Klimaangst

Hvad er klimaangst?
Klimaangst eller miljøangst er ikke en egentlig diagnose, men en angsttilstand, hvor indholdet af bekymringer centrerer sig om klimaforandringer og miljøforhold.
Bekymringerne tager til og kommer til at optage én i overdreven grad og medfører stort ubehag eller decideret angst. For mange svækkes evnen til at fungere i hverdagen. Fænomenet er begyndt at fylde så meget, at bl.a. den amerikanske forening American Psychological Association har udarbejdet en klimaguide til professionelle i deres rådgivningsarbejde med klimaangste.
Klimaangst og...
I nogle situationer fremstår klimaangst som en afgrænset angstproblematik og i andre tilfælde vil den gruppere under en anden diagnose som fx generaliseret angst (GAD), OCD eller depression.
Et reelt klimaproblem
Når vi taler om, at man kan blive ramt af klimaangst, så handler det på ingen måde om, at klimaforandringer ikke er et reelt problem. Forskning og undersøgelser viser med al sin tydelighed, at der er grund til at bekymre sig for vores klode. Klimaangst handler om, når bekymringer om klima og miljø har taget over i en grad, så man bliver meget begrænset i sin livsudfoldelse og livskvalitet. At angsten kommer til at fylde det meste i ens liv og i høj grad går ud over livskvalitet.
Når klimaangst tager fra mental trivsel
Hvis man er ramt af klimaangst - ligesom med alle andre angstproblematikker - så kan man blive meget forpint mentalt og følelsesmæssigt. Og klimaangst tjener ikke et formål i relation til en grønnere og mere bæredygtig verden. Angsten i sig selv og de mange timer med bekymringer gør intet godt for nogen - hverken for dig eller kloden. Så hvis du døjer med klimaangst, så kan det være en god idé at søge psykologhjælp - og det betyder ikke, at du ikke fortsat kan kæmpe for miljøet.
Hvordan opleves klimaangst?
- Overoptaget af bekymringer om klima og miljøforhold
- Stort subjektivt ubehag
- Vedvarende uro
- Vedvarende ængstelse
- Vedvarende rastløshed
- Ubehag i maven, etc.
- Drastisk ændring i adfærd (som fx meget restriktiv undgåelse af madspil, etc.)
Hvem opsøger behandling for klimaangst?
Vi får mange henvendelser fra især unge, som bliver ramt af klimaangst. At det især er de unge, som bliver ramt, kan skyldes at de har flere år foran sig og dermed kan bekymre sig mere for konsekvenserne ved klimaforandringer. Det kan også skyldes, at de unge synes, at den ældre generation har fejlet i forhold til at finde løsninger på klimaudfordringerne. Det kan gøre, at de føler ansvaret for en løsning, hviler på deres skuldre. Et ansvar som kan føles tungt, og som kan give øget angst.
Hvornår skal jeg søge hjælp for klimaangst?
Der kan være forskellige indgange til at søge behandling for klimaangst. Nogle gange får vi direkte henvendelser fra personer, der selv søger hjælpen, da de oplever, at bekymring og optagethed over klima har taget over og bliver negativt styrende i deres liv. De oplever enten angst eller depressive symptomer (såsom nedtrykthed, opgivenhed og håbløshed), og deres livskvalitet er blevet meget forringet. Det reagerer de på og søger derfor hjælp.
Andre gange er det pårørende til den angstramte, der henvender sig på vegne af personen ramt af klimaangst. Ex. på sådanne henvendelser:
”Min ven har ikke været glad længe. Hun er konstant optaget af klimaet og de udfordringer, som kloden står overfor. Hun taler altid om artikler og forskning hun har læst – på en dommedags-agtig måde og kan ofte virke moraliserende og fordømmende over andres måde at leve livet på”
”Jeg er bekymret for min søn. Han ligger i sengen hele dagen og kan ikke se et formål med at stå op og passe sin skole, da han er overbevist om, at alt kan være lige meget, da jorden alligevel snart går under”.
Udgangspunktet for succesfuld behandling er selvfølgelig bedst i de situationer, hvor personen, som er ramt af angst, selv søger behandlingen og er motiveret for hjælp og forandring. Vi har stor erfaring i behandling af klimaangst og -depression og sidder klar til at hjælpe dig.
Er du en bekymret pårørende, hører vi også gerne fra dig. Vi kan sammen undersøge, om der er en god vej til at motivere din ven eller dit familiemedlem til at søge behandling og få livsglæden igen.
