Børn og fobi

Hvilke fobier opstår typisk hos børn og hvordan kan de behandles?
Det kan være, at man fx er bange for edderkopper eller for at flyve. Men for de fleste børn, så fylder deres fobi ikke nævneværdigt, og man kan sagtens fungere fint i sin hverdag.
Men for nogle børn, der udvikler fobierne sig til at fylde i en grad, så det virkelig bliver et problem i hverdagen. Så hvis dit barn er rigtig forpint af en fobi, og det begynder at give jer problemer og begrænsninger i jeres familie, så kan det være relevant at få hjælp. Den gode nyhed, er at fobier er en ret simpel angstform, som er relativ nem og hurtig at behandle - også hos børn. Vi har listet nogle klassiske fobier for børn i nedenstående.
Fobier hos børn
Vores barn har...
- mørkeskræk (skotofobi)
- højdeskræk (akrofobi)
- nålefobi (trypanofobi)
- fobi for tandlæger (odontofobi)
- edderkoppefobi (araknofobi)
- hundefobi (cynofobi)
- kattefobi (ailurofobi)
- slangefobi (ophidiofobi)
- fuglefobi (ornithofobi)
- sneglefobi (cochleafobi)
- fobi for vand (svømme, sejle, o.lign.)
- klovnefobi(coulrofobi)
- fobi for opkast (emetofobi)
- ballonefobi (globofobi)
- fobi for at holde tale (glossofobi)
- fobi for åbne pladser (agorafobi)
- flyskræk (aerofobi)
- havfobi (thalassofobi)
Læs også om: Fobier hos voksne
Hvordan behandles fobisk angst hos børn med kognitiv adfærdsterapi?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er særdeles effektiv til behandling af specifikke fobier hos voksne, unge og børn. Det vigtige er, at behandlingen tilpasses dit barn.
Psykoedukation (at få viden og forståelse af angst) og omstrukturering (hvor tankerne om det fobiske objekt/situation udfordres) er to meget vigtige og virksomme greb indenfor kognitiv terapi. Det kræver dog, at dit barn har den fornødne alder (og udviklingsniveau) til fx at forstå, at der forskel på reel trussel og oplevet trussel - og derved på virkelighed og tanker. Jo yngre barnet er, jo mere fokus vil der være på adfærdsterapi i sessioner - og mindre fokus på kognitiv omstrukturering.
Eksponering er det vigtigste element i behandling af fobisk angst uanset klientens alder og kan anvendes uafhængigt af udviklingsniveau. Vi kan ikke tale dit barn fra at opleve fobisk angst. Dit barn skal opleve og erfare, at det der frygtes, reelt ikke er farligt. De oplevelser samler vi på i terapien sammen med dit barn ved trinvist og langsomt at "udsætte" ham eller hende for elementer af det, der frygtes. Der arbejdes ud fra en behandlingsplan, som sikrer, at dit barn får succesoplevelser løbende igennem træningen og ikke over-udfordres. Typisk vil vi arbejde ud fra et belønningssystem, hvor barnet motiveres til at "være i angsten" med tanke på, at det udløser belønning. Det er simpelt men yderst effektivt i behandling af fobier hos børn.
Afhængigt af alder, vil I som forældre blive inddraget i behandlingen og træningen med jeres børn, så I kan hjælpe med hjemmearbejde mellem sessionerne og efter behandlingsforløbet. I vil få viden om angst og få indblik i, hvordan I bedst understøtter jeres barn til at bryde ud af angsten (fremfor at komme til at understøtte og forstærke den). Jeres barns psykolog skal nok klæde jer godt på til opgaven.
Hvis I ønsker at booke en tid - eller hvis I har spørgsmål til behandlingen, så endelig kontakt os. Vi står klar til at svare på spørgsmål, og I vil blive ringet op - eller få mail retur - fra en af vores dygtige og erfarne børnepsykologer hos Lind & Karmark.
Læs også om: Vores børnepsykolog Josephine
FAQ om fobier hos børn:
Hvordan kurerer man en fobi?
Hvad er symptomer på angst hos børn?
Hvilken aldersgruppe er mest ramt af angst?
Hvad er den mest almindelige fobi?
Flere terapi tilbud
Hos Lind & Karmark tilbyder vi terapi både individuelt, i gruppe eller online. Klik på boksene til højre, hvis du vil læse mere.
Er du forældre på udkig efter kvalificeret psykologhjælp til dit barn, så klik på boksen med "Terapi til Børn".
Vi ser frem til at hjælpe!