Imposter syndrom: Føler du dig som en bedrager på jobbet?

Anna arbejder som kommunikationsmedarbejder i en stor virksomhed. Hun er vellidt blandt sine kollegaer og får jævnligt ros fra sine chefer for sin gode arbejdsmæssige indsats. Hvis man spurgte Annas kollegaer eller chefer, ville de uden at tøve sige, at Anna var kompetent og dygtig.

Men det føler Anna på ingen måde er rigtigt. Tværtimod mener Anna, at hun er en bedrager. Hun føler, at hendes succes udelukkende skyldes held, og hun frygter hele tiden, hvornår de andre vil opdage, at hun ikke dur til noget som helst.

Annas overbevisning skyldes det, som kaldes imposter syndromet – hvilket på dansk bedst kan oversættes til bedrager syndrom.

"Jeg er en bedrager, og det er kun et spørgsmål om tid, før jeg bliver afsløret."

Hvad er imposter syndrom (bedrager syndrom)?

Imposter syndrom er ikke en medicinsk diagnose. Det er nærmere en række psykologiske træk og fastlåste overbevisninger. Det indebærer, at man opfatter sig selv som en svindler, der i virkeligheden ikke kan finde ud af sit arbejde.

Vi kan alle til tider føle, at vi ikke er gode nok. Det centrale for folk, der er ramt af imposter syndrom, er dog, at de bruger en enorm del af deres vågne tid på at bekymre sig om netop dette.

Et andet vigtigt element er, at personer med imposter syndrom faktisk er dygtige og kompetente – de tror bare ikke på det selv. De føler, at de snyder sig til andres anerkendelse, ros og stillinger. Derfor bruger de meget tid på negative tankemønstre som:

• ”Jeg er nødt til at arbejde hårdere, for at de andre ikke gennemskuer mig.”
• ”Jeg får kun ros, fordi mine kollegaer og chefer har ondt af mig.”
• ”Min succes på arbejdet skyldes udelukkende held.”
• ”Hvornår mon de andre opdager, at jeg overhovedet ikke kan finde ud af noget?”

Konsekvenser af overtænkning og negative tanker

Disse tanker underminerer effektivt troen på egne evner. Jo flere timer du bruger på at bekymre dig og være i selskab med de negative tanker, jo mere kommer du i tvivl om din egen kunnen.

Bekymringerne tager tid og energi fra de reelle arbejdsopgaver. Derfor ender mange med at arbejde en masse ekstra timer. Dette sker dels for at indhente det arbejde, man ikke nåede på grund af bekymringerne, og dels for at kompensere for følelsen af, at man ”ikke dur til noget”.

Frygten for maskefald og succes

Imposter syndromet kan beskrives som en følelse af konstant at bære rundt på en maske, som man frygter vil falde hvert øjeblik. Paradoksalt nok ses det ofte, at jo mere succes man opnår, des værre får man det. "Prisen" for at blive opdaget i at være inkompetent føles nemlig meget højere, jo højere op man når. Hvis du oplever, at denne frygt kammer over i decideret angst, kan det være hjælpsomt at søge professionel hjælp til behandling af angst hos Lind & Karmark.

5 typiske tegn på imposter syndrom

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen? Her er de mest almindelige symptomer på bedrager syndromet:

1. Konstant bekymring: Du bruger mange timer dagligt på at frygte, hvornår andre opdager, at du ikke er god nok.
2. Bortforklaring af succes: Du tilskriver altid gode resultater til held, tilfældigheder eller god timing.
3. Afvisning af ros: Du tror ikke på den anerkendelse, du får fra chefer og kollegaer.
4. Overkompensation: Du arbejder alt for hårdt for at skjule din indbildte inkompetence.
5. Klart misforhold: Du er objektivt set kompetent og dygtig, men føler dig aldrig god nok.

Hvordan holder man liv i bedragerfølelsen?

Der er særligt tre mekanismer, som er med til at vedligeholde og forstærke imposter syndromet i hverdagen:

• Overtænkning og grublerier: Man holder liv i syndromet ved at gå dybt ind i tankerne om sin manglende kunnen. Jo mere du analyserer og beskæftiger dig med disse tanker, jo mere fylder de. Hvis du vil have redskaber til at bryde denne cirkel, kan du læse mere om effektiv behandling af bekymringer og grublerier hos Lind & Karmark.
• Uhensigtsmæssige adfærdsstrategier: Når du overkompenserer ved at arbejde ekstra hårdt, opretholder du din egen falske overbevisning om, at den normale arbejdsindsats ikke er nok. Du opdager aldrig, at du faktisk er god nok præcis som du er, uden at skulle slide dig selv op.
• Selektivt fokus: Syndromet overlever, fordi man fuldstændig afviser eller overhører anerkendelse og ros. I stedet har man udelukkende fokus på de mikroskopiske områder, hvor man selv mener, man fejler.

3 gode råd: Sådan slipper du dit imposter syndrom

1. Giv ikke de negative tanker opmærksomhed: Du behøver ikke at tro på alt, hvad din hjerne fortæller dig. Du er god nok, som du er, og din succes er fuldt velfortjent.
2. Stop med at overkompensere: Lad være med at arbejde over hele tiden. Du når, hvad du når, og din normale indsats er mere end rigelig.
3. Tag imod anerkendelse: Næste gang du får ros, så øv dig i blot at sige "tak". Lad være med at bortforklare det med held eller teamwork.

Har du brug for hjælp til at slippe kontrollen og tankerne?

Hvis du kan genkende mønstrene fra imposter syndromet, behøver du ikke at kæmpe med det alene. Hos Lind & Karmark hjælper vi dig med at bryde overtænkningen, så du igen kan finde ro og arbejdsglæde.

Kærligst Lind & Karmark