Angstanfald og panikangst
Hvordan føles et angstanfald?
De fleste af os kommer til at opleve et eller flere angstanfald i løbet af et liv. Et voldsomt og ubehageligt anfald af angst eller frygt, som pludselig vælder ind over os og antænder en række kropslige symptomer i kroppen.
Typiske angstsymptomer ved angstanfald:
- Kraftig hjertebanken
- Svimmelhed
- Følelse af åndenød eller kvælningsfornemmelse
- Prikkende eller sovende fornemmelser i hænder og fødder
- Kuldegysninger eller svedeture
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Trykken for brystet
- Uro og smerter i maven eller kvalme
- Mundtørhed
- Sløret syn og prikken for øjnene
- Rysten og en følelse af gummiben
Vil du købe vores online selvhjælps kursus til øjeblikkelig download: "Sådan stopper du panikangst"
Hvad er forskellen på angstanfald og panikangst?
Der er tale om angstlidelsen panikangst, når du begynder at frygte og bekymre dig om angstanfaldene. Når du tolker dine symptomer som værende farlige og giver dem meget opmærksomhed. Når du begynder at indrette dit liv efter angstanfaldende (undgåelse og sikkerhedsadfærd) - i håb om at forhindre dem.
Har jeg panikangst?
De mest almindelige tolkninger ved panikangst er, at man er bange for at være alvorligt syg og skulle dø (fx af hjertestop). Eller at man frygter, at man er ved at miste forstanden og kontrollen over sig selv. Kæmper du med sådanne tanker? Så giver det mening at læse videre og søge behandling.
Er angst farligt? Angst for angsten
Det er vigtigt at understrege, at du IKKE kan blive sindssyg eller dø af panikangst. Angstanfald føles VILDT ubehageligt og farligt, men vi forsikrer dig, at det er 100% ufarligt.
Det, der sker i kroppen under angst er, at din krop er blevet fejlaktiveret og så og sige tror, at der er fare på færde. Derfor gør den (hvad den tror er) sit job og forsøger at gøre dig klar til overlevelse. Det vil sige kroppen sætter gang i kamp-, flugt- eller frys-responsen.
Angst og det autonome nervesystem
I aktiveringen af kamp-, flugt- og frys-responsen aktiveres den del af dit nervesystem, som vi ikke er herrer over. Det er det autonome system.
Hjertet pulserer hurtigere, for at øge ilt-transporten til de store muskelgrupper. Musklerne spænder op, ilt-indtaget ændres (igen), da kroppen hiver ekstra ilt ind til musklerne. Blodet løbet fra fingre og tæer for at centrere blodet om de storemuskler, som er dem, du skal bruge, hvis du skal kæmpe eller løbe hurtigt.
Sådan kropslig aktivering kommer med en lang række af bivirkninger som muskelrystelser, hyperventilering, et hjerte som galoperer og prikkende fornemmelser i dele af kroppen (og meget mere). Ubehageligt? JA, bestemt! Farligt? NEJ, slet ikke!
Panikangst og bekymring
Da angstanfald opleves som ekstremt ubehagelige er det forståeligt, at du begynder at frygte for symptomerne. Det betyder desværre, at du ofte kommer til at fokusere meget på de kropslige symptomer, og det konstante negative fokus herpå er med til at vedligeholde angsten.
Samtidig er det typisk, at du begynder at undgå situationer, som du tænker, kan fremprovokere symptomerne.
Typisk adfærd forbundet med panikangst er, at man:
- mærker meget efter i kroppen (ex tager sin puls)
- undgår fysisk krævende aktivitet
- har en vandflaske på sig
- forsøger at være tæt på frisk luft (vinduer og døre)
- undgår at være alene, støtter sig op af andre/andet
- undgår at sidde stille og ”slappe af”.
Agorafobi med panikangst
Hvis man først har oplevet et angstanfald, vil mange have en stærk trang til at undgå en lignende situation igen, hvor angstanfaldet fandt sted. Kender du til det?
Mange begynder også at undgå steder, hvor de frygter ikke at kunne få hjælp samt steder, hvor de ikke hurtigt kan flygte fra situationen. Når man konsekvent begynder at undgå bestemte steder og situationer pga. angsten for et angstanfald, så kaldes det for agorafobi. Panikangst og agorafobi går ofte hånd i hånd.
