Dit barn er bange for at sove alene

Mange børn oplever på et tidspunkt i deres liv, at det er svært at være alene på deres værelse om aftenen/natten, når de skal sove. Nogle gange er det ”bare” en periode, som kan forklares af en omskiftelig tid i barnets liv (flytning, ny institution, store begivenheder i familien eller lignende), som går over af sig selv igen. Særligt hos mindre børn (førskolealderen) er denne frygt en naturlig del af deres udvikling. 

Når frygten ved sovetid bliver en belastning

Andre gange skyldes frygten ved sengetid og besvær med at sove selv/falde i søvn, at barnet er plaget af mange negative og ængstelige tanker hver aften og føler et behov for hjælp fra forældre til at falde til ro. Angst og besvær med at falde i søvn går ofte hånd i hånd. Om aftenen inden sengetid er der ro til, at tankerne rigtigt kan få lov at fylde i hovedet. 

Her vil forældre ofte opleve, at barnets ængstelighed bliver mere og mere udtalt, når sengetid nærmer sig, og at deres børn måske bliver mere og mere triste, bange og irritable. Hos nogle børn kan det udmønte sig i følelsen af panik, som kan opleves meget voldsomt for forældre at skulle håndtere. 

Hvilke tanker fylder?

Mange forældre kan genkende et massivt behov hos barnet for på sengekanten at tale om en masse forskellige ting, der for barnet vækker bekymring. Det kan være emner som at miste jer forældre, at I kommer ud for en ulykke, at der kommer en indbrudstyv, begivenheder dagen efter, som barnet er nervøst for og gerne vil gennemgå med jer, frygt for skygger og monstre mm. Samtidig kan sengetid være præget af en masse ”svinkeærinde”, en tørst der skal slukkes, tisse-besøg på toilettet, en bamse der skal findes osv., som har til formål at udsætte og undgå at skulle falde i søvn. 

Ængstelige tanker ved sengetid kan både skyldes en udtalt tendens til bekymringer hos barnet, som kan gå på tværs af forskellige emner (bliver jeg mon syg, bliver mine forældre skilt, kommer der krig i Danmark, har vi penge nok, klarer jeg mig godt nok i skolen osv.). Det kan opleves som en uendelig strøm af bekymringer, der aldrig stopper. 

Ængsteligheden kan også skyldes en frygt hos barnet for at miste jer forældre, og derfor et forsøg på at holde jer tæt ved sig som sikkerhed. For barnet bliver logikken: hvis I er hos mig, kan jeg holde øje med, om der sker jer noget. 

Måske kan ængsteligheden skyldes, at barnet er nervøst for monstre i skabet/under sengen eller skygger på væggen og derfor ikke vil være alene.

Hvad kan man som forældre gøre, når ens barn er bange for at sove alene?

Ofte føler forældre, at de ikke har andet valg end at sove sammen med barnet. Det kan helt forståeligt opleves begrænsende som forældre og som par, og mange forældre begynder at savne deres ”forældre/par”-tid om aftenen. 

Men det er helt naturligt, at vi som forældre får vækket vores omsorgs-gen og vil gøre alt for at hjælpe vores børn, så godt vi kan, når de oplever angst eller ubehagelige tanker. Det er derfor helt forståeligt, at vi gør, hvad vi kan for at berolige barnet om aftenen, når vi ser at han/hun er bange. Det er dog ikke altid en hensigtsmæssig strategi, og mange oplever, at ritualerne om aftenen bliver flere og flere, og tiden brugt på bekymringer ikke bliver mindre. 

Vi møder ofte forældre, som er i tvivl om, hvordan de hjælper deres barn bedst med at falde i søvn og håndtere angst og negative tanker ved sengetid. 

7 konkrete råd, hvis dit barn er angst ved sovetid:

1.     Prøv at mindske snakken ved sengetid. Når vi går ind i at tale med barnet om bekymringer, kommer vi til at bekræfte barnet i, at der er noget at være bange for. I stedet handler det om at gøre barnet opmærksom på, at det er en bekymrings-tanke der fylder - den gemmer vi til i morgen.

2.     Indfør bekymringstid. Hvis det er bekymringer der fylder meget for dit barn, kan det være en god idé at indføre bekymringstid. Sæt 10 minutter af på et fast tidspunkt i løbet af dagen, hvor dit barn kan gå ind i bekymringerne, hvis det på det tidspunkt virker ligeså vigtigt. Kan dit barn igen udskyde bekymringerne til bekymringstiden dagen efter - så ros og anerkend dit barn for det.

3.     Lav en fast putterutine, som giver barnet forudsigelighed. 

4.     Undgå ved sengetid at gå ind i argumentationer om, hvorfor barnet ikke skal bekymre sig, og lad være med at bruge beroligende udsagn som ”det skal nok gå”, ”bare rolige, jeg vil aldrig forsvinde fra dig”, ”der kommer aldrig krig i Danmark”. Både fordi vi kommer til at bekræfte, at der er noget at være bange for, samtidig med at vi kommer til at love noget, vi ikke kan holde. 

5.     Hvis barnets ængstelighed omkring sengetid skyldes, at han/hun er bange for at være adskilt fra jer forældre, kan man gradvist øve at sove længere og længere væk jer. Hvis du plejer at ligge med barnet i armene, når han/hun skal sove, så start med at sætte dig på sengekanten i stedet for. Ryk så derefter gradvist længere og længere væk. Arbejd gerne ud fra et belønningssystem, hvor din barn får en belønning når han eller hun har gjort noget, der føltes svært. 

6.     Er barnet bange for noget helt konkret fx monstre under sengen, indbrudstyve, at mor kommer ud for en ulykke, så tal med barnet om sandsynligheden for, at det de frygter, vil ske. Men gør det IKKE ved sengetid. Vælg et tidspunkt i løbet af dagen.

7.     Hvis dit barn er meget plaget af ængstelige tanker, og I føler, I sidder fast i en rille, som I ikke selv kan komme ud af, så kontakt en psykolog, som kan hjælpe jer videre til en bedre hverdag i jeres familie.