Når PREPPING tager over og bliver til endeløs bekymring og angst

At følge ministerens råd. At købe vand, batterier til radioen og konservesmad er en fornuftig strategi i den givne verdenssituation. Så det prøver vi ikke at modsige med dette blogindlæg. Og psykologisk kan det ligefrem virke betryggende, at der så at sige er én, der agerer ansvarlig rådgivende voksen og udstikker nogle retningslinjer. For mange kan det give en tryghed og en ro i, at der er nogen, der ”har den”. Man retter ind. Følger rådene - og fortsætter med at leve sit liv.

Men for andre kan det kickstarte en bølge af bekymring og overoptagethed af emnet, som bliver omsiggribende. Det kan blive styrende og begrænsende i livsudfoldelse, og for nogle kan det udvikle sig til angst. Eller forværre en allerede eksisterende angstproblematik.

Så hvor går grænsen? Hvornår har vi preppet nok? Hvornår går konstruktiv prepping eller forberedelse hen og bliver til ”over”prepping eller overforberedelse?

Problemet med ”over-prepping”

Intentionen med overforberedelse fejler ikke noget. Mange tænker, at det at være på forkant med situationen er en strategi, der hjælper til at håndtere en potentiel krisesituation (og her krigssituation) bedre. Med en antagelse, der hedder ”jo mere forberedt des bedre”, kan et overdrevent indkøbsmønster også forplante sig til et overdrevent bekymringsmønster – og her kammer det over for nogen.

Mental prepping, bekymring og alarmering

Når vi bruger mange timer dagligt i at afspille potentielle farefulde og kriseprægede scenarier af krig i hovedet og bekymrer os om alt, der kan gå galt – så beroliger vi ikke vores autonome trusselssystem – vi sætter ild til det.

Med meget tid brugt i den type mental respons, fortæller vi kroppen igen og igen, at den situation, vi befinder os i, er så farlig, at vi bliver nødt til mentalt at forberede os på det hele tiden. Tankerne vil blive mere påtrængende og en ond cirkel er i gang.

Som resultat vil kroppen igangsætte den del af vores autonome nervesystem, der har med kamp og flugt at gøre. Stresshormoner som kortisol og adrenalin vil udløses, kroppen spænder op og gør klar til truslen, uroen melder sig, hjertet begynder at pumpe ilt rundt i systemet. Kort sagt går vi i alarmering.

Denne tilstand er vores angstrespons. Fra denne tilstand er det svært at flytte blikket fra ”truslen” og opmærksomhedsmæssigt at komme til stede i andre ting, end i tankerne om krig og dommedag. Bekymringstankerne forgrener sig – bliver til flere og værre krigs- og katastrofeforestillinger. Dette er en krævende og ubehagelig psykologisk tilstand at være i over tid. Og udover at koste en masse mental krudt – kan vi komme næste afsnit i forkøbet - og allerede nu afsløre, at strategien heller ikke virker selvbeskyttende.

Mere er ikke bedre, når det gælder prepping

Hvis antagelsen holdt stik og at det passede, at lidt forberedelse er godt – og meget forberedelse (adfærdsmæssigt og tankemæssigt) er dobbelt godt, så ville det give udslag i forskningen. Bl.a. ville vi kunne læse, at bekymrede mennesker klarer sig bedre i krisesituationer end ikke-bekymrede mennesker. Bekymrede mennesker ville blive ældre og leve med færre uheld og kriser end ikke-bekymrede mennesker. Det billede viser sig desværre på ingen måde i forskningen.

Så vi må konstatere, at det at over-preppe er en loose-loose strategi. Det koster en masse mental krudt, OG det virker ikke som beskyttelse af os selv, eller dem vi holder af. Vi håndterer så og sige ikke ægte trusselsituationer i den virkelig verden bedre, hvis vi har brugt timevis på at forberede os. 

4 gode råd, hvis du kæmper med overdreven prepping og angst: 

1. Følg de vejledninger, der bliver udstukket – men hold det på adfærdsplan. Køb de ting vi bliver opfordret til og følg løbende med i rådgivningen fra politikerne. Men ikke gør mere end det. 
2. Husk på, at mental prepping i form af bekymringstænkning ikke kommer dig (eller dem du holder af) til gavn. Det koster en helt masse uro og angst og gør dig ikke bedre forberedt, hvis en krigssituation bliver aktuel.
3. Identificer ”trigger-tanker”, der kunne antænde din bekymringsrespons. Vær opmærksom på tanker formuleret som ”hvad nu hvis". Ex. Hvad nu hvis vi løber tør for vand? Hvad nu hvis radioen ikke virker? Hvad nu hvis vi ikke har mad nok?”. Behandl disse tanker som telefonopkald i hovedet. I stedet for at besvare tankerne, kan du så øve bare at lade tankerne være? Altså ikke besvare "telefonopkaldet"?
4. Lev dit liv. Tankerne om krig skal ikke fylde alt. Træd ind og ud af dem. Mind dig selv om, at du har fulgt anvisningerne og skal ikke gøre mere. Mind også dig selv om, at det er både fornuftigt og psykologisk sundt ikke at besvare bekymringstankerne, når de ringer. Øv dig i at ”tage fri fra bekymringen” og komme tilstede i den del af livet, som giver dig indhold og glæde her og nu. 

Kærlig hilsen
Camilla Karmark & Trine Lind