Børn med skolevægring
Skolevægring – kæmper I med navigering af jeres barns skolefravær og trivsel?
Dit barn oplever, at det er rigtig svært at skulle i skole. Det kan være, at din barn inden skole - eller i forbindelse med aflevering - oplever at blive helt ulykkelig, meget angst eller rigtig vred. Måske er fraværet højt. Som forældre oplever I stor følelsesmæssig belastning ved ikke at kunne få jeres barn afsted. I føler jer måske helt magteløse og rådvilde - "hvad skal vi gøre?".
Nogle gange kobler skolevægring sig til stor separationsangst, og andre gange kan det fx være mobning eller social angst, som spiller en rolle i problematikken.
Her er tegnene på at dit barn kan have skolevægring
Vores barn...
- Er fuldstændigt fraværende fra skolen i kortere eller længere perioder. Der er højt fravær.
- Møder op i skolen, men forlader skolen i løbet af dagen
- Kommer generelt for sent i skole
- Deltager i skolen, men udviser uhensigtsmæssig adfærd (såsom raserianfald) med intentionen om at fremkalde fravær
- Er i dårlig trivsel og klager over symptomer som ondt i maven og hovedpine, når barnet skal i skole
- Bliver hjemme fra skole og tilbringer meget tid på sit værelse på telefonen fremfor at komme i skole
Kognitiv adfærdsterapi er en god hjælp og behandling til skolevægring
Hvordan kan vi hjælpe til og bedst behandle dit barn med skolevægring? Hvad er indsatsten fra vores side?
En vigtig del af behandling af skolevægring er at identificere, hvad der ligger til grund for dit barns modvilje i forhold til at skulle i skole. Er skolevægringen koblet op på separationsangst? Har dit barn indlæringsvanskeligheder? Oplever dit barn mobning på skolen? Er der dårlig forbindelse til lærere? Eller er der andre årsager?
Så årsagen skal klargøres, og der skal lægges en handlingsplan - så vi kan skrue ned for de ydre faktorer, som fastholder dit barns modstand. Dette vil typisk ske i samarbejde med jer forældre og evt. også med skolen.
Når der er lagt en plan rettet mod ydre faktorer, kan vi begynde at arbejde kognitivt med at identificere de tanker og antagelser dit barn bærer rundt på omkring skolen. De tanker og bekymringer som vedligeholder modstand og fastholder "flugt-respons" og undgåelse. Dem kan vi arbejde målrettet med i terapien.
Vi vil trinvist støtte jeres barn til at bryde med undgåelse med forståelsen af, at den strategi giver kortsigtet lettelse og ro, men forstærker angsten på den lange bane. Vi vil begynde at træne skolesituationer - så dit barn med baggrund i succesoplevelser lærer at møde op og blive i skolen - mere og mere. Selvfølgelig med den målsætning, som hedder, at jeres barn skal kunne deltage fuldt ud i skolens undervisning og sociale sammenhænge. Uden at det på sigt skal vække så stor følelsesmæssig belastning, modstand eller angst.
Kognitiv adfærdsterapi er meget effektiv til behandling af skolevægring og en pegefingerregel er, at jo hurtigere der sættes et behandlingsforløb i gang for dit barn - jo hurtigere og lettere vil man kunne komme skolevægringen til livs. Så jo før, I tager kontakt og kommer i gang med et forløb, jo kortere vil det blive.
Det kan have store indlæringsmæssige og sociale konsekvenser ikke at deltage i skolelivet for et barn. Så vi står klar til at hjælpe, så vi sammen kan bryde skolevægringens onde cirkel.
I må endelig tage kontakt til os med spørgsmål, eller hvis I ønsker at bestille en tid. I kan tage kontakt til os her.
FAQ om børn med skolevægring
Hvordan hjælper jeg mit barn med skolevægring?
Du hjælper bedst dit barn ved at tale med det og være nysgerrig på dit barnets trivsel og oplevelser i skolen. Sørg for at samarbejde med skoleledelsen og de enkelte lærere for at få hjælp og støtte. Hvis dit barn har brug for ekstra støtte og vejledning (eller hvis I som forældre har), så kontakt en psykolog.
Hvad er årsagen til skolevægring?
Årsagen til skolevægring er ofte kompleks og kan involvere flere forskellige faktorer herunder psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer. Psykologiske årsager kan være forskellige former for diagnoser f.eks. angst, OCD og depression. Det kan også skyldes ikke-diagnosticeret neuro-diversitet (fx autisme eller ADHD). Sociale faktorer kan være mobning, mistrivsel eller social isolation. De miljømæssige faktorer kan blandt andet indbefatte faglige vanskeligheder, forandringer i hjemmet (f.eks. skilsmisse) eller skoleskift.
Hvornår er børn i mistrivsel?
Børn kan opleve mistrivsel på forskellige måder. Mobning, manglende venskaber, social isolation, manglende interesse eller evne til at indgå i et fagligt fællesskab og overvældethed kan være eksempler på faktorer der kan føre til mistrivsel. Barnet kan reagere følelsesmæssigt på mistrivsel ved f.eks. at være nedtrykte, angste eller have koncentrationsbesvær. Nogle børn vil også beskrive fysiske symptomer så som ondt i maven, hovedpine eller problemer med at sove. Er du i tvivl om hvorvidt dit barn er i mistrivsel, så tal med dit barn og opsøg professionel hjælp.
Hvornår er fravær bekymrende?
Bekymrende fravær kan både defineres ud fra en procentsats og ud fra de konkrete problemstillinger som omhandler barnets situation. Ved 10 % fravær fra skolen inden for et kvartal, skal skolen informere forældrene om, at der er bekymrende meget fravær. Ved 15 % skal skolen underrette kommunen om fraværet. Men fravær kan også være bekymrende hvis barnet udebliver fra skolen mindre end 10 %. F.eks. hvis barnet udviser tegn på mistrivsel, kommer for sent, går for tidligt eller udebliver eller hvis barnet konsekvent ikke tager i skole på bestemte dage eller timer.
Relateret indhold
Flere terapi tilbud
Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere.
Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".
Vi ser frem til at hjælpe!