Undgåelse og sikkerhedsadfærd ved agorafobi
Typiske eksempler på undgåelsesadfærd ved agorafobi er køen i supermarkedet, angst for at køre bil, angst for steder med mange mennesker, kørsel med transportmidler som tog, bus og metro samt angst for at flyve.
Det er også helt almindeligt at have en del sikkerhedsadfærd, som man forsøger at dæmpe sin angst med. Det kan fx være at sætte sig tættest på nødudgangen i biografen eller på restaurant, altid at følges med nogen, kun køre i bestemte vejbaner i trafikken eller handle ind i ydertiderne, hvor der ikke er mange mennesker.
Hvad vedligeholder angst?
Både ved panikangst og agorafobi indskrænker undgåelses- og sikkerhedsadfærd din mulighed for at leve et normalt liv, hvor du kan bevæge dig frit og gøre de ting, som du har lyst til. Samtidig bliver kerneantagelser om angsten aldrig afkræftet. Eksempelvis bliver forestillingen om, at der er noget galt med dit hjerte aldrig korrigeret, hvis du altid undgår at få pulsen op ved fx at motionere eller gå på trapper.
Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er derfor i høj grad med til at vedligeholde din angst.
Behandling af panikangst?
Panikangst føles skræmmende og følelsen af panik er ofte dominerende i starten af et behandlingsforløb. Den gode nyhed er, at der er rigtig gode behandlingsmuligheder for både panikangst og agorafobi med kognitiv terapi - og din effekt af behandlingen vil indtræffe forholdsvis hurtigt. Så fortvivl ikke. Har du endnu ikke været i behandling for dine angstanfald, så gør det nu.
Du kan starte i behandling i klinikken (eller via online forbindelse, hvis du bor længere væk). Klik her videre til vores kontaktinformationer.
Hvis du gerne vil have hjælp lige her og nu (og ikke er klar til behandling), så kan du også købe vores selvhjælps kursus, som er til øjeblikkelig download: "Sådan stopper du panikangst"
I starten af dit terapiforløb til behandling af panikangst har vi fokus på psykoedukation, dvs. viden og læring om angsten. En central del af behandlingen er at forstå, hvorfor kroppen reagerer som den gør.
Du får svar på, hvorfor angst giver svimmelhed? Hvorfor angst giver åndedrætsbesvær? Hvorfor angst giver uvirkelighedsfornemmelse? Og endnu vigtigere vil du forstå, hvorfor angstsymptomerne ikke er farlige. De kan hverken føre til død, sindssyge eller til, at du laver en scene. Med udgangspunkt i viden fra psykoedukation vil vi sammen omstrukturere på dine katastrofetanker, så de bliver mindre skræmmende for dig. Over tid vil du også få strategier til at give de skræmmende tanker mindre opmærksomhed og blive bedre til at aflede dig selv fra angsten.
Konfronter din angst i trygge rammer
Helt centralt i kognitiv behandling af angst – og hovedmetoden til at afkræfte dine katastrofetanker – er eksponering.
Eksponering betyder, at du udsættes for det, som fremprovokerer angst hos dig. Din psykolog sørger i behandlingen for, at eksponeringen foregår gradvist og i et tempo, hvor du kan følge med – men samtidig også i et tempo, hvor du får mest muligt ud af terapien. Ved behandling af panikangst og agorafobi er det både eksponering i forhold til din undgåelses- samt sikkerhedsadfærd – men også i forhold til dine kropslige symptomer.
Lær at tackle angsten og de kropslige symptomer
Eksponering i forhold til kropslige symptomer kaldes ”interoceptiv eksponering” og er centralt i behandling af panikangst.
I behandling, går det ud på at gøre dig fortrolig med de forskellige fysiske angstsymptomer, så du ikke længere bliver bange for dem. Du vil så og sige lære at blive gode venner med dine symptomer. Igen vil din psykolog sørge for, at eksponeringen foregår i et tempo, så du kan følge med. Undervejs vil hjemmeopgaver være en central del af din angstbehandling, og der bliver aftalt opgaver fra gang til gang.
