Psykolog Camilla Karmark (voksne)
Kognitiv og metakognitiv psykolog i København
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har snart 20 års klinisk erfaring med terapi for voksne og unge. Jeg er autoriseret og også specialist i klinisk psykologi. Jeg har stiftet klinikken med min makker Trine Lind tilbage i 2015.
Jeg er optaget af høj faglig kvalitet i mit arbejde i kombination med omsorg, støtte og en ligeværdig samarbejdsrelation mellem dig og mig. Hver enkelt session vil være præget af åbenhed og gennemsigtighed i forhold til terapien, og du ved altid, hvor du har mig.
Jeg har mange års erfaring fra privatpraksis og et solidt terapeutisk fundament til at behandle angstlidelser, OCD, stress, depression og selvværdsproblematikker. Jeg har endvidere været ansat i psykiatrien, hvor jeg var med til opstart af en angst- og OCD klinik. Her udførte jeg kognitiv terapi både individuelt og i gruppe samt supervision af tværfagligt personale.
Jeg har også arbejdet i Forsvaret, hvor jeg gennem en årrække var fast tilknyttet som psykolog i Militærpsykologisk Afdeling. Mit arbejde bestod både af terapi, undervisning og rådgivning. Jeg deltog også i krisepsykologisk arbejde i Afghanistan af flere omgange. Psykologiske emner som stress, angst, depression, PTSD samt sorg og krise var fast del af mit terapeutiske arbejde.
Jeg er specialiseret i både kognitiv terapi og metakognitiv terapi. Tilbage i 2016 startede jeg på certificering i metakognitiv terapi ved Adrian Wells (ophavsmanden til metakognitiv terapi). Jeg er både certificeret i level I + II (senest i Oxford tilbage i 2022). Både metakognitiv terapi og kognitiv terapi er evidensbaseret og har noget rigtig godt at byde på i forhold til vores målgruppe af klienter. Ud fra din problemstilling tager jeg stilling til, hvilken én af metoderne som vil virke bedst i relation til dig, så vi opnår hurtigst mulig effekt af terapien. Så du igen kan få det godt.
Læs mere om: Vores metode - kognitiv & metakognitiv terapi
Jeg brænder for mit arbejde og for at gøre en forskel for den enkelte. Jeg ser meget frem til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Camilla Karmark
Bonusinfo: Privat bor jeg sammen med min skønne datter Carla på 12 år og min kæreste gennem 4 år. Vi bor i en dejlig lejlighed på Frederiksberg og elsker at bo i byen. Fun facts om mig, så er jeg udpræget b-menneske, er vild med at danse og synger meget falsk :-)