Unge og sociale medier/ insta

Sociale medier og særligt Instagram er blevet en fast del af mange børn og unges liv. Vi har haft en første bølge, hvor det har handlet om at poste og fremhæve det perfekte, polerede, idealiserede og ren-pudsede. Hvad betyder den spejling for vores unge?

Nogle har nået et mæthedspunkt og der er en bølge 2 i gang. En slags modbevægelse for influencers, der går kontra på det urealistisk perfekte for til gengæld at iscenesætte det ærlige, uperfekte, sårbare og grimme. Hvad har det af betydning?
Insta ikon

Sociale medier og unge

Mindst 97% af 12-34-årige har minimum én konto på et socialt medie. 

De yngste bruger mere tid end de ældre på sociale medier. I gennemsnit bruger de 12-18-årige 100 minutter dagligt på at være på. Det er alligevel også en sjat. 

Hvilken virkning har det på deres psykiske trivsel og velbefindende? 

SAMMENLIGNINGSKULTUR PÅ SOCIALE MEDIER

Vi mennesker har altid haft behov for at måle og veje os med hinanden. Vi er sociale dyr og sammenligner os. Er vi lige så pæne, kloge, stærke som de andre? 

Før sociale medier læste vi i magasiner og kiggede på andre mennesker i skolegården eller på gaden. Det blev til et flygtigt: ”Guuuud, hvor er hun pæn, tynd eller flot….!”, før vi bladrede igennem bladet eller havde passeret forbi den smukke pige på gaden og igen kom til stede i det, vi var i gang med. 

Med sociale medier og særligt Instagram, der adskiller sig med sit billedbaseret fokus, har sammenligningskulturen fået et kæmpe boost. 100 minutter til dagligt at fastholde sig og vende tilbage til idealiserede og fejlfrie billeder af ”perfekte” andre – hvor filtre har fjernet bumser, deller, dobbelthage og andet der ikke passer ind i en perfektpoleret selviscenesættelse. Det påvirker os – og særligt vores unge…men hvordan? 

UNG OG PÅVIRKELIG 

Ungdommen er en særlig sårbar periode. Det er i de år, at vi finder vores sociale fodfæste og identitet i forhold til andre. ”Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til andre?” 

Vi ved, at selvværdet og det mentale helbred generelt lettere påvirkes her, end senere i livet.  

Trivselsundersøgelser blandt unge viser, at ungdomsårene opleves sværere i dag end for bare 8 år siden. Mon ikke sociale medier spiller en rolle her?  

Det vi ved er, at: 

Unge der bruger meget tid på Insta udvikler en større optagethed af krop og udseende og et større selvfokus. 

Unge, der bruger meget tid på at tjekke andres profiler ud, føler sig mindre attraktive, usikre og er i større risiko for at udvikle angst og føle sig mindreværd. 

Men hvad så med dem, der poster de perfekte billeder og får 1000’er af likes? Hvad med dem? 

Vi ved faktisk, at de heller ikke høster hverken selvværd eller selvsikkerhed igennem deres Insta-adfærd. 

Vi ved, at det giver en kortvarig belønningsfølelse at se likes tikke ind – men følelsen af glæde og selvtilfredshed holder ikke ved. Den overtages hurtigt af usikkerhedsfølelse og mindreværd. 

De unge lærer og erfarer, at ”jeg får kun x antal likes, hvis jeg filtrerer mine billeder og fjerner alle mine uperfektheder – jeg er altså ikke god nok som den jeg er”Mange beskriver at det er et pres at skulle leve op til det perfekte og idealiseret billede, man har lagt op – da INGEN jo går og ser gudeskøn ud og suger maven ind hele tiden. Personer, der poster meget, oplever større grad af stress og er sårbar for angst. 

Vi ved også, at det for mange unge er svært at være til stede i det, de er i gang med – om det er lektier, hygge med veninderne eller middag med familien. De er fraværende, fordi trangen til det afhængighedsdesignet Instagram har greb i dem. Det stresser og giver uro – og igen sårbarhed for at udvikle angst. 