Kognitiv terapi ved angst = rigtig god effekt
Kombinationen af psykoedukation, omstrukturering af dine tanker, mindre opmærksomhed til dine katastrofetanker, strategier til afledning samt gradvis eksponering og interoceptive øvelser har tilsammen en rigtig god behandlingsmæssig effekt. Kognitiv terapi for angst er den absolut bedste beslutning, du kan træffe for at komme din panikangst til livs.
I vores praksis er vi alle psykologer med speciale i angst, og vi har mange års erfaring med succesfuld behandling af panikangst og agorafobi. Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bedste behandlingsmetode af angst, og du er i helt trygge hænder hos os.
Hvis du har spørgsmål, eller du ønsker at bestille en tid, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi har samlet en masse relevant viden om kognitiv terapi, som du kan læse mere om.
I klinikken har vi god erfaring med at behandle panikangst og angstanfald med metakognitiv terapi.
I den metakognitive metode er man optaget af at lade de ting, der sker ”på indersiden” regulere sig selv – dette være sig tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Derfor lærer du i et metakognitivt behandlingsforløb først og fremmest, hvordan du kan gøre mindremed de ubehagelige symptomer, du oplever. Ikke mere.
I terapien starter vi med at øve os på at opdage dine panikangst-triggertanker, når de melder sig på banen og kræver din opmærksomhed. Triggertanker, der er typiske for panikangst, er fx:
”Der er noget galt med mit hjerte”
”Jeg bliver nødt til at komme væk herfra, ellers besvimer jeg”
”Hvad nu hvis jeg mister kontrollen?”
”Hvordan skal jeg kunne komme væk, hvis jeg pludselig får det dårligt?”
”Der er noget galt med mit hjerte, jeg må hellere komme væk”
”Tænk hvis angsten bliver så stærk, at jeg ikke kan holde til det”…
....og mange andre!
I et metakognitivt behandlingsforløb er omdrejningspunktet herefter at lære at forholde sig med afkoblet opmærksomhed til sine trigger-tankerne. Det vil sige – registrere at tankerne er der, men simpelthen lade dem være. Give dem mindre opmærksomhed, zoome mindre ind. Dette gælder også de forskellige kropslige fornemmelser – hjertebanken, svimmelhed, åndenød – der kan trigge et anfald, når man lider af panikangst. Når du har mindre fokus på angsttankerne og -symptomerne, kan de nemlig også meget nemmere slippe taget i dig igen.
Det kan forekomme lidt abstrakt – måske endda umuligt – at skulle til at til at have mindre fokus på tanker og kropslige symptomer, der opleves som så vigtige og skræmmende. Men det kan trænes. Og i sessionerne vil vi gennemgå en række helt konkrete øvelser, hvorigennem vi sammen udforsker og øver os i afkoblet opmærksomhed. Ligesom vi aftaler hjemmeopgaver fra gang til gang, hvorigennem du får lejlighed til at implementere strategierne ”in real life”.
På sigt er målet, at du lærer at behandle dine trigger-tanker ligesom du behandler alle de (ca. 50.000) andre tanker, som du får i løbet af en dag. På den måde vil angsten ikke længere virke styrende for din adfærd. DU kommer tilbage i førersædet.
Metakognitiv terapi er en super god behandlingsform til alle angstlidelser. Vi ser igen og igen, hvordan den metakognitive tilgang skånsomt og effektivt reducerer angst hos vores klienter, og det gælder også ved panikangst.
Vi glæder os til at hjælpe dig videre.
Du kan læse mere om metakognitiv terapi på vores side om metoden.
Gode råd til angstanfald (og panikangst)
Panikangst kan være enormt hæmmende. Ofte bliver man bange for, hvornår det næste anfald kan komme, og man kan have svært ved at bringe sig selv for langt væk fra sit hjem eller de trygge rammer. Måske undgår man ligefrem store forsamlinger eller offentlige steder, fordi man frygter at blive ramt af panikangst. Desværre har undgåelsen den konsekvens, at den vedligeholder, eller ligefrem forværrer angsten. Det er derfor vigtigt at sætte ind over for sin panikangst. Det positive er, at du kan gøre meget for at modvirke din angst, og samtidig er der rigtig god hjælp at hente i terapi til panikangst.
