Unge og (mis)trivsel

Hvad betyder sociale relationer for unges trivsel? 

Der er en stærk sammenhæng mellem menneskers sociale relationer og deres psykiske helbred. Opleves der stærke sociale relationer ses en høj grad af psykisk velbefindende sammenlignet med svage eller belastede sociale relationer, hvor der herimod ses en tendens til ensomhed og psykiske lidelser. Ensomhed er f.eks. relateret til følelsen af at være ulykkelig, oplevelsen af at stå alene, være ude af stand til at handle og at savne et tilhørsforhold til andre mennesker. Ensomhed kan opstå af flere grunde. Blandt andet hvis man mangler social kontakt, har lav social støtte eller når man føler sig alene, selvom man er sammen med andre.

Karakteren af sociale relationer har ændret sig over tid i vores samfund, hvilket blandt andet skyldes sociale medier, familiemønstre samt et arbejdsmarked, hvor flere arbejder hjemme. Herudover har Covid-19 haft en stor indflydelse på, hvordan vi har kunne være sociale i de seneste 2 år.

Mindre fysisk social kontakt

I vores samfund ser vi en bevægelse fra at have været sociale sammen og at være i fysisk kontakt, hvorimod at vi i nyere tid i langt højere grad er sociale online og herved fysisk anvender meget tid alene. Dette gør sig både gældende i venskaber og kæresteforhold, men også kollegialt, hvor mange arbejder hjemmefra og derfor fysisk oplever at være alene. Til trods for, at man kan blive stimuleret socialt, ved at være online og dyrke sine relationer på diverse platforme, vil det for mange have en betydning og indvirkning primært at have sine relationer online og at sidde meget alene på sit værelse, i sit hus eller på sit hjemmekontor.

Sundhedsstyrelsens rapport viser, at én ud af ti i aldersgruppen 16-24 år føler sig uønsket alene. Herudover ses det, at omkring hver femte i aldersgruppen 16-24 år føler sig ensom. Resultaterne er muligvis en følgevirkning af en generel formindsket fysisk social kontakt, men resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsens rapport er baseret på en folkeundersøgelse der hedder ”Hvordan har du det?”, som blev gennemført i 2021, hvilket vil sige, at den blev udført under Covid-19, hvor rammerne for vores sociale liv var helt anderledes end normalt på grund af tiltag og restriktioner. Det antages derfor også, at restriktionerne der har været under Covid-19 har haft indflydelse og konsekvenser for befolkningens sociale relationer og følelsen af ensomhed blandt unge, da de simpelthen ikke har kunne se hinanden og interagere som under normale omstændigheder.

Perfekthedskultur

I vores moderne samfund spiller de sociale medier en stor rolle i hverdagen. Både børn og unge, voksne og ældre anvender de sociale medier, hvilket er med til at påvirke vores opfattelse af os selv, andre og verden. Vi bliver bombarderet med hvad andre laver, hvad andre kan og hvad andre har, og der er aldrig en pause, for vi kan være online på vores mobiltelefon når som helst og hvor som helst.

De sociale medier giver os mulighed for at fremstille os selv fra vores bedste side, for at redigere vores liv og udseende og for at følge og bedømme andre med likes. Vi kommer derfor til at leve i en redigeret virkelighed, hvor opfattelsen bliver, at andre er perfekte, og at man derfor også selv skal være det. Eller som et minimum fremstille sig selv sådan. Herigennem kommer der et stort pres på børn og unge – et pres som de altid er eksponeret for, og ikke kan tage en pause fra.

De sociale medier har positive aspekter i form af at kunne være i kontakt med hinanden, men de har – som ovenstående belyser – også store negative konsekvenser, som blandt andet kan antages, at være en del af forklaring på den stigende mistrivsel blandt unge.

Unge som ikke kan følge med

Nutidens ungdom er udsat for høje krav og en konsekvens heraf er en forøget forekomst af stress. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ses det, at kvinder har en større tilbøjelighed til stress end mænd og at over 50 % af kvinder mellem 16 og 24 år føler sig stresset. Dette er en høj og alarmerende andel.  

Som nævnt i ovenstående kan sociale medier have en indvirkning på børn og unges trivsel, da de sociale medier i høj grad handler om den perfekte selviscenesættelse. De unge skal være smukke, intelligente, eje det rigtige tøj og de rigtige møbler, have en flot kæreste, rejse til eksotiske steder, få topkarakterer og uddannelse, træne, have hobbyer, være sociale og samtidig dyrke deres indre ro – og det hele skal dokumenteres i lykkelige og perfekte billeder. At leve under de betingelser kan udløse stress og kan herved være en forklaring på de høje tal som Sundhedsstyrelsen fremlægger.

En anden forklaring på en forøgelse af stress blandt unge kan være, at der i det danske samfund er et stigende fokus på læreplaner, fremdrift og karakterer. Helt ned på vuggestueniveau har læreplaner gjort sit indtog og der er sket et fokusskift fra omsorg og leg til skolemæssig læring.

Tendensen fortsætter, hvis man kaster blikket mod børnehaveklasserne. Sammenlignes skoleskemaer fra 1990’erne med nutidens skema ses det tydeligt, at børnene i 1990’erne havde mere tid til både leg, nærvær og hygge, hvorimod at nutidens børnehaveklassebørn stort set udelukkende har skolefag så som dansk, matematik og natur og teknik. Oveni er skoledagene også blevet markant længere.

Herudover gives der tidligt karakterer til børn/unge i folkeskolen, hvorigennem de skal leve op til mange krav samt kunne forholde sig til den sammenligningskultur der opstår. I den sene barndom/tidlige ungdom er man ved at skabe en identitet og forståelse af sig selv, men denne er endnu ikke grundlagt. Det vil sige, at børn/unge står i en mere sårbar situation i dette stadie af livet, hvorfor det muligvis kan være svært og stressende at skulle vejes, måles, vurderes og sammenlignes på det man kan – eller manglen på samme.

5 områder hvorigennem vi kan arbejde os hen mod bedre mental trivsel for unge:

1) Mere fysisk socialt samvær med venner, kæreste/ægtefælle, børn og kollegaer der opfordrer til engagement, nærvær og samtale

2) Mindre tid på telefonen og på de sociale medier

3) En stræben efter at have et mindre fokus på hvad børn/unge kan og i stedet et større fokus på, at de er accepteret og elsket for hvem de er

4) Et opgør med perfekthedskulturen del 1: Som forældre kan man være forbillede for sit barn ved f.eks. at vise, at man ikke selv er perfekt og italesætte at man ikke har en forventning om, at barnet skal være perfekt, men at det er elsket og godt lige som det er. Tag eventuelt også en snak med dit barn om, hvad det vil sige for dem, at være perfekt og tal sammen om, hvorvidt det er realistiske krav og at der også skal være plads til at fejle.

5) Et opgør med perfekthedskulturen del 2: Som ung, kan man i fællesskab nedbryde illusionen om, at alt skal være perfekt. Det kan man ved at tale med hinanden og vise sine uperfekte og mere sårbare sider. Tal med dine venner/kæreste/familie/kollegaer om, hvilke problematikker og tanker du har – måske der er andre der har det på samme måde som dig. Ingen er perfekt og alle – selv dem vi kan tro er allermest selvsikre – føler engang imellem at der er meget at leve op til eller at man ikke er lige så god/succesfuld/smuk m.m. som andre.   

De allerbedste hilsner Lind & Karmark