Hvordan behandles klimaangst?
Til at starte med ved behandling af klimaangst vil din psykolog lave en udredning og spørge ind til symptomer, varighed og konsekvenser. Det er vigtigt at samle information fra start for at få den bedst mulige forståelse af lidelsen. Din psykologen undersøger om klimaangst er en afgrænset angstproblemstilling eller om angsten ligger indenfor en anden diagnose som fx generaliseret angst (GAD), OCD eller depression.
Psykologen vil hjælpe dig til at identificere sammenhæng i de komponenter, der vedligeholder og forstærker dine symptomer på klimaangst. Hvilke tanker ”trigger” bekymring og grublerier? Hvor meget tid bruger du på sådanne tanker? Hvad vækker det af følelser i dig? Og hvordan påvirker det din adfærd?
Vi vil sammen undersøge, om du har bagvedliggende antagelser, som gør at du gang på gang søger over i bekymringer og grublerier. Måske håber du at finde svar, hvis du bare bekymrer dig længe og grundigt nok? Måske oplever du ikke at kunne lade være med at bekymre dig?
Konkrete værktøjer til at behandle klimaangst
Vi hjælper dig med at udfordre ovenstående overbevisninger i terapien. Samtidig klæder vi dig på med konkrete strategier og værktøjer, så du kan tage mere kontrol over din opmærksomhed på dine mange bekymringer. Du skal i højere grad tage styringen tilbage i dit liv fremfor at lade dig styre af angst eller depression.
Din psykolog vil skræddersy forløbet til dig. Der vil være overvejelser om enten at arbejde med kognitiv terapi eller metakognitiv terapi med dine udfordringer, men det afhænger af din type af klimaangst.
Du finder vores kontaktinformationer ved at klikke på linket. Vi ser frem til at høre fra dig.
PS! Vi har bidraget til en del artikler om klimaangst. Vi har også været med i indslag på TV og radio omkring klimaangst. Du kan se mere om vores medieindslag her.
Mange hilsner
Trine og Camilla
· Beslut dig for, hvad du vil gøre (på handlingsplan), for at du føler, at du tager et ansvar for at bidrage til en grønnere verden. Sorter dit skrald, beslut dig for at tage cyklen snarere end bilen og vurder fx om du vil have det godt med at skrue ned for fx flytransport eller andet.
Pas dog på med, at dine restriktioner ikke tager om sig. De skal være rimelige – for verden men også for dig. Måske har du brug for at engagere dig på et bredere plan. Du kan fx finde fællesskaber som www.groenforskel.dk, hvor du på et konstruktivt og handlende plan kan ”gøre en forskel”. Være blot OBS på at dit engagement ikke bliver til en altoverskyggende besættelse.
· Skru ned for din bekymringstid. Prøv engang at gør dig klart, hvor lang tid du dagligt bruger i bekymringer om klimaet. Beslut dig nu for et fast bekymringstidspunkt i løbet af dagen (max 10 minutters tid).
Det betyder, at når tankerne om angsten for klimaet "ringer dig op", skal du udsætte at besvare dem til det tidspunkt. Når du når dit bekymringstidspunkt kan du gå i dialog med tankerne – men kun hvis de fortsat virker vigtige eller påtrængende. Det er helt okay at lave endnu en udsættelse af bekymring til næste dags faste bekymringstidspunkt.
· Når du skal øve dig i at lade tanker være og altså ikke gå i dialog med dem, er der her nogle metaforer som, vi håber, kan hjælpe dig:
Telefon-metafor: En trigger-tanke er ligesom en telefon, der ringer dig op. Hvad kan du vælge at gøre? Du kan besvare opkaldet og gå i dialog med tanken, men kunne du lade den ringe?
Tyggegummi-metafor: En trigger-tanke er lidt ligesom at have et tyggegummi i munden – hvad kan du gøre? Du kan tygge på det – men kunne du også lade være?
Tog-metafor: En trigger-tanke er ligesom et tog. Du kan stige ombord på det, men kan du også blot betragte det på perronen og ikke gøre yderligere?
FÅ HJÆLP TIL DIN KLIMAANGST
Hvis bekymringer om klimaet har udviklet sig til angst, stress eller depression – så søg hjælp hos os behandlere, der har speciale indenfor netop dette. Vi står klar til at hjælpe dig.
Har du spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe dig på tlf.: 53 88 12 00 eller mail: kontakt@kognitivpsykologpraksis.dk
Du er også velkommen til at læse mere om os psykologer, inden du kontakter os.