Her er nogle ting, du selv kan gøre ved panikangst og angstanfald:
1. råd til angstanfald: Tanker er bare tanker
Noget af det vigtigste for at håndtere panikangst er at arbejde med sine katastrofetanker. Selvom panikangst føles meget voldsomt, er det altså ikke farligt. Dine katastrofetanker bidrager kun til at gøre dig mere bange, og hvis du lytter til dem, vil du komme til at handle uhensigtsmæssigt og på den måde vedligeholde angsten. Mind dig selv om, at tanker bare er tanker. Dine tanker er ikke sandheden, og du skal ikke handle på dem. Så husk - det du oplever er helt ufarligt!
2. råd til angstanfald: Accepter ubehaget
Husk at uanset, hvor ubehageligt det føles, så har din krop og dit autonome nervesystem helt styr på det. Så du kan så og sige ikke gøre noget forkert, og lige meget hvad så sker der ikke en katastrofe – det er ”blot” ubehageligt. Før eller siden tager den parasympatiske del af nervesystemet over og bringer din krop til ro igen. Husk dog at væbne dig med tålmodighed.
I terapien er målsætningen aldrig at gøre vores klienter symptomfri. Vi har ikke direkte kontrol over krop og følelser, og hvis du har det som målsætning, gør du dig selv endnu mere angst.
Så ved angstanfald og panikangst er det vigtigt at øve sig i at acceptere ubehaget. Jo mere vi øver at give det lov til at være, jo mindre bange bliver vi. Du skal så og sige lære at blive gode venner med de kropslige symptomer.
At blive venner med angstsymptomerne er også en virksom del af vores terapi til panikangst, hvor vi laver øvelser, som giver dig erfaring med, at ubehag er en midlertidig tilstand med en udløbsdato. Jo mere du bliver i stand til at acceptere ubehaget, når det kommer (uden at zoome ind og give det opmærksomhed), jo hurtigere vil det klinge af.
Ubehag skal accepteres og mødes - ikke undgås og bekæmpes!
3. råd: Få nye erfaringer - og øv igen og igen
At få et panikanfald påvirker dig ikke blot imens det står på. Angsten vil stå stærkt i både din mentale og kropslige hukommelse. Den kan generalisere sig, så du tolker forskellige situationer som farlige, og dermed får lyst til at undgå dem. Det er derfor vigtigt at opsøge situationer, der minder om dén, hvor du fik et panikanfald, så du kan erfare, at det ikke er situationen, der er farlig, men at det var din hjerne, der lavede en ”falsk alarm”.
Det er ikke nok at opsøge stedet en enkelt gang. Du har brug for mange nye erfaringer for at danne modvægt mod den erindring, der stammer fra episoden med panikangst.
Så jo mere du tør gøre det modsatte af, hvad panikangsten prøver at bilde dig ind, jo bedre. Hvad enten det er at løbe på trapper og få hjertet til at slå hurtigere, om det er at gå på en bro så du oplever lidt svimmelhed eller tage en tur i sauna og fornemme din indånding på en ny måde, så er det rigtig godt at øve det. Og husk at rose dig selv!
FÅ HJÆLP TIL DINE ANGSTANFALD
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte i et forløb, hvor du lærer at håndtere dine angstanfald og panikangst. Vi kan gøre rigtig meget for dig.
Hvis du ønsker hjælp her og nu, så kan du købe vores online selvhjælps kursus til netop angstanfald: "Sådan stopper du panikangst"
Du kan læse om os psykologer her, hvis du vil lære os lidt bedre at kende, inden du booker tid.
Endelig tag kontakt til os, så vi kan hjælpe dig videre. Du kan skrive til kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk eller ringe til 5388 1200.
Hvordan føles et angstanfald?
Et angstanfald føles voldsomt og ubehageligt og antænder en række fysiske symptomer som f.eks. kan være hjertebanken, svimmelhed, åndenød og trykken for brystet, kuldegysninger eller svedeture, uvirkelighedsfornemmelse, uro i maven, kvalme, mundtørhed, sløret syn eller tunnelsyn, rysten og følelsen af at have gummiben.