EN DIGITAL BØLGE AF UNGE, DER TAGER ET OPGØR MED INSTAGRAMS PERFEKTHEDSILLUSION 

Kulturbevægelser har til alle tider lignet pendul-sving. Det har vi bl.a. set indenfor kunst og musik. En bevægelse af perfekt autotunet lyd eller perfekte idealiserede motiver bringer modbevægelser frem som upoleret rock-musik eller kunststile, der lader sig styre af tilfældighed og ærlighed. 

Den pendul-bevægelse har også ramt Instagram. 

Unge mennesker, der begynder at vise det upolerede, ærlige og sandfærdige. Bumserne i panden, dellen, der hænger eller de tårevældede øjne efter en tudetur. ”Skyggesiderne”. De anfægter den fremherskende Instagram-kultur for at være uærlig, kedelig, uinteressant og pointerer det, som bloggen også pointerer. Det er ikke godt for nogen! 

Modbevægelsen er ikke et opgør med selviscenesættelsen – men med indholdet af iscenesættelsen. Mange beskriver, at det er rart og befriende at spejle sig i et realistisk billede af andre, hvor vi kan følge med, føle tilhør og ikke føle os forkerte og uperfekte. 

GODE RÅD TIL DIG, SOM HAR MISTET MAGTEN OVER INSTAGRAM 

Først vil vi sige til dig, at du ikke er alene. Du skal vide, at sociale medier som Instagram er designet til at fange os ind i en afhængighedstilstand, hvor mere vil have mere. Med et tryk på skærmen er vi inde i en pseudo-virkelighed, hvor vi glemmer tid og sted og ”fanges”.  

Så gode råd…here we go:

#1 Tag styringen tilbage. Dvs. lav regler og aftaler med dig selv om hvornår og hvor meget, du skal være på Insta og hvilke personer, der er gode for dig at følge. Er der dem, der ligger opslag op, som altid trigger din følelse af utilstrækkelig – så unfollow. Tilføj måske i stedet nogle af dem som er gode repræsentanter for 2. bølge med "uperfekte" og mere naturlige billeder. Er du i gang med en opgave på skolen eller sammen med dine venner – så læg telefonerne væk, så du/ I ikke bliver fristet til ”bare lige at tjekke…..”. Det er ligesom andre afhængighedsskabere – mere vil have mere…

#2 Er du frisk, vil vi gerne udfordre dig til et lille eksperiment. Lav en liste over:

Følelse af mindreværd

Følelse af at have svært ved at være til stede

Følelse af tilfredshed

Følelse af uro og angst

Følelse af attraktivitet

Scor, hvor du ligger henne på en 1-10 skala (1=0 10=høj) med dit almindelige forbrug af sociale medier og Instagram. 

Gå så på en 14 dages DIGITAL DETOX, hvor du IKKE går på overhovedet og revurdér listen med nye score. 

Vurder så selv, hvad din digitale adfærd betyder for din mentale trivsel. Vi har lavet eksperimentet med flere af vores klienter i praksissen – og resultatet er reeeeet vildt!   

#3 Husk dig selv på, at INGEN er perfekt! Det perfekte liv findes ikke! Ikke for dig og heller ikke for dem, der udstiller det, der ligner, på Insta. Lige bag facaden/opslaget/historien ser virkeligheden anderledes ud med de ups and downs, der hører til. 5 minutter før, at billedet er taget, kan det meget vel være at det ”perfekte” menneske, du spejler dig i, har skændtes med sin mor eller søster, måske har kæresten slået op eller vedkommende har følt sig forkert og mindreværd på grund af alle de filtre, der skulle til for at dække en bums eller slette renderne under øjnene… 

Husk du er god nok som du er med alle dine fejl og mangler :-)

Flere terapi tilbud

Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere. 

Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".

Vi ser frem til at hjælpe!