder hun sig i stedet lidt i baggrunden og lader de andre føre ordet. Hun har svært ved at være til stede, fordi hun tænker over, hvad de andre mon tænker om hende. "Synes de, at jeg er for stille? Bidrager jeg nok til den gode stemning? Ville min joke mon være blevet taget godt imod, eller ville de andre synes, at jeg var underlig?"
Da Liva kommer hjem i seng, har hun en følelse af at være utilstrækkelig. Hverken på jobbet eller til fødselsdagen fik Liva levet op til at være den person, som hun gerne vil være. "Hvad mon mine kollegaer og venner tænker om mig?"
Hvad er FOPO?
FOPO står for Fear Of People´s Opinions. Lider man af FOPO, spekulerer man i høj grad over, hvad andre synes om en.
FOPO medfører, at man bliver meget kritisk overfor sig selv, og at man bruger uhensigtsmæssigt meget tid på at tænke over, hvordan andre mon synes, at man skal være, og hvordan man bedst muligt, kan leve op til den version af sig selv, som andre kunne ønske. Både hvad angår udseende, tøjvalg, hvad man siger og hvad man gør.
FOPO fylder både på tankeplan, men også på adfærdsplan, da man får en tendens til at holde sig selv tilbage, afstå fra at sige og gøre ting man har lyst til, samt at lægge bånd på sig selv, i frygt for, at blive dømt negativt eller at blive ekskluderet af andre.
Hvad andre rent faktisk synes om en, bliver underordnet ved FOPO, og frygten for hvad andre potentielt set kunne tænke om en tager over.
Alle mennesker har en eller anden grad af FOPO. Historisk og evolutionsmæssigt er vi afhængige af vores flok for at kunne overleve. Derfor er det nødvendigt at andre bryder sig om os og accepterer os i flokken.
Denne biologiske overlevelsesmekanisme er stadig del af os som mennesker, og vi frygter derfor social udstødelse. Og i den sammenhæng andre menneskers (negative) opfattelse af os. Det er altså helt naturligt, at have en opmærksomhed på, hvad andre mennesker mener om os, og derfra justere os selv.
Men hvis vores fokus på andres opfattelse af os, kommer til at fylde så meget, at vi 1) bruger en stor del af vores vågne tid, på at tænker over det, 2) at det bliver begrænsende for vores adfærd, eller 3) nedsætter vores livskvalitet, så kan FOPO gå hen og blive problematisk.
Peger FOPO på noget i vores samtid?
Et interessant spørgsmål er, om FOPO peger på en tendens i dagens Danmark. Både børn, unge og voksne bruger utallige timer på de sociale medier, hvor vi liker, kommenterer og dømmer hinanden.
På de sociale medier eksponeres vi på daglig basis for perfekte liv, og der bliver derfor også meget at skulle leve op til. Barren hæves, og der kommer et stort fokus på, hvad andre synes om en.
Gør man det godt nok, ser man populær nok ud, ser man perfekt nok ud, ser man klog nok ud, bor man pænt nok, har man de rigtige oplevelser og rejser, ser man rig nok ud? Alt i alt; er man værdigt til at få et like fra venner og bekendte?
I stedet for kun at lægge billeder op ad ting, som kunne interessere den enkelte, eller lægge ting op som er autentisk, så går de fleste af os efter andres accept (likes) på de sociale medier.
Vi kommer til at lægge ting op, som ser godt ud, og som vi regner med, at andre kan lide. Ikke nødvendigvis ting som er os, eller afspejler hvem vi og vores liv virkeligt er.
Og hvorfor gør vi så det?
Det gør vi på den simple baggrund, at vi gerne vil se godt ud i andres øjne og dømmes positivt. Via de sociale medier forøges eksponeringen markant for at blive bedømt af andre, hvilket med stor sandsynlighed er en af grundene til, at FOPO er i fuldt flor i den danske befolkning.
Udover de sociale medier, så bedømmes børn og unge også fra en meget tidlig alder i skolemæssig sammenhæng. Der er læreplaner, tests, karakterer og optagelsesprøver og herigennem opvokser Danmarks børn og unge i et miljø, hvor de i en tidlig alder får oplevelsen af, at blive evalueret, betragtet og vejet af andre. Hvor på skalaen ligger man. Peger tommelfingeren opad eller nedad.
Læs mere om Angst for Eksamener
Når overtænkning bliver en strategi
Hvis man lider af FOPO, så bruger man som tidligere nævnt meget energi på at tænke over, hvordan andre opfatter og bedømmer en. Der kan opstå en strategi der handler om at gruble, ruminere, analysere og beskæftige sig med tankerne - for bedst muligt at kunne leve op til andre folks forventninger, til hvordan man skal være.
Problemet ved strategien er, at vi ikke kan læse andres tanker, og derfor bliver det rene spekulationer, som vi ender med at bruge uendelig meget tid på.
Herudover så er det sjældent, at man rent faktisk kommer frem til et svar ved at gå og bruge lang tid på den samme tanke. Som regel bliver personer med FOPO blot endnu mere i tvivl og usikre på, om de er gode nok, jo mere tid de bruger på, at tænke over emnet.
Strategien med at overtænke gør, at man får sværere ved at være til stede og kan resulterer i, at man bliver stresset og angst. Fordi man hele tiden går i et alarmberedskab og afventer andres dom over, om man er god nok.
Herved bliver overtænkning ikke en løsning på FOPO – tværtimod bliver det en strategi, som er med til at opretholde problemet.
Gode råd til at slippe af med FOPO
- Giv dine tanker, omkring hvad andre mener om dig, mindre opmærksomhed. Jo mere du dyrker tankerne, jo mere kommer de til at fylde, og jo mere usikker bliver du.
- Lad være med at scanne andre, for at finde ud af, hvad de kunne mene eller synes om dig. Jo mere opmærksom du er på negative signaler fra andre, jo større tendens har du, til at tolke andres udsagn, adfærd og interaktion som negativt ladet, hvilket fører til usikkerhed og gør det sværere, at være til stede i situationen.
- Ret dit fokus mod det du er i gang med. Hvis du er i en samtale, så ret dit fokus på den frem for på, hvad andre tænker.
- Stå fast ved dine kerneværdier og ved hvem du er. Lev efter hvad der er vigtigt for dig.
- Afprøv at leve som du gerne vil. Med stor sandsynlighed, vil andre ikke reagerer eller tænke negativt om dig. Gør dig nye erfaringer – hvordan er det mon at leve mere ud fra hvad du selv ønsker, fremfor hvad du tror, at andre forventer af dig?
Håber bloggen var en hjælp og en øjenåbner for dig. Hvis du ønsker hjælp til FOPO, så kontakt os endelig.
Kærlige hilsner
Lind & Karmark