Hvad skal jeg gøre når jeg får angstanfald?
Når du får et angstanfald, så er det bedste du kan gøre at forsøge at acceptere ubehaget. Selvom angstanfald kan føles meget ubehagelige, så er de også meget ufarlige og de går over igen af sig selv. Når man får et angstanfald, kan man få forskellige former for katastrofetanker. Det kan f.eks. være ”Nu får jeg et hjertestop” eller ”jeg mister kontrollen fuldstændig lige om lidt”. Katastrofetankerne forøger angsten, så prøv at give tankerne lidt mindre opmærksomhed og husk på, at tanker bare er tanker. Det du oplever er helt ufarligt.
Hvad er typiske tegn på angst?
Angst kan komme til udtryk på flere forskellige måder, men de symptomer som vi her i klinikken ofte møder er konstant bekymringer, katastrofetanker, fysisk uro og ubehag f.eks. i form af bankende hjerte, svimmelhed, tunnelsyn eller rysten. Tegn på angst er også undgåelsesadfærd, hvilket vil sige, at man undgår en eller flere ting som fremkalder angsten.
Årsager til angst
Det kan være flere årsager til at at angstanfald opstår. Måske har du været stresset og presset over længere tid - og overhørt, når kroppen har udvist symptomer på belastning. Panikangst symptomer kan i den sammenhæng forstås som kroppens måde at råbe dig op - højere og mere tydeligt med hensigten at få restitution og balance ind i dit liv.
Hvad er symptomerne på panikangst?
Symptomerne på panikangst er, at man er angst for at få et angstanfald. Man undgår derfor situationer hvor man forestiller sig, at angsten kunne tænkes at komme. Ofte vil man også udvise sikkerhedsadfærd, hvilket er en kompenserende adfærd, som udføres for at forsøge at minimere angsten. Sikkerhedsadfærd kan f.eks. være at man altid har en vandflaske med, at man står tæt på noget man kan støtte sig op af eller at man ikke er alene. Et typisk symptom på panikangst er også, at man har et stort fokus på sin egen krop og kropslige fornemmelser. Det kan f.eks. komme til udtryk ved at man tager sin egen puls, eller at man kropsscanner sig selv, for at være sikker på, at man ikke er ved at få et angstanfald. Alle ovenstående strategier er dog med til at vedligeholde angsten, frem for at dæmpe den.
Er angstanfald og panikanfald det samme?
Et angstanfald er de voldsomme og ubehagelige følelser og fysiske fornemmelser der overvælder en. Panikanfald er derimod når man opbygger en angst for at få et angstanfald. Det vil altså sige når man bliver angst for angsten.
Hvad kan man gøre mod panikangst?
En vigtig del af behandlingen er først og fremmest af få viden om angstanfald og panikangst, så du forstår hvad der sker på både tankeplan, adfærdsplan, følelsesmæssigt og kropsligt. Det kalder vi for psykoedukation. Vi vil sammen arbejde på at omstrukturere dine katastrofetanker og du vil lære, hvordan du giver de angstprægede tanker mindre opmærksomhed. En af hovedmetoderne til behandling af panikangst er det som vi kalder for eksponering. Ved eksponering udsættes man gradvist for den frygtede situation – naturligvis i trygge rammer og sammen med sin psykolog. Eksponering bruges til at afkræfte katastrofetankerne og til at udslukke angsten. Ved eksponering arbejder man med at fjerne undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd samt med at blive fortrolig med de fysiske angstsymptomer.
Kan man komme af med panikangst?
Ja, det kan man heldigvis godt, så hvis du lider af panikangst, så kontakt os endelig – vi står klar til at hjælpe dig godt videre.
Vi sidder klar, hvis du har brug for hjælp.
Flere behandlingsområder
Vores kerneydelse er individuel terapi til voksne, unge og børn. Vi skræddersyer et individuelt forløb til dig, hvor vi tager højde for din problemstilling, samt hvilken psykolog som er bedste match til netop dig. Vi er førende eksperter inden for behandling af angst, OCD, stress, depression og lavt selvværd, og vi vil hjælpe dig til igen at få det godt.
Klik i boksene til højre, hvis du vil læse videre om andre behandlingsområder hos os.