Ung og "ikke god nok"?
Du gør dig klar til en bytur og utilstrækkelighedsfølelsen melder sig. Du kender den godt. Følelsen af "ikke at være god nok". Du synes, at de andre er pænere end dig. Dygtigere end dig. Du dømmer dig selv hårdt og forventer altid at falde igennem eller fejle. Du døjer med et lavt selvværd og mange selvkritiske tanker.
Hvis du er ung og kæmper med lavt selvværd og en følelse af ikke at være god nok, så kender du til nok negative tanker som...
- "Jeg er en fiasko!"
- "Hvorfor er jeg så dum og grim?"
- "Det kommer ikke til at gå - jeg klarer den aldrig!"
- "Jeg skal knokle hårdere end andre - så ikke de opdager, at jeg intet kan!"
- "Hvorfor er jeg den eneste, som ikke kan få en kæreste?"
Tegn på lavt selvværd hos unge
Tegn på lavt selvværd hos unge (og en følelse af ikke at være god nok) er ofte et mønster med at tale grimt til sig selv på indre dialog-plan. At du altid kritiserer dig selv. At der altid er en selvkritisk røst, som hvisker i dit øre. Hvis du er ung og døjer med et lavt selvværd, så kan man sige, at de briller du ser verden igennem altid tolker dig, din indsats, dit udseende eller din personlighed negativt. Du gør det aldrig godt nok.
Hvis du er ung og har lavt selvværd, er du ofte dårlig til at få øje på egne kompetencer og egenskaber. Du roser sjældent dig selv. Du har svært ved at tage imod komplimenter. Og du vil måske begrænse egne valg i livet af en frygt for at fejle eller blive bekræftet i, at du (tror du) ikke er god nok. Og din adfærd med at undgå ting i livet eller begrænse dig selv, vil desværre ofte resultere i yderligere lavt selvværd og selvkritik. "Se alle de andre, de kan meget mere". Det bliver en ond spiral, som vedligeholder din følelse af ikke at være god nok eller ikke gøre det godt nok.
Det kan være rigtig pinsomt at gå med et lavt selvværd, og det kan påvirke dit humør, dit overskud og dine livsvalg negativt.
Flere terapi tilbud
Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere.
Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".
Vi ser frem til at hjælpe!